Morgengry i forstaden

Intet er mere blegt end forstadens gry;

Intet har jeg set i bjergenes skove

Mere fredfyldt end den brogede hjort så sky

I den støvgrønne morgen på sine klove.

Dagningen er en hvid då der ind på græsset sig vove

Mellem hæk og hus og fortov og plæne på ny,

Spiser sig mæt af mørkets buskes bær

Mens alle i byen bag gardinerne sove.

Træerne læner sig frem, de drømmer

Med deres døsige blades nedslagne syn;

Brune spurves muntre sange strømmer;

Dagen hun trækker i sit nyeste lin -

Den klæder sig hurtigt, gennem brisen svømmer

Lyden af fløjten fra det første tog til byen.

(Illustration: Zhang Ling-tao: Kvinde i morgenstunden)