SHANGHAI-LEKSIKON
Mellemkrigstidens stormagter

I første halvdel af det 20. århundrede var verden i høj grad delt mellem forskellige stormagter og deres kolonier og indflydelsessfærer. Hverken første verdenskrig eller Kinas selvstændighed havde betydet meget for mindskelse af deres indflydelse i Kina og særligt i Shanghai. Hvilke lande var disse stormagter, og hvordan stod de i 1927?

England

Det mægtige britiske imperie havde i løbet af 1700- og 1800-tallet erobret større territorier end noget andet rige i verdenshistorien. Især var dets enorme territorier i Indien bemærkelsesværdige. England var ligeledes landet, der frem for nogen havde etableret europæisk adgang til og delvis dominans over Kina. Første verdenskrig havde dog svækket imperiet betragtelig, både i form af tab og ødelæggelse af materiel under krigen og ved at tvinge det til i betragtelig grad at flytte fokus fra sine kolonier. Yderligere stod xxEnglandxx overfor en stærk selvstændighedsbevægelse i Indien under ledelse af advokaten Mohandas Gandhi. På trods af dette var det britiske imperie stadig en af verdens stærkeste magter, havde det største territorie af nogen stormagt, og briter var den dominerende udenlandske gruppe i Shanghai.

Frankrig

Ligesom England havde Frankrig opbygget et stort, globalt kolonirige gennem det 19. århundrede og efter englænderne var franskmændene de dominerende i det hvide Shanghai og opretholdt deres eget, selvstændige territorie i byen. frankrigs var dog i endnu højere grad en Storbritannien svækket af første verdenskrig og havde et væsentligt mindre kolonirige, og dets rolle i Kina var ofte at være en slags sekundant for englænderne.

Tyskland

Efter samlingen af Tyskland og oprettelsen af det tyske kejserrige i 1871 var Tyskland en hurtigt voksende magt, der forsøgte at opbygge sit eget kolonirige, særligt i territorier i Afrika, Kina og Stillehavet, som endnu ikke var taget af englænderne og franskmændene. Tyskland nederlag i første verdenskrig havde dog betydet, at dets besiddelser blev splittet mellem sejrherrerne, i Kina primært Japan. Tyskland var derfor både økonomisk og politisk irrelevant på den globale scene i 1920’erne. Dette ændrede sig med Hitlers magtovertagelse i begyndelsen af 1930erne hvor Tyskland blev Kinas væsentligste internationale partner, førend det istedet allierede sig med Japan i midten af årtiet.

USA

Ved det 20. århundredes begyndelse havde USA ikke bare endegyldigt erobret og koloniseret hele det store territorie mellem Canada i nord og Mexico i syd, men var også sprunget ud som kolonimagt med erobringen af Filipinerne. Første verdenskrig havde yderligere vist, at USA nu var verdens førende industri- og militærmagt. Dog var USA stadig en væsentligt mere lokalt funderet stormagt end de store koloniriger, og USA spillede en mindre væsentlig rolle i Kina end England, Frankrig, Rusland og Japan.

Sovjetunionen

På grund af sin gradvise kolonisering og erobring af enorme territorier i det nordlige Asien blev Rusland af englænderne længe set som den primære rival i Kina. Alt dette sluttede brat med den russiske revolution i 1917 og den efterfølgende borgerkrig. Borgerkrigen drev store grupper af russere på flugt, og mange endte i landflygtighed i Shanghai. Her kom de til at indtage en vanskelig rolle som den absolutte underklasse blandt de hvide indbyggere. Rusland rejste sig dog igen i 1920’erne som den kommunistiske Sovjetunion, hvor det søgte partnere internationalt ved at støtte både Kinas Kommunistiske Parti og Guomindang i samlingen af Kina. På denne måde kom landet til at spille en væsentlig rolle i Kina i mellemkrigstiden.

Japan

I mellemkrigstiden var Japan en hastigt voksende magt ikke bare i Østasien men globalt. Landet havde som det eneste ikke-hvide land succesfuldt moderniseret sin økonomi og administration efter et kup i 1868. Herefter havde landet i en række krige etableret sin dominans over store dele af Østasien med Korea som det væsentligste territorie og vist sin magt ved at besejre Rusland i en krig i 1905. Efter 1. verdenskrig overtog Japan de russiske og tyske interesseområder i Kina. En række militærkup gennem mellemkrigstiden styrkede denne aggressive, ekspansionistiske politik i Kina med annekteringen af Manchuriet i 1931 og invasionen af Kina i 1937 til følge.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 King of Jazz gi’r den gas
”The King of Jazz” Paul Whiteman er i Shanghai igen. Den popularitet der har givet ham dette tilnavn i hans hjemland, USA, er ikke spor mindre her.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Topstemning på Astor når Whiteman spiller op

Parrene strømmer på dansegulvet, så snart Paul Whiteman’s orkester slår de første toner an, og det er ikke så sært. Når den store orkesterleder stiller sig op foran den smukke påfuglescene og svinger dirigentstokken, spiller hele det dygtige ensemble mere medrivende, mere tillokkende end nogen andre. Sandsynligvis kan kun vor egen Whitey Smith måle sig her.

Store numre på repertoiret

Det er et stort katalog af ørehængere, Jazzkongen med det karakteristiske V-formede overskæg har med sig. Mest kendt er måske Gershwin’s Rhapsody in Blue, der som bekendt blev populariseret af netop Whiteman. Men der er mange andre. Vi spår, at den kælende The Birth of the Blues vil erobre verden i dette forår. Det er en genial sang!

Kan nås endnu

For dem der endnu ikke har oplevet The King of Jazz er der stadig muligheder. Ligesom sidste år gæster han nemlig Astor House hele foråret, hvor han både spiller op til Tea Party om eftermiddagen og de vilde aften- og nattefester, hvor et festklædt publikum slår sig løs og giver den lige så meget gas, som The King of Jazz! Det er ikke underligt, at nogle havner i hotellets springvand næsten hver eneste nat.

Billedet foroven er af Paul Whiteman med orkester. Jazzkongens ansigt med det karakteristiske overskæg pryder trommen. Wikimedia.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right