SHANGHAI-LEKSIKON
Når børnene sendes hjem til en god uddannelse

Livet i Shanghai var for de udenlandske familiers vedkommende præget af en tanke om, at livet i deres hjemland var bedre end det, der var muligt i Østen. Maden var bedre i hjemlandet, menneskene mere civiliserede, trafikken mere sikker – listen er endeløs. Alt dette på trods af de privilegier, de udenlandske bosættere nød i Shanghai.

Også på uddannelsesområdet blev forholdene i Shanghai anset for ringere end i de respektive hjemlande. Børnene af de udenlandske familier blev derfor sendt hjem til familie eller på kostskole, så de kunne opnå den ønskede uddannelse. De danske familier, der var bosat i Shanghai, var ingen undtagelse – Stenhus Kostskole, Bogø Kostskole og Haslev Kostskole var blot nogle af de skoler, der havde børn af danske familier bosiddende i Østen.

Et ophold på en dansk skole blev af de danske familier i Shanghai anset som en investering i drengenes uddannelse. Et kostskoleophold var dyrt, og derfor var det oftest forbeholdt drengebørnene, mens pigerne måtte lade sig nøje med en uddannelse på en af Shanghais internationale skoler - for de danske familiers vedkommende evt. med danskundervisning om lørdagen i den danske skole.

Den danske skole blev oprettet i maj 1925 af en gruppe danske forældre, der stiftede The Shanghai Danish School Association. I begyndelsen blev undervisningen forestået af den danske præst i Shanghai, Pastor Morthensen, der underviste børnene hver lørdag i 3 timer i dansk sprog, historie, geografi og religion. I september 1927 blev det besluttet at åbne en egentlig dansk skole, men grundet det lave antal danske børn i byen, blev det aldrig en succes. Da pastor Morthensen rejste hjem til Danmark, blev skolegangen overtaget af den nye danske præst, Pastor Søe. Da denne rejste hjem til Danmark, stoppede undervisningen.

Axel Ejnar Christiansen var udstationeret for Store Nordiske Telegraf-Selskab i Shanghai. Med sig til den kinesiske storby havde han sin familie bestående af hustruen Bodil, døtrene Else og Bitten og sønnen Erik. Da Erik nærmede sig sit 10. år, blev det besluttet, at han skulle til Danmark for at få sig en god dansk uddannelse. Nedenfor er et brev stilet til forstanderen på skolen, Hr. Kragh, indeholdende en liste over de af Eriks ejendele, han fik med til skolen:

Stege, 6. december 1927

Hr. Skoleforstander H.B. Kragh

Hermed følger møbler og inventar tilhørende min søn, Erik.

1 Seng

1 Byldt med 1 madras og 2 skråpuder

1 Klædeskab

1 Servant med Tilbehør

1 Stol

1 Bord

1 Skib

1 Spejdertelt med flag

1 ?ane

2 Billeder i Ramme

I Klædeskabet er anbragt forskellige småartikler.

Påløbende udgift fra Havnen til Skolen vil jeg betale ved Eriks ankomst. Tak for udvist venlighed, og venlig hilsen til Deres Frue,

Deres Axel Christiansen

 


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Digteren i nordværelset
Et af de mere besynderlige træk ved kineserne i den franske koncession er deres skik med at leje nordværelset ud til en såkaldt digter.

Hver gang myndigheder danner sig overblik over den kinesiske befolkning i vores by, opdager de, at alle, der har midlerne til at have flere værelser, har en digter til at leje det kolde nordværelse. Altid en digter, aldrig en produktiv arbejder eller en ung mand, der søger at gøre karriere og bedre sin stilling i livet.

Fallerede studenter

Enhver opmærksom iagttager forstår naturligvis, at der ikke kan være i titusindvis af professionelle digtere i vores by, så hvad er det, der i virkeligheden er på spil? Nogle er naturligvis digtere. Som enhver anden storby tiltrækker Shanghai drømmere, der håber på succes indenfor kunsten. De fleste er dog fallerede studenter, som med vanlig kinesisk stolthed søger at redde ansigt ved at finde et pænere udtryk for at dække over deres skam. Flere af disse såkaldte digtere har aldrig skrevet et digt i deres liv og forsøger i stedet at finde en måde at færdiggøre deres studier og vaske skammen til side.

Kommunist-agitatorer

Det skal dog siges, at der også er en mørkere side ved denne gruppe. Visse halvlærde kommunistiske agitatorer søger at dække over deres rigtige mål og bestræbelser ved at fremstille sig selv som kunstnere. Enhver kineser ved nemlig, at en digter må være uddannet og belæst, så kineserne stiller ingen spørgsmål, når en ung mand præsenterer sig som en sådan. Så selv hvis deres "lærdom" kommer fra Moskva, vil de blot ligne enhver anden "digter" i den kinesiske udlejers øjne.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right