SHANGHAI-LEKSIKON
Fra et besøg på en silkefabrik

Den kvindelige kinesiske forfatter Han Suyin beretter i sin selvbiografiske En dødelig blomst fra 1966 om et besøg på en silkefabrik i Shanghai, som hun foretog i 1934 sammen med sin belgiske velgører Jacques Hers. Her følger hendes beskrivelse af besøget og hendes overvejelser over tidens børnearbejde:

 

"Gå ud og se på livet", sagde Hers. "Når du begraver dig på dit universitet, tror du, at alt kan gennemføres med slagord. Du vil få at se, at kineserne behandler deres landsmænd værre, end europæerne gør det."

En lille rotteagtig mand med briller tog mig med hen til en silkefabrik i Chapei eller Yangtsepoo, et godt stykke borte fra det internationale settlement. Kvarteret var ubeskriveligt elendigt, et slumkvarter af faldefærdige hytter og stinkende, ubrolagte smalle gyder. En ladeagtig bygning med en lille gårdsplads foran var fabrikken. Indenfor stod der store beholdere med kogende vand og ovne, og børn, der så ud som seksårige, men som den rotteagtige mand fortalte mig alle sammen var fjorten, stod rundt om beholderne. Det var mig næsten umuligt at se, hvad de stod og lavede gennem dampen, der steg tæt op fra beholderne, og der var kvælende varmt herinde. Men så så jeg, at de stod og stak silkekokoner, der var bundet sammen i bundter og indpakket i fine væv af gaze, ned i beholderne. Børnenes øjne var besynderlige, de var helt røde af øjensyge, og deres arme var dækkede af brandsår efter skoldninger af det kogende vand, og de arbejdede næsten nøgne; temperaturen udenfor var nok nogle og tredive grader, indenfor må den have været mindst fyrre. Der lugtede så forfærdeligt, at jeg ikke kunne holde det ud, men der var heller ingen, der ønskede, at jeg skulle blive her ret længe. "Det er flygtninge... Vi giver dem arbejde, ellers ville de dø af sult..." Den rotteagtige mand fortalte mig, hvor rørende det var af hans chef at give disse børn arbejde, disse et hundrede og tyve børn. Vi gik hurtigt ud igen. Direktørens vogn stod og ventede uden for muddergyderne, da disse var ganske ufarbare for køretøjer. Hers havde bedt direktøren for denne fabrik om at arrangere dette instruktive besøg for mig, og i hans vogn suste jeg bort igen, tilbage til civilisationen i den franske koncession... "Nu har du altså set kernen i problemet," sagde Hers. "Der er alt for mange mennesker i Kina." Senere fandt jeg ud af, at silkefabrikken tilhørte en japansk koncern.

Hungersnøden, oversvømmelserne, borgerkrigene drev bølge efter bølge af børn med deres forældre ind over byen. Og der blev børnene solgt af deres forældre, eller lejet ud som daglejere, som man havde gjort det i England før i tiden. Fabrikkerne nægtede at ansætte mænd, de tog kun kvinder og børn. Børnene blev købt i flygtningelejrene eller på børnehjemmene. I overfyldte loftsrum, i faldefærdige lader som denne silkefabrik blev de sat til at arbejde, tolv, fjorten timer om dagen, og der var ikke noget, der hed søndagsfrihed, de lavede pærer til lommelygter til varehusene, de sov under stansemaskinerne; to gange om dagen fik de en lille skål grød, og de døde af beriberi, opsvulmede og med væskende sår, i løbet af fire måneder.

Mange år senere mødte jeg Rewi Alley, som engang havde været inspektør ved fabrikkerne i Shanghai. Fra 1927 til 1938 arbejdede Rewi i Shanghai og sloges med fabriksejerne og gjorde, hvad han kunne for at mildne de forfærdende forhold, arbejderne levede under.

"Aldrig skal jeg glemme denne ukuelige munterhed hos disse døende børn i akkumulatorfabrikkerne... Hvor jeg foretog urinundersøgelser på dem... Ordet barn blev brugt på dem under tolv. Over tolv år blev de benævnt som lærlinge, indtil de var atten. Lærlingene blev betalt med den samme løn som børnene..."

"Udlændingene sagde altid: "Det må den kinesiske administration tage sig af!" Og kineserne kunne intetsomhelst gøre, selvom de havde ønsket det - hvad de ikke gjorde - fordi over halvfjerds procent af fabrikkerne ejedes af Japan eller England.

"Formændene i tekstilfabrikkerne var bevæbnet med geværer og piske. Pigerne, der for det meste kom fra landet, blev bragt ind til byen i grupper på tredive, arbejdede fjorten timer i døgnet og sov på gulvet i loftsrummene. De kønneste af dem blev solgt til bordellerne." Rewi så mangen en lille pige arbejde med et barn bundet på ryggen og et andet barn bundet til benet, for der var ikke noget sted, hvor moderen kunne anbringe børnene, mens de arbejdede.

Silkefabrikkerne i Shanghai havde lange rækker af børn - hvoraf mange ikke var mere end otte år gamle - stående tolv timer om dagen over kogende beholdere med kokoner; de stod med opsvulmede røde fingre, og mange af dem græd efter at have fået pisk af formanden, som travede op og ned bag ved dem med et stykke ståltråd i hånden, som han brugte som pisk. Hvis de ikke dyppede kokonerne omhyggeligt nok, fik de til straf deres arme skoldede i det kogende vand.

