SHANGHAI-LEKSIKON
Forestillinger om en fremtid fyldt med teknologiske nyskabelser blev i løbet af 1800o-tallet populære i Europa og de områder, europæerne koloniserede. Den franske forfatter Jules Verne bev nok den kendteste kunstner indenfor denne genre. I 1900-tallets begyndelse blev fx H. G. Wells populær med science fiction om invasion fra Mars og mulighedheden for at rejse i tiden. Selvom malernes og forfatternes og lidt senere også filmkunstnernes værker ofte behandlede problemfyldte sider af udviklingen, var der i samfundet en dominerende tro på, at fremtiden ville blive bedre end nutiden. Man følte sig overbeviste om, at ny teknologi ville overvinde de problemer, der fandtes. I den trykte presse var billedfantasier om den fantastiske fremtid meget udbredte helt ind til 1960’erne, hvorefter erfaringer med atomvåben andre nye teknologier dæmpede fremtidsoptimismen noget. Men da havde den dog også holdt sig på trods af to verdenskrige.
Ternet eller ensfarvet uldstof kan efter behag anvendes til den enkle, fikse kjole, der skæres i kittelfacon med indsatte lægdele i forstykkets nederste parti, hvorved tilstrækkelig vidde opnås. Krave og opslag kan om ønskes sys i en anden farve. Ærmerne rynkes for hånden og indsættes i linninger af dobbelt stof.
Der medgår 2½ meter stof af 90 cm’s bredde. Mønsteret består, som afbildningen viser, af syv dele:
Fig.
1: Det halve forstykke.
2: Den halve krave.
3: Den halve ryg.
4: Ærme.
5: Lægdel.
6: Knaphulsliste.
7: Ærmelinning.
Ved tilklipningen lægges mønsteret på langs af stoffet. Midten af de halve mønstre er langs med stoffets fold.
