SHANGHAI-LEKSIKON
Silkeopkøb

Den amerikanske journalist Ernest O. Hauser beskriver i sin bog "Shanghai. City for Sale" fra 1940, hvordan opkøbet og salget af råsilke var organiseret i Shanghai:

De markeder, hvor de kinesiske bønder samledes for at afsætte deres kokoner, lå i silkedistrikterne ved yangtzeflodens delta, ikke ret langt fra Shanghai. her mødte så de udenlandske firmaers kompradorer [kinesiske mellemhandlere] op og handlede med bønderne efter at forårsavlen af kokoner var blevet indsamlet, i regelen fra midten af maj til begyndelsen af juni. Hele forårsavlen skulle sælges i løbet af en halv snes dage. Hvis bønderne kunne have holdt deres produkt tilbage i håb om at markedssituationen ville have bedret sig, hvis de havde kunnet handle frit med kompradorerne, kunne de også selv have bestemt deres pris. Men denne udvej var spærret af et monopolsystem, som i praksis gav nogle få priviligerede opkøbere eneret på at tørre silken. Tørreanlæggene repræsenterede en betydelig kapitalanbringelse , bønderne havde ikke råd til selv at bygge dem. og selv om de kunne have skaffet den nødvendige kapital, ville det have været en let sag for de mægtige opkøbere med deres mange forbindelser at bestikke embedsmænd, som skulle uddele licenserne.

Nu er en silkekokon en skrøbelig ting. Den er endnu en levende ting, og hvis man ikke passer omhyggeligt på, bryder dyret gennem sit kostbare hus og ødelægger tråden. Derfor var de kinesiske silkeavlere nødt til at sælge over hals og hoved. De kunne allerhøjst vente en uge, og de var tvunget til at acceptere den pris, som opkøberne og kompradorerne tilbød dem. Dette udspekulerede system viste sig langt stærkere end alle de velmente forsøg som blev gjort på at forbedre de kinesiske silkeavleres usle kår.

Med et stort og betydningsfuldt smil på ansigtet forlod kompradorerne hvert forår Shanghai og lod sig i magelige bærestole føre ud til markedspladserne. Samtidig med indkøbssæsonen strømmede en vægtig flod af sølv bort fra Shanghai, hvilket igen med et urværks regelmæssighed påvirkede settlementets pengemarked. Store kasser, som hver indehold fem tusind sølvdollars blev under behørig beskyttelse afskibet til silkemarkederne før købet endnu havde fundet sted, og der var år hvor fulde femoghalvfjerds millioner kinesiske dollars vandrede ud til Kiangsu, Anhuei og Chekiang på mindre end fjorten dage. Men taipanerne [Shanghais ledende hvide overklasse] gjorde sig ingen bekymringer, de vidste med sikkerhed at metallet snart ville vende tilbage til byen ved flodmundingen.

(...)

Kompradorerne sørgede for at den ædle vare nåede Shanghai i rette tid, at den blev oplagret i kompagniets pakhuse og sorteret efter kvalitet, for senere at forlade Shanghai med amerikansk eller europæisk adresse som "Factory chop", "Double Eagle chop", "Three Dancers chop", "Triton chop" eller "Inferior chop". Men en del af den blev holdt tilbage i Shanghai og forvandlet til de mest luksuøse og overvældende silkefantasier noget menneske kan forestille sig. Den var et rent kinesisk produkt og beregnet på kineserne selv - de hvide damer købte kun importerede varer. Men kinesiske pigebørn og ægtehustruer tilbragte hele eftermiddage i Shanghais silkegader, hvor de gik fra disk til disk og lod sig fortrylle af alle de strålende drømme i hvidt, gult og grønt, lotusrødt og påfugleblåt.

