En koncession er en tilladelse til udstedt af en offentlig myndighed til at drive virksomhed. I international lov er en konsession et territorium inden for et lands grænser, som en anden myndighed end landets egen regering har fuld råderet over. I 1800-tallet og frem til 2. verdenskrig benyttede kolonimagterne ofte deres magt til at få koncessioner til sig selv eller deres firmaer, i stedet for simpelthen at erobre hele landet. Koncessioner blev den foretrukne måde at dominere Kina på.

Storbritannien vandt den første opiumskrig mod Kina i 1842 og gennemtvang derefter fem koncessioner ved kinesiske havne. Koncessionerne sikrede engelske virksomheder fordelagtige handelsbetingelser og frihed for indblandning fra kinesiske myndigheder. Snart fik også amerikanerne koncessionerne, og efterhånden fik næsten alle europæiske lande koncessioner i Kina. De udenlandske statsborgere i koncessionerne fik desuden "eksterritorialret". Det betød, at de ikke stod under kinesisk lov, men under deres egne landes love eller - som i Shanghai - under en særlig hvid Shanghai-lov.

Fordelingen af koncessioner i Shanghai 1937. Den eneste forskel fra situationen i 1927 er, at der er kommet en italiensk koncession. Koncessionerne dækkede omkring det halve af Shanghais samlede areal, men der boede i 1927 kun ca. 30.000 hvide og ca. 15.000 japanere i Shanghai. Det kinesiske befolkningstal nærmede sig 3 millioner. Mere end en million kinesere boede i koncessionerne.Bemærk at den amerikanske koncession ikke er ejet af USA men af flådeenheden 4th Marines.