Kvindelige fabriksarbejdere havde ikke kun dårlige arbejdsforhold at slås med. Ofte nød de heller ikke opbakning fra deres familier, idet kvinders status i Kina traditionelt var ringe. Dette afspejler sig i den kvindelige kommunist Yang Zhihua's rapport om følgerne af en strejke blandt de kvindelige silkearbejdere i 1926:

Disse modige, glødende unge kvindelige arbejdere som energisk støttede op om strejken ønsker at frigøre sig selv fra familiens snærende bånd og gå fremad. Men i sidste ende bliver de nødt til at tage hjem. Jeg har hørt at nogle af dem som tog hjem efter strejken fik tæsk af forældre, brødre og svigerinder. De blev nægtet føde. En familie sagde: ”Du har ikke været her i flere dage. Du har sikkert en elsker. Vi er lige glad med om du dør.” En anden kvindes forældre gav hende et reb og en kniv og sagde hun skulle vælge. Stakkels kvindelige arbejdere. De sov og spiser dårligt under strejken og så må de vende tilbage til den tragedie.

(Citat fra S. A. Smith: Like Cattle and Horse. Nationalism and Labor in Shanghai, 1895 –1927. Durham and London: Duke University Press, p. 231)