SHANGHAI-LEKSIKON
En dansker på besøg i Shanghai maj 1927

Rejsebogsforfatteren Aage Krarup Nielsen var i foråret 1927 på rejse i Kina. I maj rejste han med en rutebåd fra Hongkong til Shanghai, som han fortæller lidt om i sin bog Dragen vaagner, der udkom i Danmark året efter. Aage Krarup Nielsen kom til Shanghai med et skib fra Hongkong, hvor han havde spillet mahjong med en gruppe velstående unge kinesere:

Egentlig havde jeg ikke haft det mindste imod at fortsætte Mahjonspillet videre til Japan og Honolulu, men alle de staalgraa Panserskibe, der fyldte Shanghais Havn, og Pigtraadshegnene og Sandsækkebarrikaderne med Maskingeværer i Gaderne kaldte mig tilbage til Virkeligheden og mindede mig om, at jeg ikke er kommet til Kina for at gøre Afstikkere over Stillehavet, og mens "Taioy Maru" glider videre mod Hawaii's Solskinsøer med de smaa Frøkner Wong, og andre indtager min Plads ved mahjongbordet, ruller jeg ind i Shanghajs travle Myretue; den By, som er den hvide Races sidste sikre Klippe midt i den kinesiske Malstrøm.

Mere end nogensine tidligere er Shanghaj blevet Fæstningståaarnet, hvorfra man aarvaagent spejder ud over Kinas oprørte Millionhav.

I ly af den Mur af Staal, som de fremmede Magter og Byens egne frivillige Korps har bygget omkring Shanghaj mødes de mest bundforskellige Anskuelser om den Politik, der bør føres i Kina.

(...)

Talrige Kinserere smutter ind bag Koncessionernes skærmende Pigtraadshegn og holder sig skjult her. Velhavende Købmænd, som de krigsførende Partier er ude efter for at presse Penge af, eller politiske Flygtninge, der er sikker paa at miste Hovedet, i samme Øjeblik deres Modstandere faar fat paa dem.

Selv den Strøm af russiske Kommunister, som stadig har færdedes mellem Moskva og det revolutionære Hovedkvarter i Hankow, gør uantastet Ophold i Shanghaj eller flygter hertil, naar Jorden inde i Kina begynder at brænde under Fødderne paa dem.

Selv om den normale og legitime Handel har lidt stort Afbræk, under de kaotiske Forhold, og alle Forretningsfolk klager, maa man ikke derfor tro, at Shanghaj for Tiden er en død By. Dels har de Tusinder af fremmede Soldater og Marinere, der er placeret i Byen, bragt Liv i Omsætningen, dels foregaar der mer eller mindre skjult en stor Omsætning med Krigsmateriale til de krigsførende Parter, trods alle Aftaler mellem Magterne om ikke at forsyne Kineserne med disse Ting.

Nye mærkelige Firmaer dukker pludselig op, hvis Ophavsmænd og Forretningers Art er omgivet af Mørke og Mystik. En Skare af Eventyrere og Lykkeriddere er ilet hertil fra alle Egne af Kloden for at fiske i rørt Vande. Der foregaar Indsmugling af Vaaben, Opium, Cocain og Morfin i stor Stil, uden at man derfor for Alvor kommer det til Livs.

Shanghaj har altid været en By, hvor Livet levedes stærkt, og de alvorlige Tider har ikke kastet noget Sørgeflor over Forlystelseslivet, tværtimod. Paa de store Hoteller festes og danses der saa lystigt som nogensinde. Paa Væddeløbsbanerne spilles der stadig for Millioner, og i Natrestauranterne springer Champagnepropperne lige muntert enten Nord- eller Sydpartiet sejrer. En stadig Strøm af unge russerinder danser ind over de blanke Parketgulve til Afløsning for de, der gled videre til Tientsien og Hankow eller gik ud af Dansen.

Det er fremdeles Russerinderne, der præger Byens natlige Forlystelsesliv. Hvert aar gror der en ny Vaar frem fra de forarmede landflygtige Russeres Kvarter, og mange af dem danser før eller senere - af Nød eller af Lyst - ind i Shanghajs Natteliv med dets dyrekøbte Glæder.

Men Nattens Lystighed bringer ikke Dagens Alvor ud af Verden. Thi selvom man nu har ished for, at Kineserbyens ophidsede Pøbelbander ikke faar Lov til en skønne Dag at skylle hærgende og ødelæggende ind over de Fremmedes Kvarterer, er ikke dermed Problemerne løst.

De frygtindgydende Staalmure af Panservogne og Tanks, Flyveeskadrerne, der daglig kredser over Byen, og de brittiske og indiske Regimenter, der ved Paraderne paa de nationale Festdage bringer alle udenlandske Shanghajboeres Hjerter til at banke, fordi de er Billedet paa Orden og Præcision, Styrke og staalhaard Vilje mindt i en truende Uvejrstid - alt dette bringer ikke Svar paa det store og afgørende Spørgsmaal: "Den hvide Mands Fremtid i Kina". Hvor mange Aar vil man hjemme i England have Taalmodighed til at holde denne mægtige Ekspedition i Kina, og hvilken Politik vil Magterne kunne enes om at føre i den kommende Tid? Vil man gribe ind med Fast Haand, eller lade Sagerne gaa deres Gang?

