SHANGHAI-LEKSIKON
Fattigdom

Shanghai var helt uden socialt sikkerhedsnet. Alle de mennesker der ikke havde formue eller en velstående familie levede i konstant risiko for at dø af sult eller kulde, hvis de kom til skade eller blev syge eller bare mistede deres arbejde.

De fleste af Shanghais kinesiske indbyggere var fattige. Det betød at mange havde vanskeligt ved at få mad hver dag. Mange var også hjemmeløse, mens andre måtte leve stuvet sammen i et rum. De havde ikke toilet og rindende vand, de kunne ikke få varme om vinteren, og de havde kun meget lidt tøj.

Der var alligevel mange grader af fattigdom.

De trænede arbejdere var de bedst stillede og kunne som regel godt få et sted at bo med deres familie. De kunne få nogenlunde god mad med ris og grønsager tre gange om dagen, og somme tider også lidt fisk. Måske kunne de endda spare op til ind imellem at kunne købe luxusgenstande som for eksempel nyt tøj til familien. Men alle i familien skulle helst deltage med at skaffe mad på bordet.

De mange tjenestefolk var fattigere end de trænede arbejdere og deres familie. Tjenstestefolkene havde et sted at bo, men levede på sultegrænsen. Byen havde også mange prostituerede, som for de flestes vedkommende var fattige.

Mænd der levede af at bære tunge byrder blev kaldt kulier. Rickshawførerne hørte med til denne gruppe. Nogle af kulierne var kun ansat somme tider og måtte ellers tigge, og måtte oftest bo på gaden. Andre havde mere permanent arbejde Så kunne de tjene nok til at få mad hver dag, og måske også have mulighed for at sove indendøre. Nogle meget heldige og meget sparsommelige rickshawkørere kunne godt spare penge op til at købe deres egen rickshaw og på den måde få en større del af fortjenesten til sig selv.

De mange gadesælgere har klarede sig meget forskelligt. Nogle gadesælgere havde en nogenlunde indkomst, men andre som fx spåkonerne var meget fattige.

På bunden i Shanghais bykvarterer var tiggerne. Inde i koncessionsområderne var der ikke ret mange registrerede tiggere, men i virkeligheden var der flere, og mange tiggede derinde om dagen men sov andre steder om natten. I slumområderne udenfor byen var der mange som var lige så fattige.

I 1930 boede der 3 millioner mennesker i Shanghai. Heraf var cirka 150.000 mennesker hjemløse. Desuden boede der 150.000 flere ude i slumområderne.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Bankdirektørens charmende søn
Flot og charmerende, men også flittig og beskeden. Plusordene står i kø, når Li Jiang skal karakteriseres.

Hjerteknuseren

Hjertet slår en ekstra gang, da Deres udsendte træder ind på Rue Joffres elegante Café Tikochenko. Mon han allerede er her, den eftertragtede ungkarl Li Jiang, rigmandssønnen som alle mødre til store pigebørn drømmer om at få som svigersøn? Vi ved jo, at den unge Li har et godt øje til det smukke køn. Naturligvis strejfer tanken mig, at jeg selv kunne blive den heldige.

Jo, der er han. Smilende rejser han sig fra det lille runde bord og træder mig i møde. ”Frøken Smith, formoder jeg”, siger han og bukker, idet han griber min hånd. ”De så så søgende ud,” tilføjer han forklarende. ”Og jeg sluttede, at så smuk en kvinde kun kunne være uden en mand, hvis hun var ude i embeds medfør”.

Hr Li lader ordene ledsage af et stort smil. Jeg smelter næsten og må tage mig sammen for at kunne optræde så professionelt, som mit job tilsiger mig. Han er virkelig en smuk mand. Øjnene slår smut. Det sorte, tilbagestrøgne hår og det smalle, sorte overskæg skinner. Han er smukt bygget. Og han er uden tvivl cafeens bedst klædte mand.

Rygterne

En tjener kommer til vores runde bord og tiltaler os på fransk, og hr Li bestiller til os begge på flydende fransk. Et øjeblik efter sidder vi med hver vores café au lait og en lille sølvbakke med lækre éclairs. Så kan interviewet begynde.

Jeg indleder med at spørge til de mange rygter, der går om Li Jiangs påståede udskejelser på natklubber og steder, der er værre. Jeg er jo nødt til at spørge, forklarer jeg. Hr Li tager det pænt, han er så vant til det, siger han med en lille latter. Det er prisen for at være rig og kendt. Der er så megen misundelse.

Det er lettende, at han tager det så pænt. Men også typisk. Som den verdensmand Hr Li er, bærer han storsindet over med små menneskers laster.

Arbejdet

Og arbejdet, spørger jeg, hvordan med det? Som søn af en af direktørerne behøver De jo det jo slet ikke? Li svarer med stor selvfølgelighed, at naturligvis passer han sit arbejde i banken. Det er jo kun rimeligt, at han også yder sit, siger han. Og naturligvis bliver der ikke gjort forskel, bare fordi han er bankdirektørens søn.

Men naturligvis er jeg jo nødt til at passe mine sociale forpligtelser, tilføjer hr Li efter en kort pause - som en mand med en vis position i Shanghai kan jeg ikke bare tillade mig at holde mig ude at nattelivet.

Alligevel møder jeg hver dag klokken 12 og sidder faktisk på mit kontor helt til efter klokken 14, ind imellem endda til hen imod klokken 15.

Fremtiden

Nu har vi allerede siddet en time, og hr Li Jiang må konsultere sit lommeur. Vi er sidst på eftermiddagen. Om ikke så lang tid begynder middagsselskaberne. Han slår undskyldende ud med hænderne. Naturligvis forstår jeg, men må dog lige til slut spørge til planerne for fremtiden. Om vi snart kan forvente en fru Jiang? Hr sender mig endnu et af sin frimodige smil. Hvem ved, svarer han. Hvis den rigtige kvinde dukker op. Nogle umiddelbare planer har jeg dog ikke.

Den lader vi lige stå. Der er håb endnu...





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right