SHANGHAI-LEKSIKON
Når børnene sendes hjem til en god uddannelse

Livet i Shanghai var for de udenlandske familiers vedkommende præget af en tanke om, at livet i deres hjemland var bedre end det, der var muligt i Østen. Maden var bedre i hjemlandet, menneskene mere civiliserede, trafikken mere sikker – listen er endeløs. Alt dette på trods af de privilegier, de udenlandske bosættere nød i Shanghai.

Også på uddannelsesområdet blev forholdene i Shanghai anset for ringere end i de respektive hjemlande. Børnene af de udenlandske familier blev derfor sendt hjem til familie eller på kostskole, så de kunne opnå den ønskede uddannelse. De danske familier, der var bosat i Shanghai, var ingen undtagelse – Stenhus Kostskole, Bogø Kostskole og Haslev Kostskole var blot nogle af de skoler, der havde børn af danske familier bosiddende i Østen.

Et ophold på en dansk skole blev af de danske familier i Shanghai anset som en investering i drengenes uddannelse. Et kostskoleophold var dyrt, og derfor var det oftest forbeholdt drengebørnene, mens pigerne måtte lade sig nøje med en uddannelse på en af Shanghais internationale skoler - for de danske familiers vedkommende evt. med danskundervisning om lørdagen i den danske skole.

Den danske skole blev oprettet i maj 1925 af en gruppe danske forældre, der stiftede The Shanghai Danish School Association. I begyndelsen blev undervisningen forestået af den danske præst i Shanghai, Pastor Morthensen, der underviste børnene hver lørdag i 3 timer i dansk sprog, historie, geografi og religion. I september 1927 blev det besluttet at åbne en egentlig dansk skole, men grundet det lave antal danske børn i byen, blev det aldrig en succes. Da pastor Morthensen rejste hjem til Danmark, blev skolegangen overtaget af den nye danske præst, Pastor Søe. Da denne rejste hjem til Danmark, stoppede undervisningen.

Axel Ejnar Christiansen var udstationeret for Store Nordiske Telegraf-Selskab i Shanghai. Med sig til den kinesiske storby havde han sin familie bestående af hustruen Bodil, døtrene Else og Bitten og sønnen Erik. Da Erik nærmede sig sit 10. år, blev det besluttet, at han skulle til Danmark for at få sig en god dansk uddannelse. Nedenfor er et brev stilet til forstanderen på skolen, Hr. Kragh, indeholdende en liste over de af Eriks ejendele, han fik med til skolen:

Stege, 6. december 1927

Hr. Skoleforstander H.B. Kragh

Hermed følger møbler og inventar tilhørende min søn, Erik.

1 Seng

1 Byldt med 1 madras og 2 skråpuder

1 Klædeskab

1 Servant med Tilbehør

1 Stol

1 Bord

1 Skib

1 Spejdertelt med flag

1 ?ane

2 Billeder i Ramme

I Klædeskabet er anbragt forskellige småartikler.

Påløbende udgift fra Havnen til Skolen vil jeg betale ved Eriks ankomst. Tak for udvist venlighed, og venlig hilsen til Deres Frue,

Deres Axel Christiansen

 


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Min barndoms kæreste ven
Da jeg var barn, var jeg bange for mørke, og Shanghai var ikke så oplyst af gadelygter og neon, som den er i dag. Hvor var jeg glad for, at min egen elskede Amah blev hos mig, til jeg sov. Hvad skulle der vær blevet blevet af mig, hvis hun ikke havde været der?
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Mine forældre gik næsten altid ud om aftenen. Det kunne være til middag hos Thompson’erne, eller de skulle i biografen med de tyske Blumenfeldts, eller klubben holdt et arrangement , inden dansestederne åbnede. For mig var det ligegyldigt. Mor begyndt at forberede sig, så snart hun stod op, og når Far kom hjem, var det kun for at hente hende, så fløj de ud til Studebakeren og lod chaufføren transportere dem til aftenens morskab. Dér sad jeg og Lily, min søster, tilbage. Hun var et år ældre end jeg og måske mere hårdfør, jeg ved det ikke. I hvert fald husker jeg ikke, at hun tog det så tungt. Men jeg gjorde. Jeg græd hver eneste gang. Hvad skulle jeg have gjort uden Amah?

Kom, lille herre, kaldte hun med sin blide stemme, og da jeg blot blev stående der med hænderne for ansigtet, kom hun til mig og løftede mig op og sang en kinesisk sang for mig. Ordene forstod jeg ikke, men sødmen i hendes stemme gjorde mig rolig. Og hun ville bære mig ud i køkkenet, hvor jeg fik lov at sidde på gulvet, imens hun lavede mad til os alle tre, og bagefter lod hun mig sove sammen med Lily i Lilys seng.

Vi skulle folde vore hænder og bede vores aftenbøn, i denne sag var Amah ubønhørlig, på trods af, at vi aldrig hørte hende bede selv. Ja, overhovedet aner jeg ikke om hun kendte noget til de hvides gud. Men når vi var færdige, sang hun for os igen, og hun holdt min hånd og veg ikke fra sengen, førend jeg sov.

Amah var min moder og min nærmeste barndomsven, min eneste fortrolige i alle de år, jeg boede hjemme i mine forældres hus. De stunder vi havde sammen - ved sengetid, når hun serverede min morgenmad, når vi var i parken, når hun tog mig med på markedet og lærte mig grønsagernes kinesiske navne, selvom Mor på det strengeste havde forbudt det - de stunder er min barndoms bedste.

Men alt godt får jo ende. En dag blev jeg selv gift. Min kone insisterede på, at det var hendes amah, der skulle flytte med. Lily var på det tidspunkt rejst tilbage til England, så der var ikke andet for end at fyre Amah. Hvor hun dog græd den dag. Jeg ved ikke, hvad der blev af hende. Sådan er livets gang.

 





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right