SHANGHAI-LEKSIKON
Koncession

En koncession er en tilladelse til udstedt af en offentlig myndighed til at drive virksomhed. I international lov er en konsession et territorium inden for et lands grænser, som en anden myndighed end landets egen regering har fuld råderet over. I 1800-tallet og frem til 2. verdenskrig benyttede kolonimagterne ofte deres magt til at få koncessioner til sig selv eller deres firmaer, i stedet for simpelthen at erobre hele landet. Koncessioner blev den foretrukne måde at dominere Kina på.

Storbritannien vandt den første opiumskrig mod Kina i 1842 og gennemtvang derefter fem koncessioner ved kinesiske havne. Koncessionerne sikrede engelske virksomheder fordelagtige handelsbetingelser og frihed for indblandning fra kinesiske myndigheder. Snart fik også amerikanerne koncessionerne, og efterhånden fik næsten alle europæiske lande koncessioner i Kina. De udenlandske statsborgere i koncessionerne fik desuden "eksterritorialret". Det betød, at de ikke stod under kinesisk lov, men under deres egne landes love eller - som i Shanghai - under en særlig hvid Shanghai-lov.

Fordelingen af koncessioner i Shanghai 1937. Den eneste forskel fra situationen i 1927 er, at der er kommet en italiensk koncession. Koncessionerne dækkede omkring det halve af Shanghais samlede areal, men der boede i 1927 kun ca. 30.000 hvide og ca. 15.000 japanere i Shanghai. Det kinesiske befolkningstal nærmede sig 3 millioner. Mere end en million kinesere boede i koncessionerne.Bemærk at den amerikanske koncession ikke er ejet af USA men af flådeenheden 4th Marines.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Dansk pilot landede i Shanghai
Hjerterne svulmede af stolthed i de fremmødte danskeres bryst, da de bevidnede den danske pilot A. P. Botveds landing i Shanghai. Landingen var en mellemlanding på turen fra Danmark til Japan.

Der var til stor glæde blandt de danske beboere i Shanghai, da kaptajn A.P. Botved landede i Shanghai. Danskerne var mødt talstærke op for at modtage piloten og dennes mekaniker, der ved deres vovemod har æret danskere over hele kloden og styrket deresposition overfor de andre hvide nationer.

En flyvetur jorden rundt

Kaptajn A. P. Botved, der er 31 år og uddannet linjeofficer og militærflyver, påbegyndte flyveturen den 16. marts 1926 i selskab med premierløjtnant P. Herschend samt deres respektive mekanikere. Flyvningen blev foretaget i to Fokker CV-biplan. Med sig i Kaptajn Botveds flyver, var mekanikeren C.J.C. Olsen.

Den 3. april blev premierløjtnant Herschend imidlertid nødt til at nødlande nord for Rangoon, og kunne ikke fortsætte flyvningen. Kaptajn Botved fortsatte flyvningen med en mellemlanding i Shanghai til stor glæde for byens danske beboere, førend han fortsatte mod Tokyo i Japan.

Succesfuld hjemtur

Den 12. juni forlod kaptajn Botved Tokyo og fløj hjem over Sibirien, og den 23. juni var flyet atter på dansk jord. Kaptajn Botved udtalte, at formålet med flyvningen var at vise, hvad de danske flyvere formår.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right