SHANGHAI-LEKSIKON
Ernest Hauser om Rickshawløberen

I sin bog Shanghai: By til salg fra 1940 beskriver den amerikanske journalist Ernest O Hauser rickshawløberens liv:

De licenser, som byrådet uddelte hvert år, blev altid opkøbt af den samme lille fast sammentømrede flok rickshaw-ejere, som så overlod selve svindelen til en entreprenør. Selve svindelen bestod i at leje rickshawen ud til kulien. To tre kulier slog sig gerne sammen om et køretøj og arbejdede i skifter hele døgnet rundt. I leje måtte de betale en hel dollar pr. døgn, og den skulle præsteres før de selv kunne få noget at spise. Foruden dollaren måtte rickshawmændene også betale eventuelle trafikbøder og skadeserstatning. Ofte repræsenterede disse afgifter mere end kuliens samlede fortjeneste, men det bekymrede entreprenøren sig ikke om. Man kunne opleve hjerteskærende scener ved rickshaw-stationerne, hvor en særlig funktionær stod parat med en tyk stok for at tampe en ”tilståelse” ud af kulierne. De blev altid mistænkt for at have stukket noget af fortjenesten til side, og somme tiden gjorde de det vel også.

Med sit ubarmhjertige pryglesystem tvang rickshaw-ågeren ofte kulien til at låne penge. Det eneste krav han stillede til livet var en skålfuld af den andenrangs ris han kunne købe ved gadehjørnerne, men tit kunne han end ikke skaffe sig dette usle måltid uden at kome i bundløs gæld. Så blev han malet mellem to møllestene - rickshaw-ågeren og låne-ågeren - indtil han var kaput. Men hvad betød det? Politiet samlede hvert år tyve tusind menneskekadavere op fra Shanghais mørke gyder.

(Ernest O. Hauser: Shanghai: By til salg, Povl Branners Forlag 1941 (eng. udgave 1940), s. 119-120)


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Kan Japan true det hvide herredømme?
Er den japanske politik en trussel for de civiliserede nationer, eller skal vi tværtimod forstå japanerne som nye medlemmer af de civiliseredes klub?
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

På trods af den spændte situation under belejringen har visse bekymrede røster udtrykt den holdning, at det hverken er bolsjevikkerne eller kinesernes vildledte nationalisme, der er den virkelige trussel mod de hvides herredømme i Shanghai. I stedet peger de bekymrede på en anden gruppe orientalere, nemlig japanerne, hvis aggressive fremfærd og store antal i den internationale zone ifølge dem blot skulle være en forsmag på deres ambitioner for hele Kina. De bekymrede peger også på, at der blandt japanerne skulle være vrede over at være udelukket fra væsentlige beslutninger i Folkeforbundet. Shanghai Modern's internationale ekspert diskuterer disse ideer og vurderer om der er hold i dem.

Ekspansionisme og koloniale ambitioner

Det er uden tvivl rigtigt at Japan har ført krig mod sine naboer, Kina og Rusland og at landet har vundet disse krige. Hermed har japanerne skabt sig et rige bestående af ikke blot deres naturlige territorier på deres øer, men også i det tilbagestående Korea og endnu mere tilbagestående Taiwan. Men som vores korrespondent påpeger, er det kun naturligt at overlegne kulturer underkaster sig mere tilbagestående og bringer dem civilisationens lys og gør deres ressourcer produktive, ligesom konkurence mellem stormagterne er naturlig. Og her har japanerne ikke gjort noget, som de hvide stormagter ikke også har gjort for at vinde deres imperier, den eneste forskel er japanernes orientalske baggrund.

Modernisering og vestliggørelse

Man skal passe på med at overdrive den orientalske baggrund. Naturligvis har japanerne deres særpræg, men de har også hastigt søgt at modernisere deres land og efterligne vestens overlegne civilisation. De har således moderne parlamentariske institutioner og en moderne industri efter de fineste forbilleder i vesten. Man må heller ikke glemme, at japanerne under verdenskrigen sluttede sig til de frie lande imod centralmagterne og ydede ofre for at bringe Tysklands østlige besiddelser under kontrol. Japan har ligeledes stået fast på at holde kommunistisk uvæsen ude af sine territorier. Desuden er det kun nogle unge ildsjæle i hæren, der ikke kan forstå, at Folkeforbundet primært eksisterer for at forhindre, at fremtidige konflikter i Europa kommer ud af kontrol, og at det derfor ikke er et relevant forum for japanerne at være dybt involveret i. Og herhjemme i Shanghai kan vi se, hvor fredelig og ordentlig den japanske befolkning er. Den holder sig til sine territorier og besværer ingen. Derfor mener China Moderns redaktion ikke, at der er hold i bekymringerne for, om japanerne skulle være en reel trussel mod de hvides herredømme i Shanghai.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right