Den spanske politiker, journalist og forfatter Vicente Blasco Ibañez udgav i 1927 bogen A Novelist’s Tour of the World om sin nyligt afsluttede jordomrejse. Her giver han en beskrivelse af Shanghais gamle kinesiske bydel:

Det kinesiske kvarter I Shanghai... Set fra denne blomstrende by ligner de høje, tavse, modigt smilende kinesere fra Peking næsten en anden race. Sydens kinsere er små, livlige, endeløst snakkesalige og uimodståeligt afhængige af løgn. Nej, kineserne i Shanghai er helt anderledes end noget man kunne se i norden. Byens smalle, snoede, fugtige gader ligner noget, man finder i fattigkvartererne i en muhammedansk by. Jorden føles elastisk under fødderne, så dækket af snavs er den. Der er den mest forvirrende variation af handel i de små butikker, som mere ligner huler end noget skabt af menneskelig foretagsomhed. Træskærere laver smukke møbler af ibenholt, der er fuglesælgere, gamle mænd der sælger mandarintunikaer af tykt klæde, som nu er hjemsted for møl, akvarier med fisk i fantastiske faconer, kistemagere og slagterbutikker fulde af kød der ikke er til at identificere... Mængder og atter mængder skubber sig frem gennem de smalle gyder, mængder som kun kan findes i disse myreagtige asiatiske byer med århundreder af armod og fattigdom...

Da det er meget mindre koldt end i Peking, går rigtig mange af kineserne halvnøgne rundt. Andre viser stolt deres polstrede, men åbne pjalter med trævler af bomuld hængende ud af de slidte dele af silken. Man bliver nødt til at kæmpe sig vej gennem horden af tiggere, menneskelige væsener forfærdeligt vansiret af sygdom. Spedalske holder deres højre hånd ud, ofte er det bare en stump uden fingre. Andre stikker deres næseløse ansigter, hvor man kan se indersiden af kraniet gennem to sorte næsebor, i hovedet af dig. Og denne horde af mennesker forhandler, råber, tigger, synger...

Grupper af tiggere messer en eller anden form for sang foran bagerne og slagterne, alle går fremad ved omkvædet og holder en skål frem for at fange de rester, de får i barmhjertighedens navn. Vi er i verdens bedste jonglørers land, og rundt omkring i gaderne er der mange unge jonglørlærlinge, som balancerer en pind med en tallerken eller et roterende hjul på toppen på deres næse.

(Vicente Blasco Ibañez: A Novelist’s Tour of the World. Thornton Butterworth 1927, s. 193)