Beijing er en af de ældste byer i Kina og har en historie, der strækker sig flere hundrede år tilbage før vor tidsregning. Byen har været Kinas hovedstad, siden Ming-dynastiet flyttede hovedstaden fra Nanjing i 1400-tallet. Den dag i dag er det indre Beijing formet efter Ming-dynastiets byplanlægning, og de fleste af byens kendteste bygninger og områder som Den Forbudte By og Himlens Tempel stammer fra denne periode. Beijing er kendetegnet dels ved støvstorme vestfra, dels ved sine karakteristiske lave, grå bygninger og lige gader.

I mellemkrigstiden var Beijing sæde for Kinas officielle regering. Denne stod dog uden reel magt og måtte føje de skiftende warlords, der kontrollerede byen. Dette afholdt dog ikke udenlandske magter fra at opretholde ambassader i byen og benytte aftaler med denne regering til at retfærdiggøre deres politik overfor Kina. Beijing var også hjemsted for Beijing Universitet, Kinas mest prestigefyldte uddannelsesinstitution. Dette sammen med regeringen gjorde Beijing til et af Kinas kulturelle og politiske centre på linje med Shanghai.

I forhold til Shanghai var Beijing en mere traditionel by, hvor lokalt småhåndværk dominerede og moderne industri havde svært ved at få fodfæste. I stedet fungerede byen som et politisk og økonomisk center, der både finansierede industrialiseringen af nabobyen Tianjin og aftog varer fra denne. Dette forhindrede dog ikke, at Beijing havde ringere økonomisk betydning og status i forhold til byens tid som kejserlig hovedstad.