SHANGHAI-LEKSIKON
Kinesertyper

Familie-Journalen bragte i 1928 denne billedbårne kommentar om forskellige typer af kinesere, som efter bladets opfattelse var fremherskende. Den forklarende tekst lyder (fra venstre mod højre):

Den halvt europæiske Kineser fra Kinas Havnestæder. Han han blot besøgt en Skole nogle faa Aar, kalder han sig Student, og i Kraft af det gamle Privilegium, som Folk, der kan læse og skrive, altid har haft i Kina, kræver han nu Ret til at have Førerskabet i Landet. Det er denne halvt-europæiserede Kineser, der leder alle Demonstration i Kina, men hans misforstaaede Opfattelse af de europæiske demokratiske Principper har bevirket, at han breder en evig Uro omkring sig, og Skolestrejker og Universitetsstrejker er bleven en daglig Ting i Kina. Han har i en af de amerikanske Missionsskoler lært det engelske Sprog, og han tror at have slugt Alverdens Visdom. I Virkeligheden staar det meget smaat til med hans Lærdom.

Den fornemme, gamle Kineser, der ikke har brudt med Traditionerne,som hævder, at en Centralregering i Peking med en Kejser i Spidsen er den bedste Regeringsform, og at Republikken er Skyld i alle Ulykker. Han er Indbegrebet af al den ældgamle, fornemme, men nu forældede kinesiske Visdom og Kultur.

Den fuldstændig europæiserede Kineser. Han har studeret i Europa eller Amerika, og han er bleven saa fremskridtsvenlig, at han er fuld af Foragt for den gamle kinesiske Civilisation. Men samtidig har det ved utallige Lejligheder vist sig, at disse europæiserede Kinesere ikke har den tilstrækkelige Energi og Stadighed til at arbejde videre med, hvad de lærte i Europa eller Amerika; deres Viden om moderne Videnskab er meget overfladisk, og Resultatet er, at de saa at sige svæver i Luften. Der skal efter de fleste Kinakenderes Mening endnu gaa et Par Slægtled, før Kineseren helt har rystet Søvnen af sig, og til dette sker, kan det i Virkeligheden fattige Kina ikke undvære Samarbejdet med den hvide Race.

Familie-Journalen nr. 37, 11-09 1928 s. 34.

Tilsyneladende mente bladet ikke at bønder og arbejdere der udgjorde det overvældende flertal af Kinas befolkning var typiske. Fælles for kineserne var ifølge Familie-Journalen, at de var gammeldags, uvidende om moderne forhold og helt ude af stand til at styre Kina uden ”den hvide races” hjælp.

Artiklen er sandsynligvis af engelsk oprindelse, idet Familie-Journalen overtog det meste af sit stof fra det engelske Amalgamated Press, der var var verdens største bladhus med udgivelser over hele det engelske imperium.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 På Astor House bader vi i springvandet
Til trods for at Astor House desværre har åbnet for kinesere, ser Shanghai Moderns udsendte ingen grund til at så tvivl om, at hotellet er verdens bedste gå-i-byen sted
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Stjerner: ****

Selvom større hoteller er kommet til i det seneste år, og selvom de kinesiske banditters kugler endte i facaden under kampene her den 21. marts, holder Astor House stadig standarden overfor alle andre. Det manglede også bare. Byens gamle, fine hotel har trods alt huset berømtheder som Albert Einstein og Charlie Chaplin, og hvis de skal fortsætte med at komme til Shanghai, skal vi have et sted som Astor House.

Tea party i top

Deres udsendte fra Shanghai Modern var til tea party på hotellet. Det var som sædvanlig en uforglemmelig oplevelse. Jazzkongen Paul Whiteman og hans orkester var virkelig veloplagte - især hittet Birth of the Blues fik folk ud på dansegulvet. Og selvom den efterhånden er fire år gammel, bliver den skinnende grønne og blå påfuglebue rundt om scenen ved at imponere. Når den roterer, lyner den i lampernes skær, så de indlagte sten laver skinnende pletter i alle regnbuens farver på det blanke gulv og i de dansendes tøj.

Kølende bassiner

Der har været klaget over, at den manglende air condition gør rummet for varmt. Det er Deres udsende ikke enig i. De store loftsvifter og springvandene køler så rigeligt af, og man kommer jo ikke uden om, at det også er et muntert indslag om aftenen, når nogen af dem, der har fået nok af de våde varer, tager sig en dukkert i bassinerne.

Kineserproblemet

Når Astor House alligevel må undvære den femte stjerne, skyldes det hverken interiør eller betjening. Nej, det skyldes den kedelige udvikling, som Astor selv har været foregangsmand for, med at lukke kinesere ind som andet end tjenere. Det ser ikke godt ud med unge kineserpar, ja endda unge piger uden mandlige ledsagere, som slår smut med øjnene til højre og venstre og i det hele taget bringer dårlig smag og misforstået ligemageri ind i dette gamle, hæderkronede etablissement.

Deres udsendte tog dette billede af Påfuglesalen, lige inden dagens tea party begyndte kl. 17.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right