SHANGHAI-LEKSIKON
Guomindang

Guomindang var Kinas væsentligtste nationalistiske parti, navnet betyder bogstaveligt Nationalpartiet.

Guomindang var regeringsbærende i Kina fra 1928 til 1949 og derefter på Taiwan fra 1949 og til 1980erne og er stadig et af Taiwans største politiske partier.

Guomindang blev grundlagt af Sun Yatsen i 1911 som en fusion af de forskellige nationale og republikanske oprørsbevægelser, der modsatte sig det regerende Qing-dynasti. På trods af en hurtig succes med at vælte Qing dynastiet, var Guomindang i store vanskeligheder i sine tidlige år og blev drevet i skjul efter et fejlslagent oprør allerede i 1913.

Fra starten af 1920erne begyndte partiet dog at få succes takket være en ny nationalistisk vækkelse blandt Kinas bybefolkning og støtte fra Sovjetunionen. Herefter opbyggede partiet sin egen stat med hovedstad i Canton (det nuværende Guangzhou) , samt en hær under ledelse af Chiang Kaishek. Formålet med denne hær var at samle landet, der var faldet fra hinanden i årene efter Qing-dynastiets fald, og etablere en national, demokratisk regering for hele Kina. Partiet havde dog store indre spændinger, da det repræsenterede hele bredden af kinesiske nationalister, fra en kommunistisk venstrefløj til en autoritær højrefløj funderet i militæret. Indtil sin død i 1925 dominerede Sun Yatsen dog klart partiet og placerede dets officielle politik nær kommunisterne.

For at samle Kina tog Guomindang sin hær i anvendelse i 1926, da det indledte, hvad det kaldte ”den nordlige kampagne”. I 1928 havde den nordlige kampagne samlet Kina under Guomindangs ledelse, bortset fra de yderste vestlige territorier. Det var dog et forandret Guomindang. I 1927 havde Chiang Kaishek gennemført et militærkup mod Guomindangs civile regering og havde udrenset kommunisterne og stort set alle andre venstreorienterede fra partiet. Yderligere var tankerne om demokrati trådt væsentligt i baggrunden til fordel for militæret og konservative sociale værdier.

Gennem 1930erne opretholdt Guomindang under Chiang Kaisheks ledelse kontrollen med det meste af Kina. Partiet ledede officielt den kinesiske modstand mod den japanske invasion i 1937. Efter Anden Verdenskrigs afslutning tabte Guomindang borgerkrigen mod kommunisterne og blev fordrevet til Taiwan.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 King of Jazz gi’r den gas
”The King of Jazz” Paul Whiteman er i Shanghai igen. Den popularitet der har givet ham dette tilnavn i hans hjemland, USA, er ikke spor mindre her.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Topstemning på Astor når Whiteman spiller op

Parrene strømmer på dansegulvet, så snart Paul Whiteman’s orkester slår de første toner an, og det er ikke så sært. Når den store orkesterleder stiller sig op foran den smukke påfuglescene og svinger dirigentstokken, spiller hele det dygtige ensemble mere medrivende, mere tillokkende end nogen andre. Sandsynligvis kan kun vor egen Whitey Smith måle sig her.

Store numre på repertoiret

Det er et stort katalog af ørehængere, Jazzkongen med det karakteristiske V-formede overskæg har med sig. Mest kendt er måske Gershwin’s Rhapsody in Blue, der som bekendt blev populariseret af netop Whiteman. Men der er mange andre. Vi spår, at den kælende The Birth of the Blues vil erobre verden i dette forår. Det er en genial sang!

Kan nås endnu

For dem der endnu ikke har oplevet The King of Jazz er der stadig muligheder. Ligesom sidste år gæster han nemlig Astor House hele foråret, hvor han både spiller op til Tea Party om eftermiddagen og de vilde aften- og nattefester, hvor et festklædt publikum slår sig løs og giver den lige så meget gas, som The King of Jazz! Det er ikke underligt, at nogle havner i hotellets springvand næsten hver eneste nat.

Billedet foroven er af Paul Whiteman med orkester. Jazzkongens ansigt med det karakteristiske overskæg pryder trommen. Wikimedia.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right