SHANGHAI-LEKSIKON
Silkeopkøb

Den amerikanske journalist Ernest O. Hauser beskriver i sin bog "Shanghai. City for Sale" fra 1940, hvordan opkøbet og salget af råsilke var organiseret i Shanghai:

De markeder, hvor de kinesiske bønder samledes for at afsætte deres kokoner, lå i silkedistrikterne ved yangtzeflodens delta, ikke ret langt fra Shanghai. her mødte så de udenlandske firmaers kompradorer [kinesiske mellemhandlere] op og handlede med bønderne efter at forårsavlen af kokoner var blevet indsamlet, i regelen fra midten af maj til begyndelsen af juni. Hele forårsavlen skulle sælges i løbet af en halv snes dage. Hvis bønderne kunne have holdt deres produkt tilbage i håb om at markedssituationen ville have bedret sig, hvis de havde kunnet handle frit med kompradorerne, kunne de også selv have bestemt deres pris. Men denne udvej var spærret af et monopolsystem, som i praksis gav nogle få priviligerede opkøbere eneret på at tørre silken. Tørreanlæggene repræsenterede en betydelig kapitalanbringelse , bønderne havde ikke råd til selv at bygge dem. og selv om de kunne have skaffet den nødvendige kapital, ville det have været en let sag for de mægtige opkøbere med deres mange forbindelser at bestikke embedsmænd, som skulle uddele licenserne.

Nu er en silkekokon en skrøbelig ting. Den er endnu en levende ting, og hvis man ikke passer omhyggeligt på, bryder dyret gennem sit kostbare hus og ødelægger tråden. Derfor var de kinesiske silkeavlere nødt til at sælge over hals og hoved. De kunne allerhøjst vente en uge, og de var tvunget til at acceptere den pris, som opkøberne og kompradorerne tilbød dem. Dette udspekulerede system viste sig langt stærkere end alle de velmente forsøg som blev gjort på at forbedre de kinesiske silkeavleres usle kår.

Med et stort og betydningsfuldt smil på ansigtet forlod kompradorerne hvert forår Shanghai og lod sig i magelige bærestole føre ud til markedspladserne. Samtidig med indkøbssæsonen strømmede en vægtig flod af sølv bort fra Shanghai, hvilket igen med et urværks regelmæssighed påvirkede settlementets pengemarked. Store kasser, som hver indehold fem tusind sølvdollars blev under behørig beskyttelse afskibet til silkemarkederne før købet endnu havde fundet sted, og der var år hvor fulde femoghalvfjerds millioner kinesiske dollars vandrede ud til Kiangsu, Anhuei og Chekiang på mindre end fjorten dage. Men taipanerne [Shanghais ledende hvide overklasse] gjorde sig ingen bekymringer, de vidste med sikkerhed at metallet snart ville vende tilbage til byen ved flodmundingen.

(...)

Kompradorerne sørgede for at den ædle vare nåede Shanghai i rette tid, at den blev oplagret i kompagniets pakhuse og sorteret efter kvalitet, for senere at forlade Shanghai med amerikansk eller europæisk adresse som "Factory chop", "Double Eagle chop", "Three Dancers chop", "Triton chop" eller "Inferior chop". Men en del af den blev holdt tilbage i Shanghai og forvandlet til de mest luksuøse og overvældende silkefantasier noget menneske kan forestille sig. Den var et rent kinesisk produkt og beregnet på kineserne selv - de hvide damer købte kun importerede varer. Men kinesiske pigebørn og ægtehustruer tilbragte hele eftermiddage i Shanghais silkegader, hvor de gik fra disk til disk og lod sig fortrylle af alle de strålende drømme i hvidt, gult og grønt, lotusrødt og påfugleblåt.

