SHANGHAI-LEKSIKON
Koncession

En koncession er en tilladelse til udstedt af en offentlig myndighed til at drive virksomhed. I international lov er en konsession et territorium inden for et lands grænser, som en anden myndighed end landets egen regering har fuld råderet over. I 1800-tallet og frem til 2. verdenskrig benyttede kolonimagterne ofte deres magt til at få koncessioner til sig selv eller deres firmaer, i stedet for simpelthen at erobre hele landet. Koncessioner blev den foretrukne måde at dominere Kina på.

Storbritannien vandt den første opiumskrig mod Kina i 1842 og gennemtvang derefter fem koncessioner ved kinesiske havne. Koncessionerne sikrede engelske virksomheder fordelagtige handelsbetingelser og frihed for indblandning fra kinesiske myndigheder. Snart fik også amerikanerne koncessionerne, og efterhånden fik næsten alle europæiske lande koncessioner i Kina. De udenlandske statsborgere i koncessionerne fik desuden "eksterritorialret". Det betød, at de ikke stod under kinesisk lov, men under deres egne landes love eller - som i Shanghai - under en særlig hvid Shanghai-lov.

Fordelingen af koncessioner i Shanghai 1937. Den eneste forskel fra situationen i 1927 er, at der er kommet en italiensk koncession. Koncessionerne dækkede omkring det halve af Shanghais samlede areal, men der boede i 1927 kun ca. 30.000 hvide og ca. 15.000 japanere i Shanghai. Det kinesiske befolkningstal nærmede sig 3 millioner. Mere end en million kinesere boede i koncessionerne.Bemærk at den amerikanske koncession ikke er ejet af USA men af flådeenheden 4th Marines.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Bankdirektørens charmende søn
Flot og charmerende, men også flittig og beskeden. Plusordene står i kø, når Li Jiang skal karakteriseres.

Hjerteknuseren

Hjertet slår en ekstra gang, da Deres udsendte træder ind på Rue Joffres elegante Café Tikochenko. Mon han allerede er her, den eftertragtede ungkarl Li Jiang, rigmandssønnen som alle mødre til store pigebørn drømmer om at få som svigersøn? Vi ved jo, at den unge Li har et godt øje til det smukke køn. Naturligvis strejfer tanken mig, at jeg selv kunne blive den heldige.

Jo, der er han. Smilende rejser han sig fra det lille runde bord og træder mig i møde. ”Frøken Smith, formoder jeg”, siger han og bukker, idet han griber min hånd. ”De så så søgende ud,” tilføjer han forklarende. ”Og jeg sluttede, at så smuk en kvinde kun kunne være uden en mand, hvis hun var ude i embeds medfør”.

Hr Li lader ordene ledsage af et stort smil. Jeg smelter næsten og må tage mig sammen for at kunne optræde så professionelt, som mit job tilsiger mig. Han er virkelig en smuk mand. Øjnene slår smut. Det sorte, tilbagestrøgne hår og det smalle, sorte overskæg skinner. Han er smukt bygget. Og han er uden tvivl cafeens bedst klædte mand.

Rygterne

En tjener kommer til vores runde bord og tiltaler os på fransk, og hr Li bestiller til os begge på flydende fransk. Et øjeblik efter sidder vi med hver vores café au lait og en lille sølvbakke med lækre éclairs. Så kan interviewet begynde.

Jeg indleder med at spørge til de mange rygter, der går om Li Jiangs påståede udskejelser på natklubber og steder, der er værre. Jeg er jo nødt til at spørge, forklarer jeg. Hr Li tager det pænt, han er så vant til det, siger han med en lille latter. Det er prisen for at være rig og kendt. Der er så megen misundelse.

Det er lettende, at han tager det så pænt. Men også typisk. Som den verdensmand Hr Li er, bærer han storsindet over med små menneskers laster.

Arbejdet

Og arbejdet, spørger jeg, hvordan med det? Som søn af en af direktørerne behøver De jo det jo slet ikke? Li svarer med stor selvfølgelighed, at naturligvis passer han sit arbejde i banken. Det er jo kun rimeligt, at han også yder sit, siger han. Og naturligvis bliver der ikke gjort forskel, bare fordi han er bankdirektørens søn.

Men naturligvis er jeg jo nødt til at passe mine sociale forpligtelser, tilføjer hr Li efter en kort pause - som en mand med en vis position i Shanghai kan jeg ikke bare tillade mig at holde mig ude at nattelivet.

Alligevel møder jeg hver dag klokken 12 og sidder faktisk på mit kontor helt til efter klokken 14, ind imellem endda til hen imod klokken 15.

Fremtiden

Nu har vi allerede siddet en time, og hr Li Jiang må konsultere sit lommeur. Vi er sidst på eftermiddagen. Om ikke så lang tid begynder middagsselskaberne. Han slår undskyldende ud med hænderne. Naturligvis forstår jeg, men må dog lige til slut spørge til planerne for fremtiden. Om vi snart kan forvente en fru Jiang? Hr sender mig endnu et af sin frimodige smil. Hvem ved, svarer han. Hvis den rigtige kvinde dukker op. Nogle umiddelbare planer har jeg dog ikke.

Den lader vi lige stå. Der er håb endnu...





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right