SHANGHAI-LEKSIKON
Første verdenskrig

Første verdenskrig der varede fra 1914-1918 var verdenshistoriens hidtil største militære konflikt. Den stod mellem Storbritannien, Frankrig, Italien, Japan og Rusland, med en russisk exit og en amerikansk entre i 1917, på den ene side, og Tyskland, Østrig-Ungarn og det tyrkiske Osmannerrige på den anden. I sidste ende besejrede Storbritannien, Frankrig og deres allierede Tyskland. Krigen berørte på forskellige måder stort set alle dele af verden, men blev primært udkæmpet i Europa og Mellemøsten.

Kina blev ikke særligt berørt direkte, idet Japans besættelse af den tyske koncession i Qingdao var det eneste slag i Kina. Indirekte blev Kina dog kraftigt berørt af krigen. Selvom flere hundredetusinde kinesere var blevet hyret til forskellige arbejdsopgaver af Storbritannien og Frankrig, var den primære indflydelse på Kina hverken økonomisk eller personlig, men politisk. Japan, der ikke deltog særligt meget i krigen, havde benyttet den som dække for at aftvinge den kinesiske regering forskellige indrømmelser, som øgede Japans økonomisk og politiske stilling i krigen. Dette vakte raseri i den kinesiske befolkning og svækkede alle senere kinesiske regeringer og alle warlords, der forsøgte at samle landet via den officielle regering, idet de blev nødsaget til at anerkende disse indrømmelser. Da fredsaftalen efter første verdenskrig, Versaillestraktaten, i 1920 accepterede Japans krav i Kina, blev vreden samlet i nationalistiske 4. maj-bevægelse. Denne bevægelse førte til både kommunistpartiets dannelse og Guomindangs genopstandelse - det havde været forbudt siden 1912.

Internationalt var det væsentligste udfald for Kina, at krigen førte til en kommunistisk revolution i Rusland i 1917. Denne revolution førte først til en russisk fredsslutning med Tyskland i verdenskrigen og derefter til en borgerkrig med kommunistisk sejr. Dele af borgerkrig blev ført ved Kinas grænser, ligesom den førte til Mongoliets selvstændighed fra Kina. Mange tusinde russere på den tabende side flygtede til Kina og endte som den suverænt lavest-stillede gruppe af hvide i Shanghai. De sejrende kommunister, derimod, støttede oprettelsen af Kinas Kommunistiske Parti og ydede både kommunister og Guomindang militærtræning i årene op til Den Nordlige Kampagne.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Bankdirektørens charmende søn
Flot og charmerende, men også flittig og beskeden. Plusordene står i kø, når Li Jiang skal karakteriseres.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Hjerteknuseren

Hjertet slår en ekstra gang, da Deres udsendte træder ind på Rue Joffres elegante Café Tikochenko. Mon han allerede er her, den eftertragtede ungkarl Li Jiang, rigmandssønnen som alle mødre til store pigebørn drømmer om at få som svigersøn? Vi ved jo, at den unge Li har et godt øje til det smukke køn. Naturligvis strejfer tanken mig, at jeg selv kunne blive den heldige.

Jo, der er han. Smilende rejser han sig fra det lille runde bord og træder mig i møde. ”Frøken Smith, formoder jeg”, siger han og bukker, idet han griber min hånd. ”De så så søgende ud,” tilføjer han forklarende. ”Og jeg sluttede, at så smuk en kvinde kun kunne være uden en mand, hvis hun var ude i embeds medfør”.

Hr Li lader ordene ledsage af et stort smil. Jeg smelter næsten og må tage mig sammen for at kunne optræde så professionelt, som mit job tilsiger mig. Han er virkelig en smuk mand. Øjnene slår smut. Det sorte, tilbagestrøgne hår og det smalle, sorte overskæg skinner. Han er smukt bygget. Og han er uden tvivl cafeens bedst klædte mand.

Rygterne

En tjener kommer til vores runde bord og tiltaler os på fransk, og hr Li bestiller til os begge på flydende fransk. Et øjeblik efter sidder vi med hver vores café au lait og en lille sølvbakke med lækre éclairs. Så kan interviewet begynde.

Jeg indleder med at spørge til de mange rygter, der går om Li Jiangs påståede udskejelser på natklubber og steder, der er værre. Jeg er jo nødt til at spørge, forklarer jeg. Hr Li tager det pænt, han er så vant til det, siger han med en lille latter. Det er prisen for at være rig og kendt. Der er så megen misundelse.

Det er lettende, at han tager det så pænt. Men også typisk. Som den verdensmand Hr Li er, bærer han storsindet over med små menneskers laster.

Arbejdet

Og arbejdet, spørger jeg, hvordan med det? Som søn af en af direktørerne behøver De jo det jo slet ikke? Li svarer med stor selvfølgelighed, at naturligvis passer han sit arbejde i banken. Det er jo kun rimeligt, at han også yder sit, siger han. Og naturligvis bliver der ikke gjort forskel, bare fordi han er bankdirektørens søn.

Men naturligvis er jeg jo nødt til at passe mine sociale forpligtelser, tilføjer hr Li efter en kort pause - som en mand med en vis position i Shanghai kan jeg ikke bare tillade mig at holde mig ude at nattelivet.

Alligevel møder jeg hver dag klokken 12 og sidder faktisk på mit kontor helt til efter klokken 14, ind imellem endda til hen imod klokken 15.

Fremtiden

Nu har vi allerede siddet en time, og hr Li Jiang må konsultere sit lommeur. Vi er sidst på eftermiddagen. Om ikke så lang tid begynder middagsselskaberne. Han slår undskyldende ud med hænderne. Naturligvis forstår jeg, men må dog lige til slut spørge til planerne for fremtiden. Om vi snart kan forvente en fru Jiang? Hr sender mig endnu et af sin frimodige smil. Hvem ved, svarer han. Hvis den rigtige kvinde dukker op. Nogle umiddelbare planer har jeg dog ikke.

Den lader vi lige stå. Der er håb endnu...





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right