(Her fra den danske udgave Shanghai. By til Salg, Branner 1941, s. 100-102)


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Blandt røvere og tigre i Yunnan
Fra vor rejsekorrespondent Sophie Jensen har vi modtaget et nyt brev, denne gang en dramatisk beretning fra hendes tur op i Yunnans røver- og tigerbefængte bjerge.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

En togtur fyldt med strabadser

I Haiphong fik vi pludselig meddelelse om, at banen gik igennem hertil, men at der stadig var steder, man måtte passere gående på en 4-5 km, et sted kun på ca. 2 km. Desværre måtte vore kufferter ikke veje mere end 40 kg for at coolierne kunne bære dem, så jeg fik jo ordentlig travlt med at pakke om, og en del måtte vi desværre lade stå. Turen hertil er meget trættende, men aldeles pragtfuld. Vi måtte op allerede 4½ i Haiphong, da toget går kl. 6. Den første del af turen er temmelig kedelig, det er rismarker og rismarker igen så langt, man kan se, men hen på eftermiddagen kommer man allerede lidt højere op og kommer ind i junglen, aldeles dejlig jungle, palmer, bananer (med masser af frugt der aldrig bliver plukket) og den smukke graciøse bambus, samt et virvar af andre store træer og slyngplanter, især ved kløfterne og floden var der meget smukt, men trættende er det, man synes, man må se det hele, og varmt er det, og desforuden er banen dårlig og går hele tiden i siksak for at kravle op, den skal jo nå herop - 7500 fod på de 3 dage, og så ryster den, så man bliver helt søsyg.

Om aftenen ved ca. 9 tiden kom vi til Laukai mægtig trætte, så vi skyndte os at få noget at spise og komme i seng. Der traf vi amerikaneren, som Frederik skal afløse, og vi blev meget skuffede ved gennem ham at høre, at vi alligevel ikke skulle til Talifu, som bestemmelsen var fra Peking (manden i Talifu ville vente med sin ferie til foråret), men at vi i stedet skal afløse denne her Fergusson. Dette er imidlertid slet ikke morsomt, der er tale om to steder, det ene er ca 4 dage herfra i bærestol, men der findes intet hus, så børnene og jeg kan umuligt tage med. Det andet sted, der er tale om, er ca 18 dage herfra, der er et nogenlunde godt hus, men meget varmt og temmelig usundt, og så er der så smækfyldt med røvere derude, at man skal have flere hundrede soldater med herfra, og desuden er turen meget vanskelig op og ned ad høje bjerge. I kan se, at det ikke er sådan lige at løbe til. Foreløbig er der telegraferet om disse ting fra Peking, og vi venter på svar.

Vanskeligt men smukt

Nå, jeg kom hel fra turen hertil, i Laukai måtte vi igen op 4½ for at nå tog, og så begyndte i virkeligheden den rigtige stigning. Det er aldeles vidunderligt, at der i det hele taget kan anlægges bane i så vilde bjerge, men i den rigtig stærke regntid skylles da også ofte både broen og hele banelinien bort. Havde jeg vidst, at de steder vi skulle passere, var så vanskelige, havde jeg måske næppe turdet det med børnene, der var nemlg kun ganske smalt, ca 1½ alen bredt, hvor vi kunne gå, og så en dyb kløft ned på den anden side, over meget dårlige broer og mørke tuneller, så I kan tro, jeg var glad da jeg igen sad i toget, men når jeg undtager det, er turen hertil, som jeg allerede har fortalt, aldeles pragtfuld.

 

Yunnan er, som det fremgår af billedet, et meget tilbagestående område af Kina.

 

Et liv med afsavn

Her har vi det heldigvis udmærket, vi er i regntiden nu, men kan dog næsten altid komme ud en tur både morgen og eftermiddag (hvilket er meget nødvendigt da her ikke findes en luxus som WC). Familien her rejser vist til Shanghai om nogle måneder, den nye President i Yunnanfu vil ”låne” for mange penge af dem. Vi har så småt tænkt på at købe en af deres slavepiger, de har to her, der skal sælges for 50 dollar pr. stk. Amaherne her er aldeles umulige, og jeg savner meget min gamle kone fra Peking, men på den anden side synes man, at man har mere ansvar om for en slavepige, hun skal gerne giftes osv.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right