SHANGHAI-LEKSIKON
Krig i Shanghai foråret 1927

Shanghai var præget af poltisk og social uro gennem 1920’erne. Det skyldtes de voldsomme modsætninger mellem rige og fattige og hvide og kinesere, men også den store uro i det øvrige Kina. Kina var faldet fra hinanden i flere områder med egne krigsherrer, der bekæmpede hinanden. Nationalistpartiet Guomindang og det kinesiske kommunistparti arbejdede sammen om at samle landet igen. Dette skulle ske ved, at kommunisterne lammede byerne gennem strejker, hvorefter Guomindangs hær angreb og erobrede dem.

I begyndelsen af 1927 nåede Guomindanghæren under ledelse af general Chiang Kai-shek frem til Shanghai. Omkring 6000 kommunister under ledelse af Zhou Enlai hjalp de allerede oprørske fagforeninger i Shanghais kinesiske kvarterer med at organisere en lammende generalstrejke den 19. februar. Men Chiang standsede hæren, og den lokale krigsherre Sun kunne fange mange af strejkelederne og lade dem halshugge. Først da kommunisterne og fagforeningerne selv var ved at erobre byen, angreb Chiangs hær den 22. marts og tog kontrol over de kinesiske kvarterer.

Mellem 22. marts og 12. april var koncessionsområderne underbelejring. Meget store mængder af hjemlandenes tropper var sendt til koncessionsområderne for at forsvare byen, og den var skærmet af pigtråd, barrikader og svære kanonstillinger. Natten mellem den 12. og 13. april skete der imidlertid det, at gangstere, der var allieret med Chiang Kai-shek og det hvide bystyre, angreb kommunisterne og fagforeningslederne og dræbte mange af dem. I de følgende dage blev yderligere omkring 12.000 henrettet som kommunister og i det næste år yderligere 200.000.

Chiang Kai-shek blev efter forræderiet mod sine allierede modtaget som en helt i det hvide Shanghai, der lånte ham penge til at kunne fortsætte sin krig for at blive Kinas nye leder. Dette lykkedes i 1928, hvorefter Chiang Kai-shek var diktator i Kina frem til 1949. Hans store forbillede var den italienske fascistleder Mussolini.

 

Den 22. marts 1927 erobrede Guomindanghæren Shanghais kinesiske bydele fra en lokal krigsherre. Erobringen skete i et samarbejde med kommunisterne og fagforeningerne, som på forhånd havde lammet byen gennem strejker og besættelser af vigtige knudepunkter. På billedet ligger nogle af krigsherren Suns faldne soldater ved en af de barrikader, der beskyttede koncessionsområderne. Stedet er North Zhejiang Road på grænsen til det kinesiske kvarter Zhabei.

 


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Kan Japan true det hvide herredømme?
Er den japanske politik en trussel for de civiliserede nationer, eller skal vi tværtimod forstå japanerne som nye medlemmer af de civiliseredes klub?
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

På trods af den spændte situation under belejringen har visse bekymrede røster udtrykt den holdning, at det hverken er bolsjevikkerne eller kinesernes vildledte nationalisme, der er den virkelige trussel mod de hvides herredømme i Shanghai. I stedet peger de bekymrede på en anden gruppe orientalere, nemlig japanerne, hvis aggressive fremfærd og store antal i den internationale zone ifølge dem blot skulle være en forsmag på deres ambitioner for hele Kina. De bekymrede peger også på, at der blandt japanerne skulle være vrede over at være udelukket fra væsentlige beslutninger i Folkeforbundet. Shanghai Modern's internationale ekspert diskuterer disse ideer og vurderer om der er hold i dem.

Ekspansionisme og koloniale ambitioner

Det er uden tvivl rigtigt at Japan har ført krig mod sine naboer, Kina og Rusland og at landet har vundet disse krige. Hermed har japanerne skabt sig et rige bestående af ikke blot deres naturlige territorier på deres øer, men også i det tilbagestående Korea og endnu mere tilbagestående Taiwan. Men som vores korrespondent påpeger, er det kun naturligt at overlegne kulturer underkaster sig mere tilbagestående og bringer dem civilisationens lys og gør deres ressourcer produktive, ligesom konkurence mellem stormagterne er naturlig. Og her har japanerne ikke gjort noget, som de hvide stormagter ikke også har gjort for at vinde deres imperier, den eneste forskel er japanernes orientalske baggrund.

Modernisering og vestliggørelse

Man skal passe på med at overdrive den orientalske baggrund. Naturligvis har japanerne deres særpræg, men de har også hastigt søgt at modernisere deres land og efterligne vestens overlegne civilisation. De har således moderne parlamentariske institutioner og en moderne industri efter de fineste forbilleder i vesten. Man må heller ikke glemme, at japanerne under verdenskrigen sluttede sig til de frie lande imod centralmagterne og ydede ofre for at bringe Tysklands østlige besiddelser under kontrol. Japan har ligeledes stået fast på at holde kommunistisk uvæsen ude af sine territorier. Desuden er det kun nogle unge ildsjæle i hæren, der ikke kan forstå, at Folkeforbundet primært eksisterer for at forhindre, at fremtidige konflikter i Europa kommer ud af kontrol, og at det derfor ikke er et relevant forum for japanerne at være dybt involveret i. Og herhjemme i Shanghai kan vi se, hvor fredelig og ordentlig den japanske befolkning er. Den holder sig til sine territorier og besværer ingen. Derfor mener China Moderns redaktion ikke, at der er hold i bekymringerne for, om japanerne skulle være en reel trussel mod de hvides herredømme i Shanghai.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right