(Her fra den danske udgave Shanghai. By til Salg, Branner 1941, s. 100-102)


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Hvordan kommer man til Shanghai?
Der er altid noget underligt i at skrive en artikel om noget, vi alle har oplevet. Med ganske få undtagelser udover børn, er vi alle tilflyttere til vores by og har prøvet rejsen hertil. Men de fleste af os har ikke et klart billede af de forskellige muligheder der findes, vi kender jo kun den, vi selv tog.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Overordnet set er der to primære veje til Shanghai. Med skib og med tog. Af disse anbefaler vi klart at tage med skib.

De utilstrækkelige togforbindelser

Kinas togstrækninger er ikke blot utilstrækkelige og af dårlig kvalitet, de er plaget af røvere og de forskellige krigsherrers soldater, som ikke er meget bedre. Man er i konstant fare for både sit liv og sin ejendom på togrejser, særligt hvis man rejser inde i landet. Men selv, hvis man kommer sikkert frem, er der konstante stop til inspektioner, bestikkelser og skader fra både dårlig vedligeholdelse og krigsherrernes kampe. Endelig er der jo det simple faktum, at man mest kan komme til andre dele af Kina. De eneste andre lande, der er rigtigt forbundet via jernbanenettet er Rusland, Fransk Indokina og Korea, og det er nok de færreste, der har været der i forvejen, og disse områder er alligevel alle tilgængelige med skib.

Skibet er det bekvemme transportmiddel

Hvis man i stedet vælger skibet, rejser man på en hurtig, moderne damper trygt ude på havet hvor vores kystvagt og stormagternes flåder er parat til at beskytte mod pirater. Damperne har plads til alle, fra den kultiverede gentleman og hans familie, til den ambitiøse unge, som er ude at søge sin lykke. Der er en klasse for alle.

Og ikke nok med det, der er ruter fra alle steder, man måtte ønske sig. Sydpå stopper stort set alle dampere hos englænderne i Hong Kong. Alt efter ejerskab og rute har man haft mulighed for at rejse fra både Fransk Indokina, Singapore eller Hollandsk Ostindien og derfra hele verden. Ikke overraskende kommer de fleste rejsende fra Europa og de britiske besiddelser Australien og New Zealand ad denne rute. Østfra er der naturligvis ruten over Stillehavet, der udgår fra byer som San Francisco og Vancouver, gør stop i det amerikanske territorie Hawaii, og måske også Japan, før de når vor by. Og der er selvfølig den stadige trafik mellem Japan, og i mindre grad dets territorie i Korea, og Shanghai.

Også indre kinesisk skibsfart

Men selv fra andre dele af Kina kommer folk til Shanghai med skib. Nordfra er det kun naturligt, at rejsende fra de større koncessionsbyer og Tianjin, Beijing's industri- og havneby, tager skibet, når de har et ærinde i Shanghai. Det er hurtigere, sikrere og mere bekvemt end at tage toget. Sydfra er det naturligvis også klart, at mange skibe fra Hong Kong stopper i Kinas havnebyer, så hvis man er i en af disse, burde det ikke være noget problem at finde et skib, selvom afgangene dér selvfølgelig ikke er så hyppige som i selve Hong Kong. Og hvis man er inde i landet, er der hyppig skibsfart hele vejen op ad Yangtze til Wuhan, selvom man på denne strækning er i fare for banditter og warlords angreb fra kysten.

Usædvanlige ruter

Endelig er der nogle usædvanlige ruter. Vi kan ikke anbefale disse, men de findes og bør nævnes. Hvis man eksempelvis har arbejdet for franskmændene i Yunnan, kunne det være fristende at tro, at man kan følge Yangtze hele vejen til Shanghai. Dette er selvfølgelig muligt, men et bedre råd ville være at tage tilbage til Fransk Indokina og tage et skib herfra. Eventyrere har andre muligheder såsom at rejse over land fra Rusland og forsøge at finde en vej igennem Kina, eller endda at snige sig igennem det lukkede Tibet og derfra rejse gennem Kina. Men disse er ikke reelle muligheder for andre end kriminelle og vovehalse uden frygt for deres liv, ejendom og tid.

 





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right