Med industrialiseringen af Shanghai kom også en stor klasse af industriarbejdere, der omkring 1930 udgjorde 300.000 mennesker ud af byens knap 3 millioner indbyggere. Industriarbejderne kom især fra den fattige landbefolkning i de provinser, der grænser umiddelbart op til Shanghai. De flyttede til byen i håbet om et bedre liv end de havde på landet. Krig og dyb fattigdom gjorde, at valget ofte simpelthen stod mellem at flytte til Shanghai eller dø af sult.

I Shanghai fik de arbejde på fabrikkerne, noget der ofte involverede at sværge troskab til broder- eller søsterskaber og i hvert fald altid involverede bestikkelser til formænd, vagter eller rekruteringsagenter fra fabrikkerne.

Livet på fabrikken var hårdt med lange arbejdsdage på tolv timer eller mere alle ugens syv dage, ofte som natarbejde. Selve arbejdet bestod enten i at bære, sortere eller arbejde ved maskiner uden nogen former for afskærmning eller anden beskyttelse imod arbejdsskader, ligesom der generelt ingen udluftning var. Arbejdet forløb under overvågning af flere lag af formænd samt fabrikkens vagter fra The Green Gang eller andre forbryderorganisationer.

Udenfor arbejdstiden boede de fleste arbejdere enten på fabrikkens sovesale eller i slumkvarterer, der stort set kun bestod af stråhytter eller de både, som arbejderne var kommet til byen i. I den arbejdsfrie halvdel af døgnet skulle arbejderne sove, tage sig af deres familie og sikre mad til næste dag. Hvis man kunne finde arbejde nok, arbejdede alle, mænd, kvinder og børn.

På trods af de generelt hårde forhold var der stadig forskelle mellem arbejdere. Indfødte og tilflyttere fra områder syd for Yangtze varetog ofte de lettere og bedre lønnede funktioner, ligesom de oftere boede i mere permanente boliger i den kinesiske bydel Zhabei eller koncessionerne. Ligeledes kunne arbejdere sikre sig bedre stillinger som formænd, dørvagter og lignende, hvis de sluttede sig til gangsterorganisationen The Green Gang og blev fundet brugbare her. Mange migranter der forsøgte at bliver arbejdere i Shanghai, nåede dog aldrig så langt, men måtte forsøge at ernære sig ved tiggeri, salg af hvad de kunne få fat på, prostitution eller lignende.