SHANGHAI-LEKSIKON
Børnearbejde

I Shanghai i 1920'erne og 1930'erne blev arbejderne betragtet som børn, indtil de fyldte 13. Derefter blev de kaldt voksenarbejdere, selvom de ældre arbejdere sikkert ikke har betragtet dem som helt ligestillede. Sådan var det også i det meste af den øvrige verden på den tid.

Børn af det store fattige flertal begyndte at arbejde, så snart de overhovedet kunne. Alle var nødt til at hjælpe til for at kunne overleve. Fra børnene var 4-5 år, måtte de hjælpe til i hjemmet. Mange måtte også tigge eller lede efter brugbare ting i affaldsdyngerne, som familien så kunne sælge videre. Der var mange forældreløse børn, som helt måtte klare sig selv.

Fra 6-8-års alderen blev mange børn fabriksarbejdere. I den store bomuldsindustri var næsten hver tiende arbejder et barn. I silkeindustrien var det endnu flere, fordi små, fine fingre bedst kunne håndtere de skrøbelige kokoner. Men børnearbejde var spredt ud på næsten alle brancher. Børnene skulle for eksempel feje, hjælpe de voksne med forskelligt, skifte spindespoler og andet.

Mange børn blev solgt til arbejdet af deres forældre. Sådan havde man gjort i Kina i århundreder, men på grund af den store nød var dette blevet mere udbredt end tidligere. Fra begyndelsen af 1930’erne blev der opbygget et helt system af opkøbere, der tog ud i landsbyerne og købte børn til at arbejde i Shanghai. For de penge opkøberne betalte til forældrene, skulle børnene arbejde i et bestemt antal år, og bagefter ville de blive fri igen. Børnene blev så stuvet sammen i meget overfyldte huse og blev sat til at arbejde meget og hårdt. De døde ofte efter kort tid af fejlernæring og sygdomme som fx tuberkulose.

De fleste børn der blev solgt som børnearbejdere, var piger. I silkeindustrien brugte man kun piger. Drengebørn havde højere status og blev anset for at bedre til at hjælpe til med markarbejdet, og blev derfor ofte tilbage på landet.

Der blev også solgt mange meget unge piger til prostitution, og det var også almindeligt at sælge dem som fremtidige brude. På den måde fik brudgommens familie en gratis tjener i huset i nogle år.

Drenge der arbejder som barberer på en af Shanghais gader.

 

 


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Bankdirektørens charmende søn
Flot og charmerende, men også flittig og beskeden. Plusordene står i kø, når Li Jiang skal karakteriseres.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Hjerteknuseren

Hjertet slår en ekstra gang, da Deres udsendte træder ind på Rue Joffres elegante Café Tikochenko. Mon han allerede er her, den eftertragtede ungkarl Li Jiang, rigmandssønnen som alle mødre til store pigebørn drømmer om at få som svigersøn? Vi ved jo, at den unge Li har et godt øje til det smukke køn. Naturligvis strejfer tanken mig, at jeg selv kunne blive den heldige.

Jo, der er han. Smilende rejser han sig fra det lille runde bord og træder mig i møde. ”Frøken Smith, formoder jeg”, siger han og bukker, idet han griber min hånd. ”De så så søgende ud,” tilføjer han forklarende. ”Og jeg sluttede, at så smuk en kvinde kun kunne være uden en mand, hvis hun var ude i embeds medfør”.

Hr Li lader ordene ledsage af et stort smil. Jeg smelter næsten og må tage mig sammen for at kunne optræde så professionelt, som mit job tilsiger mig. Han er virkelig en smuk mand. Øjnene slår smut. Det sorte, tilbagestrøgne hår og det smalle, sorte overskæg skinner. Han er smukt bygget. Og han er uden tvivl cafeens bedst klædte mand.

Rygterne

En tjener kommer til vores runde bord og tiltaler os på fransk, og hr Li bestiller til os begge på flydende fransk. Et øjeblik efter sidder vi med hver vores café au lait og en lille sølvbakke med lækre éclairs. Så kan interviewet begynde.

Jeg indleder med at spørge til de mange rygter, der går om Li Jiangs påståede udskejelser på natklubber og steder, der er værre. Jeg er jo nødt til at spørge, forklarer jeg. Hr Li tager det pænt, han er så vant til det, siger han med en lille latter. Det er prisen for at være rig og kendt. Der er så megen misundelse.

Det er lettende, at han tager det så pænt. Men også typisk. Som den verdensmand Hr Li er, bærer han storsindet over med små menneskers laster.

Arbejdet

Og arbejdet, spørger jeg, hvordan med det? Som søn af en af direktørerne behøver De jo det jo slet ikke? Li svarer med stor selvfølgelighed, at naturligvis passer han sit arbejde i banken. Det er jo kun rimeligt, at han også yder sit, siger han. Og naturligvis bliver der ikke gjort forskel, bare fordi han er bankdirektørens søn.

Men naturligvis er jeg jo nødt til at passe mine sociale forpligtelser, tilføjer hr Li efter en kort pause - som en mand med en vis position i Shanghai kan jeg ikke bare tillade mig at holde mig ude at nattelivet.

Alligevel møder jeg hver dag klokken 12 og sidder faktisk på mit kontor helt til efter klokken 14, ind imellem endda til hen imod klokken 15.

Fremtiden

Nu har vi allerede siddet en time, og hr Li Jiang må konsultere sit lommeur. Vi er sidst på eftermiddagen. Om ikke så lang tid begynder middagsselskaberne. Han slår undskyldende ud med hænderne. Naturligvis forstår jeg, men må dog lige til slut spørge til planerne for fremtiden. Om vi snart kan forvente en fru Jiang? Hr sender mig endnu et af sin frimodige smil. Hvem ved, svarer han. Hvis den rigtige kvinde dukker op. Nogle umiddelbare planer har jeg dog ikke.

Den lader vi lige stå. Der er håb endnu...





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right