1. Tre overklassegentlemen på nordbanegården, maj 1927. Manden i forgrunden er den danske rejseskribent Aage Krarup Nielsen, manden i sort til venstre og manden bagved i hvidt er henh. en amerikansk og en engelsk kollega. De tre dækkede borgerkrigen mellem nationalistpartiet Guomindang og dets forskellige fjender. Fra Aage Krarup Nielsen: Dragen vaagner. C. A. Reitzels Forlag 1927.
2. Et postkort fra 1927, som viser en af de frygtede Sikh-betjente, der patruljerede i det engelsk-amerikanske Internationale Område. Sikh-betjentene var berygtede for deres brutalitet, især overfor kinesere.
3. Statsløse russiske dansepiger i en af Shanghais utallige kabaretter. Shanghai var berømt og berygtet for sit forlystelsesliv, hvortil hørte en særdeles omfattende prostitution. De fleste kvinder i forlystelsesbranchen var kinesere. På grund af deres lave status var flygtningene fra det zaristiske Rusland også ofte tvunget derind.
4. Kinesiske kulier i Shanghai. Kuli var navnet på en ufaglært arbejder, der typisk blev hyret til at slæbe tunge byrder. Denne type arbejde var forbeholdt kinesere. Her fra Mette Koustrup og Sten Lange: Shanghai. Hverdag i Kina. Før og nu. Gyldendal 1980, s19.
5. En afart af kulier var rickshawløberne. Disse tjente til livet ved at transportere passagerer i små, lette tohjulede vogne. Skønt dårligt betalt var det eftertragtet at blive rickshawløber, fordi det var en nogenlunde stabil indtægtskilde - så længe helbredet holdt og kunderne ikke klagede. Her fra Lynn Pan: Shanghai A Century of Change in Photographs 1843-1949, Tenth Edition. Hong Kong: Peace Book Co., Ltd. 2009, s. 99.