SHANGHAI-LEKSIKON
Krig i Shanghai foråret 1927

Shanghai var præget af poltisk og social uro gennem 1920’erne. Det skyldtes de voldsomme modsætninger mellem rige og fattige og hvide og kinesere, men også den store uro i det øvrige Kina. Kina var faldet fra hinanden i flere områder med egne krigsherrer, der bekæmpede hinanden. Nationalistpartiet Guomindang og det kinesiske kommunistparti arbejdede sammen om at samle landet igen. Dette skulle ske ved, at kommunisterne lammede byerne gennem strejker, hvorefter Guomindangs hær angreb og erobrede dem.

I begyndelsen af 1927 nåede Guomindanghæren under ledelse af general Chiang Kai-shek frem til Shanghai. Omkring 6000 kommunister under ledelse af Zhou Enlai hjalp de allerede oprørske fagforeninger i Shanghais kinesiske kvarterer med at organisere en lammende generalstrejke den 19. februar. Men Chiang standsede hæren, og den lokale krigsherre Sun kunne fange mange af strejkelederne og lade dem halshugge. Først da kommunisterne og fagforeningerne selv var ved at erobre byen, angreb Chiangs hær den 22. marts og tog kontrol over de kinesiske kvarterer.

Mellem 22. marts og 12. april var koncessionsområderne underbelejring. Meget store mængder af hjemlandenes tropper var sendt til koncessionsområderne for at forsvare byen, og den var skærmet af pigtråd, barrikader og svære kanonstillinger. Natten mellem den 12. og 13. april skete der imidlertid det, at gangstere, der var allieret med Chiang Kai-shek og det hvide bystyre, angreb kommunisterne og fagforeningslederne og dræbte mange af dem. I de følgende dage blev yderligere omkring 12.000 henrettet som kommunister og i det næste år yderligere 200.000.

Chiang Kai-shek blev efter forræderiet mod sine allierede modtaget som en helt i det hvide Shanghai, der lånte ham penge til at kunne fortsætte sin krig for at blive Kinas nye leder. Dette lykkedes i 1928, hvorefter Chiang Kai-shek var diktator i Kina frem til 1949. Hans store forbillede var den italienske fascistleder Mussolini.

 

Den 22. marts 1927 erobrede Guomindanghæren Shanghais kinesiske bydele fra en lokal krigsherre. Erobringen skete i et samarbejde med kommunisterne og fagforeningerne, som på forhånd havde lammet byen gennem strejker og besættelser af vigtige knudepunkter. På billedet ligger nogle af krigsherren Suns faldne soldater ved en af de barrikader, der beskyttede koncessionsområderne. Stedet er North Zhejiang Road på grænsen til det kinesiske kvarter Zhabei.

 


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 King of Jazz gi’r den gas
”The King of Jazz” Paul Whiteman er i Shanghai igen. Den popularitet der har givet ham dette tilnavn i hans hjemland, USA, er ikke spor mindre her.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Topstemning på Astor når Whiteman spiller op

Parrene strømmer på dansegulvet, så snart Paul Whiteman’s orkester slår de første toner an, og det er ikke så sært. Når den store orkesterleder stiller sig op foran den smukke påfuglescene og svinger dirigentstokken, spiller hele det dygtige ensemble mere medrivende, mere tillokkende end nogen andre. Sandsynligvis kan kun vor egen Whitey Smith måle sig her.

Store numre på repertoiret

Det er et stort katalog af ørehængere, Jazzkongen med det karakteristiske V-formede overskæg har med sig. Mest kendt er måske Gershwin’s Rhapsody in Blue, der som bekendt blev populariseret af netop Whiteman. Men der er mange andre. Vi spår, at den kælende The Birth of the Blues vil erobre verden i dette forår. Det er en genial sang!

Kan nås endnu

For dem der endnu ikke har oplevet The King of Jazz er der stadig muligheder. Ligesom sidste år gæster han nemlig Astor House hele foråret, hvor han både spiller op til Tea Party om eftermiddagen og de vilde aften- og nattefester, hvor et festklædt publikum slår sig løs og giver den lige så meget gas, som The King of Jazz! Det er ikke underligt, at nogle havner i hotellets springvand næsten hver eneste nat.

Billedet foroven er af Paul Whiteman med orkester. Jazzkongens ansigt med det karakteristiske overskæg pryder trommen. Wikimedia.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right