Forestillinger om en fremtid fyldt med teknologiske nyskabelser blev i løbet af 1800o-tallet populære i Europa og de områder, europæerne koloniserede. Den franske forfatter Jules Verne bev nok den kendteste kunstner indenfor denne genre. I 1900-tallets begyndelse blev fx H. G. Wells populær med science fiction om invasion fra Mars og mulighedheden for at rejse i tiden. Selvom malernes og forfatternes og lidt senere også filmkunstnernes værker ofte behandlede problemfyldte sider af udviklingen, var der i samfundet en dominerende tro på, at fremtiden ville blive bedre end nutiden. Man følte sig overbeviste om, at ny teknologi ville overvinde de problemer, der fandtes. I den trykte presse var billedfantasier om den fantastiske fremtid meget udbredte helt ind til 1960’erne, hvorefter erfaringer med atomvåben andre nye teknologier dæmpede fremtidsoptimismen noget. Men da havde den dog også holdt sig på trods af to verdenskrige.
Dette spørgsmål stillede Shanghai Modern sin ungdomsredaktør Ying Chen, som straks drog i feltet med sin tegneblok for at indfange nogle af nattelivets prinsesser.
Og ja, det lykkedes virkelig Ying at få et par Chanel-modeller på blokken!
- Det var nemt nok, siger Ying smilende. Selvom alle de kinesiske piger naturligvis var i qipao.
- Personligt foretrækker jeg også at gå i qipao, når jeg skal i byen, fortsætter Ying. Men for de hvide kvinder synes jeg bestemt, at Chanel er et fint valg.
Her er to Coco Chanel-kvinder i Shanghais natteliv indfanget på Ying Chens skitseblok i henholdsvis aftenkjolen og den lille sorte: