SHANGHAI-LEKSIKON
Livet i slummen

Forholdene i et af Shanghais slumkvarterer blev i 1932 beskrevet af en gruppe sociologer:

I studiet af boliger inkluderede vi en række af de meget fattiges hytter, som var bygget af meget brændbare materialer såsom måtter, strå, sække, gamle brædder og lignende. (…) Disse boliger er ikke vand- og vindtætte og giver derfor ikke nok beskyttelse mod Shanghais omskiftelige klima. Efter kraftig regn kan beboerne ses vade I vand, der kan nå dem helt til knæene, mens børnene bliver sat på sengen for at holde dem ude af vandet. Selv efter at solen kommer frem, kan hytterne blive ved at være våde i adskillige dage. Der ophober sig mudder udenfor, indtil gulvet i hytterne er lavere end udenfor. Sanitære forhold er dårlige, med udækket affald og afføring efterladt udenfor. Indbyggerne har ingen sanitære faciliteter, selvom hovedvejen få meter derfra har kloakering og afhentning af affald. Mange af stråhytternes beboere holder grise som en investering, med en svinesti lige up ad hytten. Høns er også almindelige og sover under sengen om natten. Stanken af rådnende affald, svineekskrementer og fugtig snavsethed omgiver disse menneskelige boliger.

(Her citeret fra Hanchao Lu: Beyond the Neon Lights. Berkeley: Univ. of California Press 1999, pp 120-21.)


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Når turisten møder orientalerne
Pas på med rickshawløberen. Turister i Shanghai behandler ofte kineserne med misforstået venlighed. Det kan få de alvorligste følger.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Det uundgåelige møde med kineseren

Turisten, som kommer til byen med de store krydstogtskibe, vil ganske indlysende først og fremmest tage del i nattelivets glæder og shoppe på Nanjing Road og Rue Joffre. Og selvfølgelig gå op og ned ad the Bund. Men mange vil også gerne lære kineseren at kende i hans naturlige miljø ude i kineserkvarterne. Det er naturligvis op til den enkelte at beslutte, hvordan tiden i Shanghai skal benyttes, omend Shanghai Modern stærkt vil advare mod at man forlader koncessionsområderne i den spændte situation, der hersker netop nu.

Langt de fleste indbyggere i koncessionerne er jo imidlertid også kinesere, så med mindre turisterne slet ikke træder ud af turbusserne, skal de nok komme i nærkontakt med de gule! Her skal de passe på. Turisterne vil ofte gribes af medlidenhed og forsøge at afhjælpe noget af den elendighed, de ser, men de kan hurtigt gøre mere skade, end de ved af.

Rickshawløberen et godt eksempel

Et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, er den allestedsnærværende rickshawløber. Han står der og byder sig til, og hvad er mere indbegrebet af Kina end netop ham? Altså går vor turist hen til ham og spørger, hvad han skal have for en tur op ad Nanjing Road, ned ad Yu Ya Ching Road og tilbage til the Bund ad Fuchow Road. Han nævner så sin pris, og nu står vor godhjertede turist så og tænker, at den er jo latterligt lav, og herregud, hvad betyder det for mig, om jeg giver ham det dobbelte eller måske endda det tredobbelte? Det er her, det går galt.

Rickshawløberen er fra naturens side en simpel mand med små behov. Giv ham hans skål ris om dagen og et par gamle klude at binde om livet og han er tilfreds. Hvad vil der nu ske, når han pludselig står der med, hvad der for ham er en overflod af penge? Jo, han vil omgående slippe rickshawens stænger og løbe til det nærmeste opiumshus, og vi vil ikke se ham igen, førend han bleg og svimmel vakler ud derfra to dage senere. Det gavner ikke ham, og - værre - det er ødelæggende for transportsystemet, ja, for hele samfundsøkonomien. Giv de fattige mere, end de lige akkurat har brug for, og du har været med til at fremme dovenskaben!

Gadehandleren

Eller tag gadehandleren. Fx den søde lille kineserpige, der råber til dig på sit rædsomme engelsk og forsøger at overtale dig til at købe en buket blomster ”for your misses”. Du tænker, ih, hvor har hun nogle søde, skrå, sorte øjne, hun minder mig om pigen fra i nat, og før du ved af det, har du bare betalt den pris, hun forlangte. Hun griner bag din ryg og tænker, aha, jeg kan skrue priserne op, og før vi ved af det er prisniveauet blevet hævet over hele linjen. Og værre endnu, pigen kan nu købe ris til hele familien, og Kinas overbefolkningsproblem bliver endnu værre, end det er i forvejen!

Det gode hjertes forbandelse

Det er her, problemet ligger: at den medfølelse, hvide mennesker naturligt har for andre, kommer til kort overfor de indfødtes medfødte snuhed. Her må fornuften og den kølige overvejelse, som nogle af den hvide races øvrige særtræk, tages i brug. Når du møder den indfødte under dit ophold i Shanghai, husk da altid, at du er den overlegne, at du er den, der fastsætter reglerne og at du er den, der må sørge for at de overholdes.

 

Yndige ser de ud, de små kinesiske kvinder, men lad ikke dit hoved fordreje til at forkæle dem.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right