"Jamen, det har vi altsammen været igennem, vi også, vi var det hele igennem i England i det nittende århundrede," sagde en englænder affejende, da jeg fortalte ham om mit grufulde besøg. "Og se på den britiske arbejder i dag. Altid strejker han! De stakkels mennesker ville jo bare dø af sult, hvis vi ikke gav dem arbejde." Dette var ren filantropi.

Af tekstilfabrikkerne i Shanghai var 77 procent udenlandsk ejede, 23 procent kinesiske. Kvinder og børn udgjorde 85 procent af arbejderne, månedslønnen var femten sølvdollars for en mand, tretten for en kvinde, otte for et barn under tolv, alle arbejdede tolv til fjorten timer i døgnet i syv dage om ugen. Selvom regeringen havde udstedt arbejdslove i 1931, blev de aldrig bragt ud i virkeligheden. Og alt dette fortsatte lige op til 1949.

Under disse betingelser blev den investerede kapital forrentet i løbet af to år, og derefter var resten ren profit. Gennemsnitslevetiden i Kina var i 1935 otteogtyve år, i fabrikkerne i Shanghai langt lavere. Her herskede der ingen Nyt Liv-bevægelser, her var ingen kyskhed mulig. Fabrikspigerne måtte hengive sig til formændene, og alfonserne gik ud og ind på fabrikkerne.

Fra Han Suyin: En dødelig blomst. Martins Forlag 1968, s236-39. Oversat fra engelsk: A Mortal Flower, N. Y.: Putnam 1966.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Når turisten møder orientalerne
Pas på med rickshawløberen. Turister i Shanghai behandler ofte kineserne med misforstået venlighed. Det kan få de alvorligste følger.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Det uundgåelige møde med kineseren

Turisten, som kommer til byen med de store krydstogtskibe, vil ganske indlysende først og fremmest tage del i nattelivets glæder og shoppe på Nanjing Road og Rue Joffre. Og selvfølgelig gå op og ned ad the Bund. Men mange vil også gerne lære kineseren at kende i hans naturlige miljø ude i kineserkvarterne. Det er naturligvis op til den enkelte at beslutte, hvordan tiden i Shanghai skal benyttes, omend Shanghai Modern stærkt vil advare mod at man forlader koncessionsområderne i den spændte situation, der hersker netop nu.

Langt de fleste indbyggere i koncessionerne er jo imidlertid også kinesere, så med mindre turisterne slet ikke træder ud af turbusserne, skal de nok komme i nærkontakt med de gule! Her skal de passe på. Turisterne vil ofte gribes af medlidenhed og forsøge at afhjælpe noget af den elendighed, de ser, men de kan hurtigt gøre mere skade, end de ved af.

Rickshawløberen et godt eksempel

Et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, er den allestedsnærværende rickshawløber. Han står der og byder sig til, og hvad er mere indbegrebet af Kina end netop ham? Altså går vor turist hen til ham og spørger, hvad han skal have for en tur op ad Nanjing Road, ned ad Yu Ya Ching Road og tilbage til the Bund ad Fuchow Road. Han nævner så sin pris, og nu står vor godhjertede turist så og tænker, at den er jo latterligt lav, og herregud, hvad betyder det for mig, om jeg giver ham det dobbelte eller måske endda det tredobbelte? Det er her, det går galt.

Rickshawløberen er fra naturens side en simpel mand med små behov. Giv ham hans skål ris om dagen og et par gamle klude at binde om livet og han er tilfreds. Hvad vil der nu ske, når han pludselig står der med, hvad der for ham er en overflod af penge? Jo, han vil omgående slippe rickshawens stænger og løbe til det nærmeste opiumshus, og vi vil ikke se ham igen, førend han bleg og svimmel vakler ud derfra to dage senere. Det gavner ikke ham, og - værre - det er ødelæggende for transportsystemet, ja, for hele samfundsøkonomien. Giv de fattige mere, end de lige akkurat har brug for, og du har været med til at fremme dovenskaben!

Gadehandleren

Eller tag gadehandleren. Fx den søde lille kineserpige, der råber til dig på sit rædsomme engelsk og forsøger at overtale dig til at købe en buket blomster ”for your misses”. Du tænker, ih, hvor har hun nogle søde, skrå, sorte øjne, hun minder mig om pigen fra i nat, og før du ved af det, har du bare betalt den pris, hun forlangte. Hun griner bag din ryg og tænker, aha, jeg kan skrue priserne op, og før vi ved af det er prisniveauet blevet hævet over hele linjen. Og værre endnu, pigen kan nu købe ris til hele familien, og Kinas overbefolkningsproblem bliver endnu værre, end det er i forvejen!

Det gode hjertes forbandelse

Det er her, problemet ligger: at den medfølelse, hvide mennesker naturligt har for andre, kommer til kort overfor de indfødtes medfødte snuhed. Her må fornuften og den kølige overvejelse, som nogle af den hvide races øvrige særtræk, tages i brug. Når du møder den indfødte under dit ophold i Shanghai, husk da altid, at du er den overlegne, at du er den, der fastsætter reglerne og at du er den, der må sørge for at de overholdes.

 

Yndige ser de ud, de små kinesiske kvinder, men lad ikke dit hoved fordreje til at forkæle dem.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right