SHANGHAI-LEKSIKON
Hvordan en amah blev en amah

Den amerikanske forfatter Pang-Mei Chang, født 1965, fortæller i sin bog “Bundne fødder og vestligt tøj: En erindring” fra 1996 historien om hendes amah, Xu Ma, som Pang-mei arvede fra sin far. Xu Ma blev hyret af Chang familien i Shanghai i 1936:

 

Min far fortalte, at Xu Ma var blevet født I Shanghais udkant i begyndelsen af 1900-tallet og var blevet solgt til en anden fattig landbofamilie, da hun var omkring otte. De opdrog hende som deres datter/tjener sammen med deres søn, indtil de begge var gamle nok til at blive gift. Dette var måden, en familie, der ikke havde råd til at betale for en brud til deres søn, kunne sikre sig, at han blev gift med en lydig svigerdatter og fortsætte slægten. Xu Mas mand voksede op til at blive en håbløs mand, der spillede og drak pengene op. De fik deres første barn, en søn, da hun var atten. Andre fulgte efter, men Xu Ma brugte afbarkede morbærkviste til at abortere dem. To af dem blev faktisk født, men fordi de var piger, druknede Xu Ma dem i WC-tønden. Med hendes arbejde i marken, med at lave mad for sin svigermor, gøre rent og forsøge at tjene nogle ekstra penge som saltsmugler havde hun ikke tid til døtre.

                      I Kina i 1920erne og 30erne var handlen med salt mellem provinserne kontroleret af den lokale warlord. Driftige bønder som Xu Ma forsøgte at få del i profitten for salt ved at smugle det mellem forskellige provinser. Xu Ma syede saltblokke ind I foret på en indervest og tog flere lag tøj på for at se tyk ud. Hvis hun blev fanget, gennemtævede politiet eller warlordens gendamer hende og gned salt i de åbne sår for at give hende en lærestreg.

                      ”Kom og se, nong ke ve,” plejede hun at sige til mig på Shanghai-dialekt, hver gang jeg havde ondt af mig selv. ”Kom og se hvilken lidelse jeg har måttet udholde.” Og hun ville vende sig og trække op i skjorten for at vise mig arrene på sin ryg.

                      Xu Ma svor, at den dag da hendes søn kunne lave et helt måltid til sig selv og hendes svigermor – og dermed opfylde hendes forpligtigelse over for sin mands familie – ville hun forlade landsbyen for at søge lykken. Sådann var det, at hun kom til familien Chang. Kort tid efter hendes anden datters fødsel forlod Xu Ma sit hjem og tog arbejde som amme på et børnehjem, som en af mine fjerne slægtninge havde started i Baoshan distriktet.

(Fra Pang-Mei Natasha Chang: Bound feet and Westerne Dress: A memoir,. N. Y.: Doubleday 1996, s. 25-26. Oversættelse Christina Maria Jessen)

 

RELEVANTE LEKSIKON-ARTIKLER



Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Når turisten møder orientalerne
Pas på med rickshawløberen. Turister i Shanghai behandler ofte kineserne med misforstået venlighed. Det kan få de alvorligste følger.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Det uundgåelige møde med kineseren

Turisten, som kommer til byen med de store krydstogtskibe, vil ganske indlysende først og fremmest tage del i nattelivets glæder og shoppe på Nanjing Road og Rue Joffre. Og selvfølgelig gå op og ned ad the Bund. Men mange vil også gerne lære kineseren at kende i hans naturlige miljø ude i kineserkvarterne. Det er naturligvis op til den enkelte at beslutte, hvordan tiden i Shanghai skal benyttes, omend Shanghai Modern stærkt vil advare mod at man forlader koncessionsområderne i den spændte situation, der hersker netop nu.

Langt de fleste indbyggere i koncessionerne er jo imidlertid også kinesere, så med mindre turisterne slet ikke træder ud af turbusserne, skal de nok komme i nærkontakt med de gule! Her skal de passe på. Turisterne vil ofte gribes af medlidenhed og forsøge at afhjælpe noget af den elendighed, de ser, men de kan hurtigt gøre mere skade, end de ved af.

Rickshawløberen et godt eksempel

Et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, er den allestedsnærværende rickshawløber. Han står der og byder sig til, og hvad er mere indbegrebet af Kina end netop ham? Altså går vor turist hen til ham og spørger, hvad han skal have for en tur op ad Nanjing Road, ned ad Yu Ya Ching Road og tilbage til the Bund ad Fuchow Road. Han nævner så sin pris, og nu står vor godhjertede turist så og tænker, at den er jo latterligt lav, og herregud, hvad betyder det for mig, om jeg giver ham det dobbelte eller måske endda det tredobbelte? Det er her, det går galt.

Rickshawløberen er fra naturens side en simpel mand med små behov. Giv ham hans skål ris om dagen og et par gamle klude at binde om livet og han er tilfreds. Hvad vil der nu ske, når han pludselig står der med, hvad der for ham er en overflod af penge? Jo, han vil omgående slippe rickshawens stænger og løbe til det nærmeste opiumshus, og vi vil ikke se ham igen, førend han bleg og svimmel vakler ud derfra to dage senere. Det gavner ikke ham, og - værre - det er ødelæggende for transportsystemet, ja, for hele samfundsøkonomien. Giv de fattige mere, end de lige akkurat har brug for, og du har været med til at fremme dovenskaben!

Gadehandleren

Eller tag gadehandleren. Fx den søde lille kineserpige, der råber til dig på sit rædsomme engelsk og forsøger at overtale dig til at købe en buket blomster ”for your misses”. Du tænker, ih, hvor har hun nogle søde, skrå, sorte øjne, hun minder mig om pigen fra i nat, og før du ved af det, har du bare betalt den pris, hun forlangte. Hun griner bag din ryg og tænker, aha, jeg kan skrue priserne op, og før vi ved af det er prisniveauet blevet hævet over hele linjen. Og værre endnu, pigen kan nu købe ris til hele familien, og Kinas overbefolkningsproblem bliver endnu værre, end det er i forvejen!

Det gode hjertes forbandelse

Det er her, problemet ligger: at den medfølelse, hvide mennesker naturligt har for andre, kommer til kort overfor de indfødtes medfødte snuhed. Her må fornuften og den kølige overvejelse, som nogle af den hvide races øvrige særtræk, tages i brug. Når du møder den indfødte under dit ophold i Shanghai, husk da altid, at du er den overlegne, at du er den, der fastsætter reglerne og at du er den, der må sørge for at de overholdes.

 

Yndige ser de ud, de små kinesiske kvinder, men lad ikke dit hoved fordreje til at forkæle dem.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right