En rickshaw er en tohjulet mennesketrukket taxi til en eller to passagerer. Navnet kommer af det japanske ’jinrikisha’, som betyder ’menneskedrevet køretøj’. Passageren eller passagererne sidder i et sæde mellem to høje hjul, mens føreren løber foran mellem to lange trækstænger. Over passagersædet er der er en kaleche, som kan trækkes frem hvis det regner.
Rickshawen blev opfundet i Japan i 1869 og hurtigt herefter spredt ud i det øvrige Asien herfra. Allerede i 1873 dukkede den op i Kina. Der opstod en ny profession, rickshawløberen. En rickshawløber var en mand og hørte til blandt de underste i samfundet. Lønnen var meget dårlig. En rickshawløber skulle løbe op mod 45 kilometer om dagen.
I 1930’erne blev cykelrickshawen indført, efter 2. verdenskrig også motoriserede rickshaws, og den mennesketrukne rickshaw blev fortrængt. Nogle steder i Asien og Afrika bruges den dog stadig.