SHANGHAI-LEKSIKON
Astor House Hotel, Shanghai

Astor House Hotel i 1928. Bygningen i neoklassisk barok blev opført i 1846, ganske få år efter at englænderne havde bosat sig, men tydeligvis efter at de første indtægter på opiumshandelen var strømmet ind. Foran bygningen står en sikh-betjent foran til at holde fattigrøvene på afstand.

 

Astor House Hotel var det første moderne hotel i Kina. Det blev åbnet som Richard’s Hotel i 1846 lige for enden af byens første hovedgade, The Bund. Der ligger bygningen endnu. Det skiftede navn til Astor House Hotel i 1859. Det var fra begyndelsen det mest luxuriøse hotel i Asien, og løbende moderniseringer gjorde, at det beholdt denne position indtil midten af 1920’erne. Så skød endnu finere hoteller op i Shanghai. Der blev dog ved med at stå en særlig glans om Astor, og dets ”tea dances” og overdådige aftenballer i 1920’erne var eftertragtede blandt byens hvide overklasse. Da Astor i 1926 gav adgang for kinesere til tea dance-arrangementerne, blev det også et populært mål for den bedrestillede del af Shanghais kinesiske befolkning.

Den sidste store modernisering af Astor House før 1927 fandt sted i 1923. Fra åbningen skrev den lokale avis The North-China Herald om balsalen:

”De lyseblå vægge dekoreret med unge piger og sylfider, der danser på de frie områder, står bag gipsrelieffer til den indirekte belysning, der hænger ned fra loftet, mens smukt støbte kvindefigurer understøtter loftet. Hvis man ser bort fra de lysindlagte spejle, var påfugleskallen til orkesteret måske den største dekorative nyskabelse.”

Andre roste balsalen for dens vifter og dens kølende springvand, og nogle bed mærke i det hvælvede glastag. At der var tale om overdådig luksus, var alle enige om. Der var også enighed om, at tea dance-selskaberne vel forløb nogenlunde ordentligt, men ud på aftenen sprang folk i springvandene i fuldskab.

 

Astor House’s balsal med påfuglescenen fotograferet i 1926


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Den urolige kinesiske arbejder
Shanghai Moderns politiske redaktion stiller skarpt på spørgsmålet om de kinesiske arbejderes flirt med kommunismen og på, hvorfor De ikke for alvor behøver at frygte dem trods al deres larmen og strejken.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Her under belejringen af koncessionerne og de voldsomme optøjer som kommunistiske agitatorer har skabt i de kinesiske bydele, trænger et par spørgsmål sig naturligt på hos den opmærksomme: Hvad er de kinesiske arbejdere for nogen, og hvorfor har kommunismen kunnet få sådan et tag i dem?

Indvandrende bønder

Ligesom vi så derhjemme i Europa og Nordamerika under forige århundredes hastige industrialisering, er Kinas arbejdere som regel bønder, der har forladt den fædrene jord for at søge et bedre liv i byen. De kommer i særlig grad fra de nærtliggende provinser og behøver derfor ikke at rejse så langt eller have problemer med at tale med deres overordnede i byen.

Når de ankommer til Shanghai, hyrer lokale kinesere dem til at arbejde på fabrikkerne ejet af forskellige hvide og japanske og, javist, af og til også kinesiske selskaber. Disse selskaber sørger ikke blot for at give dem en løn, så de kan få til livets opretholdelse men ofte også for et hjem til dem selv og deres familie.

 

Ueftertænksomhed og dovenskab

Desværre lider disse arbejdere både af den kinesiske bondes uvidenhed og orientalerens dovenskab og forstår hverken disciplin eller hvordan man naturligvis må yde før man kan nyde. I stedet kræver de konstant flere penge, kortere arbejdstid og ophævelse af den kontrol, der naturligt må til for at overvinde disse uheldige instinkter og sikre, at de udfører deres arbejde.

Men dette kan man reelt ikke lægge dem til last, da de ikke blot udlever deres årtusinder gamle natur og traditioner men også fuldstændigt mangler ansvarlige forbilleder i deres egne miljøer. Missionærerne gør naturligvis et godt arbejde med at nå kineserne både på landet og i byerne, men de er langtfra nok til at kunne nå alle. Blandt kineserne selv er det kun et fåtal, der har lært nok af den vestlige kultur til at kunne være et sådan forbillede. I stedet bliver de kinesiske arbejdere overladt til kommunistiske agitatorer, der opildner deres laveste instinkter og bakker op om deres simple slutninger, samt lover dem at løse alting, blot al orden på fabrikkerne bliver ophævet. Men dette er naturligvis blot forbipasserende, når det bliver klart, at kommunisterne intet gør for dem, vil arbejderne vende sig fra dem.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right