SHANGHAI-LEKSIKON
Jazz i Shanghai

Jazzmusikken vandt indpas i Shanghai i 1919, da 1. verdenskrig var slut. Aviserne beskrev det som en ”dansesyge”, og de vidste ikke helt, om de skulle synes om den. I hvert fald var der enighed om, at der nok kun var tale om en kortvarig modedille. Men det var der ikke. Tværtimod blev Shanghai en stor jazzby 1920’erne igennem, og selvom Kinas diktator efter 1927 Chiang Kai-shek forsøgte at forbyde jazz (han brød sig ikke om noget der kom fra Vesten), fortsatte den i Shanghai helt til japanerne besatte byen i 1937. Chiangs nære allierede, gangsterkongen Du Yue Sheng, elskede nemlg jazz og finansierede selv en del af orkestrene i 1930’erne.

Jazzen var dansemusik og lød meget forskellig fra det, vi i dag kender som jazz. Den blev spillet i byens balsale, hvoraf nogle efterhånden blev så store, at de kunne rumme flere tusinde menneske på en gang. Både hvide og kinesere kastede sig med stor lyst ud i dansen, og jazzstederne blev et af de steder, hvor den ellers så stive raceadskillelse gik noget i opløsning.

Blandt strømmen af prominente amerikanske jazzmusikere, som gæstede den rige by Shanghai, var Paul Whiteman og hans orkster. Paul Whiteman var blandt 1920’ernes allerstørste jazznavne og bar med rette tilnavnet ”King of Jazz”. Både i foråret 1926 og foråret 1927 optrådte Paul Whiteman’s Orchestra på Astor House Hotel i Shanghai.

Nogle jazzmusikere kom til Shanghai og blev hængende. Det gælder for eksempel Whitey Smith. Hans fødenavn var Sven Eric Schmidt, han blev født i Vejle i 1897. I 1904 emigrerede han med sine forældre til USA og kom til San Francisco, hvor han blev jazzmusiker allerede som teenager. Ved et tilfælde fik han et engagement i Shanghai i 1922, og der gik det ham så godt, at han blev der indtil 1930. Højdepunktet var sikkert, at han spillede til diktatoren Chiang Kai-sheks bryllup med Soong Mei-ling den 1. december 1927.

 

Whitey Smiths orkester i 1924. Sådan så et hvidt jazzband ud. 


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Den urolige kinesiske arbejder
Shanghai Moderns politiske redaktion stiller skarpt på spørgsmålet om de kinesiske arbejderes flirt med kommunismen og på, hvorfor De ikke for alvor behøver at frygte dem trods al deres larmen og strejken.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Her under belejringen af koncessionerne og de voldsomme optøjer som kommunistiske agitatorer har skabt i de kinesiske bydele, trænger et par spørgsmål sig naturligt på hos den opmærksomme: Hvad er de kinesiske arbejdere for nogen, og hvorfor har kommunismen kunnet få sådan et tag i dem?

Indvandrende bønder

Ligesom vi så derhjemme i Europa og Nordamerika under forige århundredes hastige industrialisering, er Kinas arbejdere som regel bønder, der har forladt den fædrene jord for at søge et bedre liv i byen. De kommer i særlig grad fra de nærtliggende provinser og behøver derfor ikke at rejse så langt eller have problemer med at tale med deres overordnede i byen.

Når de ankommer til Shanghai, hyrer lokale kinesere dem til at arbejde på fabrikkerne ejet af forskellige hvide og japanske og, javist, af og til også kinesiske selskaber. Disse selskaber sørger ikke blot for at give dem en løn, så de kan få til livets opretholdelse men ofte også for et hjem til dem selv og deres familie.

 

Ueftertænksomhed og dovenskab

Desværre lider disse arbejdere både af den kinesiske bondes uvidenhed og orientalerens dovenskab og forstår hverken disciplin eller hvordan man naturligvis må yde før man kan nyde. I stedet kræver de konstant flere penge, kortere arbejdstid og ophævelse af den kontrol, der naturligt må til for at overvinde disse uheldige instinkter og sikre, at de udfører deres arbejde.

Men dette kan man reelt ikke lægge dem til last, da de ikke blot udlever deres årtusinder gamle natur og traditioner men også fuldstændigt mangler ansvarlige forbilleder i deres egne miljøer. Missionærerne gør naturligvis et godt arbejde med at nå kineserne både på landet og i byerne, men de er langtfra nok til at kunne nå alle. Blandt kineserne selv er det kun et fåtal, der har lært nok af den vestlige kultur til at kunne være et sådan forbillede. I stedet bliver de kinesiske arbejdere overladt til kommunistiske agitatorer, der opildner deres laveste instinkter og bakker op om deres simple slutninger, samt lover dem at løse alting, blot al orden på fabrikkerne bliver ophævet. Men dette er naturligvis blot forbipasserende, når det bliver klart, at kommunisterne intet gør for dem, vil arbejderne vende sig fra dem.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right