Chiang Kaishek var Guomindangs militære leder fra midten af 1920’erne og Kinas militære og politiske leder fra 1927 til 1949. Herefter var han leder af det selvstændige Taiwan indtil sin død i 1975.

Chiang Kaisheks livsforløb

Chiang Kaishek blev født i Zhejiang provinsen syd for Shanghai i 1887. I sine tidlige år tog han en militæruddannelse i Japan og tjente i både den japanske hær og Guomindangs oprørshær mod Qing dynastiet, som faldt efter en revolution i 1911. Han tilbragte også en betragtelig tid i Shanghai, hvor han opbyggede kontakter med ledelsen af gangsterorganisationen The Green Gang.

Efter at Guomindang-regeringen i Canton (xxdet nuværende Guangzhouxx) xx19xx?xx blev oprettet, sluttede Chiang sig til dens militær og steg hurtigt i graderne takket være et personligt venskab med Guomindangs leder Sun Yatsen, som kom i stand efter at han reddede ham fra et attentatforsøg. Hans plads i Guomindangs ledelser gjorde, at han blev sendt på udvekslingsophold til Moskva i xx19??xx, samt fik kommandoen over Guomindangs militærakademi Whampoa, hvor han opbyggede et loyalt netværk blandt officererne. Dette netværk gjorde, at han blev udråbt til øverstkommanderende for Guomindangs hær. Efterhånden som han steg i graderne, blev han desuden centrum for Guomindangs højrefløj og dennes modstand mod kommunisterne i partiet.

Som øverstkommanderende for hæren vandt han hurtigt frem under ”den nordlige kampagne”, som var et militært fremstød, der skulle samle Kina under Guomindang. Dette gav Chiang modet til at lave et kup mod Guomindangs civile regering med udrensning af kommunisterne som spydspids. Til kuppet benyttede han sine kontakter i The Green Gang og en ægteskabsalliance med Sun Yatsens svigerfamilie, der blev beseglet med hans konvertering til metodistisk kristendom.

Efter sit kup gjorde Chiang erobringen af Østkina færdig og begyndte at opbygge en moderne kinesisk stat. Denne stat var dog plaget af flere forhold. Forskellige warlords havde stadig magt, der sad en oprørsregering i Canton (Guangzhou), og kommunisterne ydede fortsat modstand i en række fjerne bjergegne. Fremfor alt angreb Japan forskellige kinesiske områder. Alle disse forhold undergravede Chiangs evne til at få sit program implementeret, men han holdt sig alligevel ved magten.

Med den japanske invasion i 1937 blev Chiang kKaishek øverstkommanderende for den samlade kinesiske modstand og efter 1939 for de allierede styrker på den kinesiske front af Anden Verdenskrig. Denne internationale anerkendelse forhindrede ham dog ikke i at tabe den efterfølgende borgerkrig med kommunisterne og blive fordrevet til Taiwan. Her opbyggede han med amerikansk støtte en autoritær stat, som han styrede indtil sin død.

Ideologi

Fremfor for alt viste Chiangs ideer og politiske mål sig om et nationalistisk ønske om et stærkt Kina. I modsætning til det meste af Guomindang før hans magtovertagelse var dette ønske i høj grad præget af et kompliceret forhold til alt hvad der var moderne. Han søgte at overtage moderne teknologiske og administrative principper, men afviste moderne og udenlandske kulturelle strømninger, dog med kristendom som en åbenlys undtagelse. Han var blandt andet erklæret konfucianer og betragtede moderne kunststrømninger som jazz, modernistisk literatur og abstrakt kunst som ukinesiske og skadelige for ungdommen.

Chiang ignorerede også de dele af Guomindangs program, der krævede en omstilling til demokrati. Demokrati blev aldrig indført i hans regeringstid, hverken i Kina eller på Taiwan. I stedet søgte han at opbygge en stærk stat centreret om militæret og hans politiske ”blåskjortebevægelse”. Det er karakteristisk, at hans tilgang til de fleste problemer involverede militær magt.

Økonomisk modsatte han sig både fri udfoldelse af kapitalisme og kommunistisk plan økonomi. Det første viste sig dels ved en afpresning af rige kinesere til at hjælpe med at finansiere staten, dels ved åbent at kræve en større statslig kontrol over Kinas industrielle produktion. Det sidste kom til udtryk i hans konsekvente modstand mod kommunisterne helt fra tiden som kommandant for Whampoa til hans død på Taiwan.

Overordnet set var Chiang Kaishek i politisk henseende nærmest på skikkelser som Mussolini og andre europæiske fascister og autoritære konservative bevægelser. Dette kom også til udtryk ved, at hans nærmeste internationale partner i 1930’erne var det nazistiske Tyskland, et partnerskab der først ophørte, da den tyske regering under Hitler valgte at skifte partner i Asien til fordel for Japan.