SHANGHAI-LEKSIKON
Kinesisk kunst i mellemkrigstiden

Mellemkrigstiden var på mange måder en brydningstid for kinesisk kunst. Der blev stadig produceret traditionel kinesisk kunst af alle typer, men vestlig indflydelse var tydelig blandt toneangivende kunstnere indenfor alle kunstarter.

Kinas mest indflydelsesrige forfatter i det 20. århundrede, Lu Xun, kan ses som et eksempel på dette. Han var særligt kendt for sin politiske satire over situationen i Kina i en række bøger, der både trak på klassiske kinesiske stilelementer og europæisk modernisme. Sammen med andre af mellemkrigstidens forfattere skrev han på et kinesisk, som lå tæt på talt Mandarin, og som ligger til grund for moderne skrevet kinesisk. Dette moderne sprog stod i kontrast til den traditionelle kinesisk literatur der i høj grad baserede sig på et flere hundrede år gammelt klassisk kinesisk, som ingen længere talte.

Indenfor billedkunsten foretrak man i Kina traditionelt landskabs og naturmotiver. Portrætter fandtes, ligesom religiøse motiver var udbredte i forbindelse med templer, men ingen af dem var lige så indflydelsesrige som landskabsbilleder. Men i mellemkrigstiden oplevede kinesisk billedkunst en eksplosion i interessen for vestlige genrer som futurisme og ekspressionisme, såvel som for sovjetiske stilarter som socialistisk realisme. Traditionelle landskabsmalerier blev stadig malet, men Kinas mest berømmede og anerkendte kunstnere mellemkrigstiden arbejdede i vestlige genrer.

Traditionel kinesisk kunst passede ellers godt med en vestlig kunstforståelse. Idealet indenfor kinesisk kunst havde i århundreder været baseret på den lærde amatør, der udtrykte sine egne følelser og indtryk af verden. Hermed lå traditionel kinesisk kunst på trods af sine stilistiske forskelle på mange måder tæt på europæiske strømninger som impressionismen.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Digteren i nordværelset
Et af de mere besynderlige træk ved kineserne i den franske koncession er deres skik med at leje nordværelset ud til en såkaldt digter.

Hver gang myndigheder danner sig overblik over den kinesiske befolkning i vores by, opdager de, at alle, der har midlerne til at have flere værelser, har en digter til at leje det kolde nordværelse. Altid en digter, aldrig en produktiv arbejder eller en ung mand, der søger at gøre karriere og bedre sin stilling i livet.

Fallerede studenter

Enhver opmærksom iagttager forstår naturligvis, at der ikke kan være i titusindvis af professionelle digtere i vores by, så hvad er det, der i virkeligheden er på spil? Nogle er naturligvis digtere. Som enhver anden storby tiltrækker Shanghai drømmere, der håber på succes indenfor kunsten. De fleste er dog fallerede studenter, som med vanlig kinesisk stolthed søger at redde ansigt ved at finde et pænere udtryk for at dække over deres skam. Flere af disse såkaldte digtere har aldrig skrevet et digt i deres liv og forsøger i stedet at finde en måde at færdiggøre deres studier og vaske skammen til side.

Kommunist-agitatorer

Det skal dog siges, at der også er en mørkere side ved denne gruppe. Visse halvlærde kommunistiske agitatorer søger at dække over deres rigtige mål og bestræbelser ved at fremstille sig selv som kunstnere. Enhver kineser ved nemlig, at en digter må være uddannet og belæst, så kineserne stiller ingen spørgsmål, når en ung mand præsenterer sig som en sådan. Så selv hvis deres "lærdom" kommer fra Moskva, vil de blot ligne enhver anden "digter" i den kinesiske udlejers øjne.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right