Warlords – på dansk krigsherrer - er den almindelige betegnelse for de militære ledere, der dominerede forskellige dele af Kina i mellemkrigstiden.

De forskellige warlords var tidligere officerer i den kinesiske hær, som tog kontrollen over de områder af Kina, hvor de havde været stationeret. Efter militærdiktatoren Yuan Shikais ødelæggelse af sin egen autoritet og efterfølgende død i 1916, havde ingen den magt og prestige, det krævede at dominere hele landet. I stedet sluttede warlordene sig sammen i grupper kendt som kliker opkaldt efter deres centrale områder, såsom Anhui-kliken (opkaldt efter Anhui provinsen) eller Fengtian-kliken (opkaldt efter det, der i dag er Liaoning provinsen). Disse kliker bekrigede til tider hinanden, mens de til andre søgte at alliere sig mod rivaliserende kliker eller udenlandske magter. Efter Chiang Kai-Shek's sejr i 1928 svor de fleste warlords troskab mod ham, dog med et større oprør i 1930, men beholdt deres individuelle magtbaser indtil den japanske invasion i 1937. Nogle overlevede selv dette og beholdt deres magt helt til den kommunistiske sejr i 1949.

De forskellige warlords kunne være temmelig forskellige. Eksempelvis var den tidlige warlord Zhang Xun hemmeligt loyal overfor det faldne kejserdynasti og begik et statskup i 1917, der bragte den sidste kejser tilbage på tronen i 12 dage, inden han blev væltet. En anden væsentlig warlord var Yan Xishan der herskede over landområder i den fattige Shanxi provins, men som alligevel formåede ikke bare at være både den første og sidste warlord i Kina, men også at påvirke både Mao og Chiang Kai-Shek ideologisk. Et tredje eksempel er Zhang Zuolin, lederen af Fengtian-kliken, som herskede over Manchuriet og var nært allieret med Japan og både besad et luftvåben, en flåde og tanks.