SHANGHAI-LEKSIKON
Hvordan en amah blev en amah

Den amerikanske forfatter Pang-Mei Chang, født 1965, fortæller i sin bog “Bundne fødder og vestligt tøj: En erindring” fra 1996 historien om hendes amah, Xu Ma, som Pang-mei arvede fra sin far. Xu Ma blev hyret af Chang familien i Shanghai i 1936:

 

Min far fortalte, at Xu Ma var blevet født I Shanghais udkant i begyndelsen af 1900-tallet og var blevet solgt til en anden fattig landbofamilie, da hun var omkring otte. De opdrog hende som deres datter/tjener sammen med deres søn, indtil de begge var gamle nok til at blive gift. Dette var måden, en familie, der ikke havde råd til at betale for en brud til deres søn, kunne sikre sig, at han blev gift med en lydig svigerdatter og fortsætte slægten. Xu Mas mand voksede op til at blive en håbløs mand, der spillede og drak pengene op. De fik deres første barn, en søn, da hun var atten. Andre fulgte efter, men Xu Ma brugte afbarkede morbærkviste til at abortere dem. To af dem blev faktisk født, men fordi de var piger, druknede Xu Ma dem i WC-tønden. Med hendes arbejde i marken, med at lave mad for sin svigermor, gøre rent og forsøge at tjene nogle ekstra penge som saltsmugler havde hun ikke tid til døtre.

                      I Kina i 1920erne og 30erne var handlen med salt mellem provinserne kontroleret af den lokale warlord. Driftige bønder som Xu Ma forsøgte at få del i profitten for salt ved at smugle det mellem forskellige provinser. Xu Ma syede saltblokke ind I foret på en indervest og tog flere lag tøj på for at se tyk ud. Hvis hun blev fanget, gennemtævede politiet eller warlordens gendamer hende og gned salt i de åbne sår for at give hende en lærestreg.

                      ”Kom og se, nong ke ve,” plejede hun at sige til mig på Shanghai-dialekt, hver gang jeg havde ondt af mig selv. ”Kom og se hvilken lidelse jeg har måttet udholde.” Og hun ville vende sig og trække op i skjorten for at vise mig arrene på sin ryg.

                      Xu Ma svor, at den dag da hendes søn kunne lave et helt måltid til sig selv og hendes svigermor – og dermed opfylde hendes forpligtigelse over for sin mands familie – ville hun forlade landsbyen for at søge lykken. Sådann var det, at hun kom til familien Chang. Kort tid efter hendes anden datters fødsel forlod Xu Ma sit hjem og tog arbejde som amme på et børnehjem, som en af mine fjerne slægtninge havde started i Baoshan distriktet.

(Fra Pang-Mei Natasha Chang: Bound feet and Westerne Dress: A memoir,. N. Y.: Doubleday 1996, s. 25-26. Oversættelse Christina Maria Jessen)

 

RELEVANTE LEKSIKON-ARTIKLER



Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Sy selv en fiks ungpigekjole af uldstof.
Størrelse 15-17 år.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Ternet eller ensfarvet uldstof kan efter behag anvendes til den enkle, fikse kjole, der skæres i kittelfacon med indsatte lægdele i forstykkets nederste parti, hvorved tilstrækkelig vidde opnås. Krave og opslag kan om ønskes sys i en anden farve. Ærmerne rynkes for hånden og indsættes i linninger af dobbelt stof.

Der medgår 2½ meter stof af 90 cm’s bredde. Mønsteret består, som afbildningen viser, af syv dele:

Fig.

1: Det halve forstykke.

2: Den halve krave.

3: Den halve ryg.

4: Ærme.

5: Lægdel.

6: Knaphulsliste.

7: Ærmelinning.

Ved tilklipningen lægges mønsteret på langs af stoffet. Midten af de halve mønstre er langs med stoffets fold.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right