Illustration fra Familie-Journalen nr. 5, 2-2 1927. Underteksten lyder: ”I Kamp med kinesiske Sørøvere. En Episodee fra Overfaldet paa Damperen ’Sunning’. For et par Maaneder siden meldte Telegrammer fra Kina om et frygteligt Piratoverfald paa den store Damper ’Sunning’, og siden har Øjenvidner til Begivenheden afgivet Beretning om Enkelthederne i denne blodige Kamp. Det er paa Grundlag heraf, at ovenstående Billede er udarbejdet.”
Illustrationen er sigende for det europæiske billede af Kina som et meget tilbagestående land. Kineserne bærer tøj, som allerede ved århundredskiftet var gammeldags, og hårpisken var i 1927 for længst forsvundet.