Nationalisterne blev ved deres Indrykning i Shanghaj i Slutningen af Marts hilst med Jubel af den kinesiske befolkning, der trak Vejret lettet over at blive de udisciplinerede Soldaterbander fra Shantung kvit, og haabede paa, at nu skulde der, efter de mange trængsler, endelig komme bedre Tider. men i den Tid der er forløbet, har Nankingregeringen, for at skaffe Penge til sine militære Formaal, ustandselig ladet det regne med nye Skatter og Afgifter, og har ved trusler og Vold plyndret Byens kinesiske Handelsstand i den Grad for Penge, at man nu beder til hellere alligevel at faa Nordpartiet som herskere i Byen. Heller ikke blandt Arbejderne blev Nankingregeringen populær. Da Chiang-Kai-Shek vendte sig mod Kommunisterne, gjorde han kort Proces og henrettede en Mængde af de Arbejderførere, Strejkeledere og røde Agitatorer, der havde domineret Byen, og tog derved Magten fra Fagforeningerne, der alle var kommunistisk prægede.

Fra Aage Krarup Nielsen: Dragen vaagner. Oplevelser fra en rejse gennem Kina. C. A. Reitzels Forlag 1928, s. 45-50.

 


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Blandt røvere og tigre i Yunnan
Fra vor rejsekorrespondent Sophie Jensen har vi modtaget et nyt brev, denne gang en dramatisk beretning fra hendes tur op i Yunnans røver- og tigerbefængte bjerge.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

En togtur fyldt med strabadser

I Haiphong fik vi pludselig meddelelse om, at banen gik igennem hertil, men at der stadig var steder, man måtte passere gående på en 4-5 km, et sted kun på ca. 2 km. Desværre måtte vore kufferter ikke veje mere end 40 kg for at coolierne kunne bære dem, så jeg fik jo ordentlig travlt med at pakke om, og en del måtte vi desværre lade stå. Turen hertil er meget trættende, men aldeles pragtfuld. Vi måtte op allerede 4½ i Haiphong, da toget går kl. 6. Den første del af turen er temmelig kedelig, det er rismarker og rismarker igen så langt, man kan se, men hen på eftermiddagen kommer man allerede lidt højere op og kommer ind i junglen, aldeles dejlig jungle, palmer, bananer (med masser af frugt der aldrig bliver plukket) og den smukke graciøse bambus, samt et virvar af andre store træer og slyngplanter, især ved kløfterne og floden var der meget smukt, men trættende er det, man synes, man må se det hele, og varmt er det, og desforuden er banen dårlig og går hele tiden i siksak for at kravle op, den skal jo nå herop - 7500 fod på de 3 dage, og så ryster den, så man bliver helt søsyg.

Om aftenen ved ca. 9 tiden kom vi til Laukai mægtig trætte, så vi skyndte os at få noget at spise og komme i seng. Der traf vi amerikaneren, som Frederik skal afløse, og vi blev meget skuffede ved gennem ham at høre, at vi alligevel ikke skulle til Talifu, som bestemmelsen var fra Peking (manden i Talifu ville vente med sin ferie til foråret), men at vi i stedet skal afløse denne her Fergusson. Dette er imidlertid slet ikke morsomt, der er tale om to steder, det ene er ca 4 dage herfra i bærestol, men der findes intet hus, så børnene og jeg kan umuligt tage med. Det andet sted, der er tale om, er ca 18 dage herfra, der er et nogenlunde godt hus, men meget varmt og temmelig usundt, og så er der så smækfyldt med røvere derude, at man skal have flere hundrede soldater med herfra, og desuden er turen meget vanskelig op og ned ad høje bjerge. I kan se, at det ikke er sådan lige at løbe til. Foreløbig er der telegraferet om disse ting fra Peking, og vi venter på svar.

Vanskeligt men smukt

Nå, jeg kom hel fra turen hertil, i Laukai måtte vi igen op 4½ for at nå tog, og så begyndte i virkeligheden den rigtige stigning. Det er aldeles vidunderligt, at der i det hele taget kan anlægges bane i så vilde bjerge, men i den rigtig stærke regntid skylles da også ofte både broen og hele banelinien bort. Havde jeg vidst, at de steder vi skulle passere, var så vanskelige, havde jeg måske næppe turdet det med børnene, der var nemlg kun ganske smalt, ca 1½ alen bredt, hvor vi kunne gå, og så en dyb kløft ned på den anden side, over meget dårlige broer og mørke tuneller, så I kan tro, jeg var glad da jeg igen sad i toget, men når jeg undtager det, er turen hertil, som jeg allerede har fortalt, aldeles pragtfuld.

 

Yunnan er, som det fremgår af billedet, et meget tilbagestående område af Kina.

 

Et liv med afsavn

Her har vi det heldigvis udmærket, vi er i regntiden nu, men kan dog næsten altid komme ud en tur både morgen og eftermiddag (hvilket er meget nødvendigt da her ikke findes en luxus som WC). Familien her rejser vist til Shanghai om nogle måneder, den nye President i Yunnanfu vil ”låne” for mange penge af dem. Vi har så småt tænkt på at købe en af deres slavepiger, de har to her, der skal sælges for 50 dollar pr. stk. Amaherne her er aldeles umulige, og jeg savner meget min gamle kone fra Peking, men på den anden side synes man, at man har mere ansvar om for en slavepige, hun skal gerne giftes osv.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right