SHANGHAI-LEKSIKON
Gangstere

Igennem 1920'erne blev de kriminelle koncentreret i bander. Op til 1927 var banderne smeltet sammen i The Green Gang, som havde 100.000 medlemmer. The Green Gangs indflydelse på hele byen voksede meget efter kuppet i april 1927, fordi The Green Gang spillede en helt central rolle i det og fordi organisationens leder Du Yuesheng var ven med Chiang Kaishek.

The Green Gang kontrollerede opiumshandelen og en meget stor del af spillebulerne og natklubberne. Hertil opkrævede banden "beskyttelsespenge" af mange butiksejere og organiserede systematisk kidnappinger for at få løsepenge. The Green Gang spillede desuden en stor rolle i rekrutteringen af arbejdere og havde også meget indflydelse på arbejdslivet. Typisk var virksomhedernes dørvogtere og formænd medlem af organisationen. Opkøb af børn til børnearbejde og prostitution hørte også til The Green Gangs arbejdsområde.

Når The Green Gang kunne blive så succesfuld skyldtes det i høj grad, at de koncessionsområdernes hvide herskere nød godt af organisationen. I den franske koncession modtog ledende franske embedsmænd meget store summer i bestikkelse. Koncessionen benyttede også gangsterne som politi, og flere gangsterledere var med i koncessionens bystyre eller havde topposter i administrationen.

Du Yuesheng havde også gode forbindelser til den amerikanske ledelse. Op til Chiang Kaisheks kup mod kommunisterne og fagforeningerne den 13. april 1927 gik Du til den amerikanske administration og fik lov til at lade sine gangstere operere i den internationale zone mod at de til gengæld udryddede kommunisterne.

Efter 1927 steg Du Yueshengs magt yderligere, og han blev i 1930'erne en af Kinas store forretningsmænd.

 


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 En god, gammel engelsk søndagsmenu
Er man en ægte englænder, skal søndagsmiddagen bare stå på bordet, uanset hvor langt væk hjemmefra, man befinder sig.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Ugens forslag til en menu ser sådan ud:

Klar suppe

Fiskekager

Benløse fugle

Dampet Yorkshire pudding

 

Klar suppe

1 liter klar fond

1 gulerod

1 majroe

1 lille stykke selleri

1 porre

1 løg

1 salathoved

30 gram smør

Salt

Riv grønsagerne. Smelt smørret i en gryde and svits grønsagerne til de har fået farve. Bring fonden i kog og smag til, tilsæt så grønsagerne og kog dem møre. Husk at skumme undervejs. Tilsæt plukket salat, kog i nogle minutter og server omgående.

 

Fiskekager

Divers kolde fiskerester

Mosede kartofler

Krydderi

Kold sovs

Ansjossauce

Bland alle ingredienserne godt, form dem til flad kager eller kugler, vend dem i æg og rasp. Steg fiskekagerne i fedt til de er gyldenbrune.

 

Benløse fugle

1 kg. skært oksekød

60 gram hvederasp

60 gram hakket oksetalg

30 gram smør

Hakket persille

2 knivspidser timian

2 skefulde mel

2 teskefulde revet citronskal

To piskede æg

1 liter bouillon

Salt og peber

Skær kødet i strimler på ca. 10 cm. i længden og ca. 5 cm i bredden. Bank kødet helt flat. Bland alle de tørre ingredienser i en skål og rør dem i ægget. Bred noget af blandingen ud på hvert af kødstykkerne, rul dem fast og snør dem sammen med bomuldstråd. Brun de benløse fugle i smørret. Hæld bouillonen over og lad det hele simre i tre kvarter. Kom lidt meljævning ved, tilføj lidt sauce, smag til og server på et fad med kartoffelmos. Sovsen hældes i en sovsekande.

 

Dampet Yorkshire pudding

250 gram mel.

30 gram smør

2 æg

Mælk

Bland mel og smør i en skål. Lav et hul i midten af blandingen og rør først æggene i. Mælken tilføres gradvist indtil det hele er en lind masse. Rør i yderligere femten minutter. Hæld massen i en smurt buddingform, dæk formen og dampkog i halvanden time. Vandet skal kun dække halvdelen af formen. Server med syltetøj, smør og sukker.

 





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right