SHANGHAI-LEKSIKON
Fremtidsbyer

Fransk postkort fra år 1900 der viser lufttaxaer i år 2000. Bladkiosken, lygtepælen og bygningen til flyplatformen er i tidens art nouveau-stil, og menneskene er klædt som i 1900.

 

Gade i en fremtidsby, ugebladet Hjemmet nr. 50 1913. Husene er stilmæssigt identiske med de netop opfundne amerikanske ”skyskrabere”. Broerne ser ud til at være i støbejernskonstruktion á la Eiffeltårnet (fra 1889). Sporvogne, biler og udsmykning er, som man kunne se det i gadebilledet i store byer i 1913.

 

Forsiden af Illustreret Familie-Journalen nr. 12 1920 er en fantasi om fremtidens New York. Billedet er sandsynligvis engelsk. Huse, fly og trafik ligner det, der allerede eksisterede i New York, men alt er blevet større. det forreste fly har fået tre hold vinger i stedet for to, som fly havde på dette tidspunkt. Teksten lyder:

Fremtidsbyen? Saaledes tænker i hvert fald Amerikanerne sig, at det næste Slægtleds Storstad vil komme til at se ud. Med andre Ord et New York udvidet baade i Højde, Dybde og Omfang, en Labyrint af Skyskrabere, i Sammenligning med hvilke de nu eksisterende er Undermaalere; dybe Slugter mellem Husrækkerne, hvor igennem elektriske Tog ruller i uafbrudt Række; Sporvognsskinner i flere Etager over hinanden og paa Tagene af Mammuthusene Landingssteder for Flyvemaskiner, der i alle mulige fantastiske Størrelser og Faconer svæver over Myretuebyen som Svaler mod den klare Sommerhimmel. Er det saaledes, de Byer skal se ud, vore Børn skal bo i? Fremtiden vil vise det.

 

Fremtidsby vist i ugebladet Hjemmet nr. 1 1933. Højhusene har det kantede udseende, som var karakteristisk for samtidens nyeste arkitektur i New York og Shanghai. De stærke sporingslys var netop taget i anvendelse.

 

En fremtidsby fra Superman nr. 1 1949. Her blev Batman introduceret for et dansk publikum under sit svenske navn Læderlappen. Sammen med Robin fanger Batman forbrydere i den i forvejen hypermoderne by Gotham Citys fremtidsby. Men forbryderne skyder som de plejer, og Batman og Robin deler øretæver ud som de plejer. Det er kun setuppet der er fremtid.

RELEVANTE LEKSIKON-ARTIKLER



Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Den kinesiske stolthed
Det er en kendt sag, at det værste, der kan overgå en kineser, er at ”tabe ansigt”.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Når kineserne bliver beskyldt for at have begået fejl, offentligt irettesat, pågrebet for dårlig opførsel eller tyveri eller ikke magter at løse en opgave, siger man, at de ”taber ansigt”. Det nærmeste vi kan komme til at forstå, hvad udtrykket ”ansigt” her dækker over, er ”stolthed”.

Kineserne vil gøre alting for at “redde ansigtet”, uanset prisen og besværet, selv hvis det skulle betyde, at de bliver fyret. Den bedste måde at håndtere sine kinesiske tjenere på er at sørge for, at de ikke ”taber ansigt”. Om nødvendigt må man hellere bare fyre dem uden videre snak.

Tak til turistføreren All about Shanghai and Environs for disse oplysninger.

 

Pas især godt på, når De er ude for den europæiserede kineser. Hans overlade er blevet ferniseret med et lag af dannelse, men under dette er han sig pinligt bevidst om sin underlegenhed. Det gør ham om muligt endnu mere ærekær end andre kinesere.

 

 





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right