Den danske journalisten og forfatter Olaf Linck besøgte i 1926 Shanghai og skrev efterfølgende om sit ophold på luksushotellet Hotel Majestic, det gamle Hotel Astor House’s rival:

Og der er virkelig stilfuldt i den store Kuppelsal med de mange dugede, blomstersmykkede Borde i Ringe om den elipseformede Danseplads, i hvis Midtpunkt et Springvand, vederkvægende for Øret, risler som Regn ned over et 'Bed' af blaa Vandlilier og morgenrødefarvede Aakander.

     Jovist, her var det jeg Uværdige sad og opretholdt Livet ved at starte med en guddommelig Skildpaddesuppe, serveret i 'Tallerkener' formede som det Dyr, Suppen var kogt paa. Jeg tog Skjoldet af, og den krydrede Duft steg mig op i Næsen. Vidunderligt, hvad den menneskelige Opfindsomhed kan spekulere ud til Lækkermundes Glæde. Og hvor hensynsfuldt, da Aspargesen blev budt om, at jeg fik en Sølvtang til at holde de glidende Tingester fast med! (...)

Der danses, naar Likørerne viser sig. Under Dansen changerer Belysningen i Salen. Springvandet spiller i Regnbuefarver, og hen over det hvælvede Loft ses en Mosaik af ilende Farvepletter, der faar Rundingen deroppe til at minde om en kæmpemæssig nervøs Kamæleon. Mystisk Halvmørke sænker sig gradvis ned i Rummet.

(Fra Olaf Linck: En dansker i Østen. Laurits Andersens eventyr, Gyldendal 1927)