SHANGHAI-LEKSIKON
Kolonialisme

I mellemkrigstiden var store dele af kloden af under de forskellige stormagters herredømme. Der var yderligere udbredt enighed blandt europæere og amerikanere om, at resten af verden også burde bringes under hvidt herredømme. De forskellige oversøiske territorier var kendt som kolonier, og både ideen om deres udbredelse og selve systemet med at indlemme verden under de hvide magter var kendt som kolonialisme.

Kolonialismen tog sin begyndelse med opdagelsen af Amerika i slutningen af 1400-tallet og de spanske erobringer af kontinentet. Den spredte sig herfra først til Afrika og Indien, og derefter til Sydøstasien. Formålet med kolonier var dels at bringe resurser til den kontrollerende kolonimagt, dels at sikre områder af strategisk betydning i konkurrencen med andre magter. Resurserne kunne være værdifulde handelsvarer som te eller elfenben, men var typisk værdier, der kunne anvendes industrielt. Der blev også i stor stil rekrutteret soldater og arbejdere fra kolonierne, typisk til at være stationeret i andre kolonier og opretholde kolonimagternes dominans der. Dette afholdt dog ikke kolonimagterne fra at rekruttere flere millioner mænd fra kolonierne til at deltage i første verdenskrig, både som soldater og til forskellige former for industriarbejde.

I modsætning til eksempelvis Indien eller Vietnam blev Kina aldrig fuldt ud en koloni. Landet var for stort og for kaotisk, og der var for mange interesserede stormagter. I stedet tog stormagterne kontrollen over en række områder af særlig interesse som væsentlige havnebyer, miner, jernbaner og lignende. Disse områder blev kendt som koncessioner. Områder der var af mindre interesse, blev overladt til kinesisk kontrol.

Dette særlige koloniale system blev til dels opretholdt ved europæiske ideer om de stærkes ret og det naturlige i, at imperier erobrede svagere stater. Primært blev det dog forsvaret med teorier om medfødte forskelligheder mellem forskellige postulerede racer af mennesker. Teorierne havde deres rødder i 1700-tallet, men havde for alvor taget fart efter at evolutionsteorien blev alment accepteret i 1870'erne. En lang række "videnskaber", der skulle udrede disse forskelle, opstod i de følgende årtier og var alment anerkendte blandt hvide europæere og amerikanere, trods tvivlsomme metoder og manglende resultater.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Digteren i nordværelset
Et af de mere besynderlige træk ved kineserne i den franske koncession er deres skik med at leje nordværelset ud til en såkaldt digter.

Hver gang myndigheder danner sig overblik over den kinesiske befolkning i vores by, opdager de, at alle, der har midlerne til at have flere værelser, har en digter til at leje det kolde nordværelse. Altid en digter, aldrig en produktiv arbejder eller en ung mand, der søger at gøre karriere og bedre sin stilling i livet.

Fallerede studenter

Enhver opmærksom iagttager forstår naturligvis, at der ikke kan være i titusindvis af professionelle digtere i vores by, så hvad er det, der i virkeligheden er på spil? Nogle er naturligvis digtere. Som enhver anden storby tiltrækker Shanghai drømmere, der håber på succes indenfor kunsten. De fleste er dog fallerede studenter, som med vanlig kinesisk stolthed søger at redde ansigt ved at finde et pænere udtryk for at dække over deres skam. Flere af disse såkaldte digtere har aldrig skrevet et digt i deres liv og forsøger i stedet at finde en måde at færdiggøre deres studier og vaske skammen til side.

Kommunist-agitatorer

Det skal dog siges, at der også er en mørkere side ved denne gruppe. Visse halvlærde kommunistiske agitatorer søger at dække over deres rigtige mål og bestræbelser ved at fremstille sig selv som kunstnere. Enhver kineser ved nemlig, at en digter må være uddannet og belæst, så kineserne stiller ingen spørgsmål, når en ung mand præsenterer sig som en sådan. Så selv hvis deres "lærdom" kommer fra Moskva, vil de blot ligne enhver anden "digter" i den kinesiske udlejers øjne.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right