SHANGHAI-LEKSIKON
Når børnene sendes hjem til en god uddannelse

Livet i Shanghai var for de udenlandske familiers vedkommende præget af en tanke om, at livet i deres hjemland var bedre end det, der var muligt i Østen. Maden var bedre i hjemlandet, menneskene mere civiliserede, trafikken mere sikker – listen er endeløs. Alt dette på trods af de privilegier, de udenlandske bosættere nød i Shanghai.

Også på uddannelsesområdet blev forholdene i Shanghai anset for ringere end i de respektive hjemlande. Børnene af de udenlandske familier blev derfor sendt hjem til familie eller på kostskole, så de kunne opnå den ønskede uddannelse. De danske familier, der var bosat i Shanghai, var ingen undtagelse – Stenhus Kostskole, Bogø Kostskole og Haslev Kostskole var blot nogle af de skoler, der havde børn af danske familier bosiddende i Østen.

Et ophold på en dansk skole blev af de danske familier i Shanghai anset som en investering i drengenes uddannelse. Et kostskoleophold var dyrt, og derfor var det oftest forbeholdt drengebørnene, mens pigerne måtte lade sig nøje med en uddannelse på en af Shanghais internationale skoler - for de danske familiers vedkommende evt. med danskundervisning om lørdagen i den danske skole.

Den danske skole blev oprettet i maj 1925 af en gruppe danske forældre, der stiftede The Shanghai Danish School Association. I begyndelsen blev undervisningen forestået af den danske præst i Shanghai, Pastor Morthensen, der underviste børnene hver lørdag i 3 timer i dansk sprog, historie, geografi og religion. I september 1927 blev det besluttet at åbne en egentlig dansk skole, men grundet det lave antal danske børn i byen, blev det aldrig en succes. Da pastor Morthensen rejste hjem til Danmark, blev skolegangen overtaget af den nye danske præst, Pastor Søe. Da denne rejste hjem til Danmark, stoppede undervisningen.

Axel Ejnar Christiansen var udstationeret for Store Nordiske Telegraf-Selskab i Shanghai. Med sig til den kinesiske storby havde han sin familie bestående af hustruen Bodil, døtrene Else og Bitten og sønnen Erik. Da Erik nærmede sig sit 10. år, blev det besluttet, at han skulle til Danmark for at få sig en god dansk uddannelse. Nedenfor er et brev stilet til forstanderen på skolen, Hr. Kragh, indeholdende en liste over de af Eriks ejendele, han fik med til skolen:

Stege, 6. december 1927

Hr. Skoleforstander H.B. Kragh

Hermed følger møbler og inventar tilhørende min søn, Erik.

1 Seng

1 Byldt med 1 madras og 2 skråpuder

1 Klædeskab

1 Servant med Tilbehør

1 Stol

1 Bord

1 Skib

1 Spejdertelt med flag

1 ?ane

2 Billeder i Ramme

I Klædeskabet er anbragt forskellige småartikler.

Påløbende udgift fra Havnen til Skolen vil jeg betale ved Eriks ankomst. Tak for udvist venlighed, og venlig hilsen til Deres Frue,

Deres Axel Christiansen

 


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Keder De Dem om søndagen, så se de indfødtes kultur helt tæt på.
Lunghwa Templet er velbesøgt, det er gyldent og det er buddhistisk. Luften er tyk af røg fra de røgelsespinde, kineserne bruger i bøn til deres hedenske guder. Jeg står inde i midten af Lunghwa Templet, omkring mig vimser små kinesere rundt fra tempelbygning til tempelbygning, kun afbrudt af korte ophold, der bruges til bøn.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Tusinde Buddhaer, mangearmede kvinder og andre hedenske guder.

Fordi templet er kinesisk buddhistisk, er der mange forskellige buddhastatuer i templets bygninger. Allerede ved templets indgang møder man den første store statue. Det er en stor, forgyldt statue af en fed buddha, som i folkemunde kaldes en Grinende Buddha. Foran denne statue er der mulighed for at ofre fødevarer til buddhaen, hvilket gøres i stor stil. Inde i tempelgården er der flere forskellige bygninger, og i hver af disse bygninger finder man eksempler på kinesernes farverige og forgyldte religion. Jeg var især betaget af rummet med de tusinde buddhaer. Som navnet antyder, er dette rum fyldt med tusind små, forgyldte buddhafigurer, som står placeret rundt langs væggene. Yderligere fandt jeg en stor gylden statue med mange arme. Meget spændende.

Det er ikke kun Buddha der tilbedes i den kinesiske buddhisme, der er også andre forskellige hedenske guddomme repræsenteret i templet. Disse er sjældent lige så forgyldte, men de er yderst farverige og også meget vigtige for kinesernes hverdagsreligion.

Shanghais templer, offentlige henrettelser og de mange kinesere.

Lunghwa Templet er ikke det eneste tempel i Shanghai. Der er flere både buddhistiske, daoistiske og kongfuzianske templer i byen, men vælger De at besøge Lunghwa Templet, er der mulighed for at De og Deres familie tillige kan overvære en offentlig henrettelse af kinesiske kommunister, da templet i disse måneder også bruges til dette formål. Her skal De dog være opmærksomme på, at der er mange kinesere, som følger Deres mindste bevægelse. For at modvirke dette, kan det være en fordel at De medbringer Deres boy og børnenes Amah, da dette kan tænkes at lette Deres omgang med de mange kinesere.

Vi lever altså i det 20. århundrede

Skønt Lunghwa Templets mange buddhistiske figurer er farverige og interessante, kan Shanghai Moderns rapporter ikke lade være at undre sig over, hvordan størstedelen af kineserne i 1927 så stædigt kan fastholde en tro på de mange hedenske guder og dagligt tilbede en gylden statue med mange arme. Vi lever faktisk i det 20. århundrede. Dette til trods - eller måske netop derfor - vil denne rapporter mene, at Lunghwa Templet er et besøg værd, særligt hvis De er interesserede i den kinesiske kultur.

Selvom det er søndag, behøver De ikke at kede Dem. Tag på søndagsudflugt til Lunghwa Templet og oplev kinesernes religion i autentiske omgivelser.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right