SHANGHAI-LEKSIKON
Rejsebrev fra Sophie Jensen

Den danske kvinde Sophie Jensen sendte mange breve hjem til sin familie, mens hun rejste rundt i Kina. Her er hun i Kinas sydvestligste provins Yunnan. De tilstande hun beskriver, ændrede sig ikke væsentlig førend provinsen kom ind under Chiang Kaisheks centralstyre i slutningen af 1930’erne.

 

Yuan-yung Tsing 23. november 1922

(...)

For tre uger siden tog vi fra Alauching her til. Herfra kan man nemlig tage til Yunnanfu på 4 dage, dersom vejret er godt, rigtignok er den første dagsrejse herfra umådelig lang og trættende, men det er dog bedre, da man så undgår en ækel kro. Her blev jeg så en uges tid for at få ting ordnet for Frederik og børnene, så at det hele ville være så nemt som muligt når jeg var borte.

Jeg tog allerede herfra den 8nde lige ved daggry, det var egentlig gode nogle dage før, jeg havde bestemt det, men nogle collectorer fra Saltet skulle rejse, og det er altid rart at have selskab.

Så drog vi altså af med 40 soldater og et rejseselskab på guderne må vide hvor mange, alle mullige havde nemlig sluttet sig til os med soldaterne. Vejret var desværre dårligt, småregn hele tiden, så vejen var endnu mere umulig end den plejer, og coolier og soldater drattede efter hinanden, så det var et stolt syn da vi drog ind i Yunnanfu, snavsede og udasede. Jeg sov ikke meget på turen, der var masser af rygter om røvere, som her regerer og plyndrer værre end nogen sinde.

Så er kroerne et rent mareridt, og op skal man før 5, så at man kan være klædt på, have smurt sin mad for dagen og spist frokost, før soldaterne ”blæser ud”, så går det hele nemlig i en ruf, sengetøj og seng, vandfad og bord og et ”møbel”, hver ting bliver hentet af den coolie der skal bære det, bliver pakket op og inden man ser sig om er man på tur igen.

Nå, jeg kom altså godt til Yunnanfu uden at se røverne. Jeg kom der lørdag aften, søndag blev soldaterne - det var alle Salt soldater herfra - betalt af, de skulle gå tilbage mandag morgen.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Længe leve danseværtinden
Hvad gør man i en by med et vildt natteliv og alt, alt for mange enlige hvide herrer? Man priser sig lykkelig over det store udbud af smukke danseværtinder i alle farver og prisklasser.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Danseværtinder for enhver smag

Uanset om De er til kinesere, japanere, koreanere eller russere, kan Deres vildeste ønsker for en glad nat gå i opfyldelse. Ja, selv franske, engelske eller amerikanske kvinder kan fremskaffes, men de er naturligvis noget dyrere. Til gengæld får De så høje, lyse, elegante veninder gennem den lange, glade nat. Men naturligvis foretrækker nogen de små og smalle lokale nips. Vi dømmer ikke. Smag og behag er heldigvis forskellig.

Friske på det hele

Ét er sikkert, ens for alle danseværtinderne er: De er ikke puritanere! De danser gerne med Dem. De drikker gerne vin eller gin eller hvad De måtte ønske. Mod en beskeden ekstrabetaling følger danseværtinderne endda gerne med Dem videre til andre af nattelivets glæder. Og skulle uheldet være ude, er byen heldigvis fuld af andre kvinder.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right