SHANGHAI-LEKSIKON
Industriarbejdere i Shanghai

Med industrialiseringen af Shanghai kom også en stor klasse af industriarbejdere, der omkring 1930 udgjorde 300.000 mennesker ud af byens knap 3 millioner indbyggere. Industriarbejderne kom især fra den fattige landbefolkning i de provinser, der grænser umiddelbart op til Shanghai. De flyttede til byen i håbet om et bedre liv end de havde på landet. Krig og dyb fattigdom gjorde, at valget ofte simpelthen stod mellem at flytte til Shanghai eller dø af sult.

I Shanghai fik de arbejde på fabrikkerne, noget der ofte involverede at sværge troskab til broder- eller søsterskaber og i hvert fald altid involverede bestikkelser til formænd, vagter eller rekruteringsagenter fra fabrikkerne.

Livet på fabrikken var hårdt med lange arbejdsdage på tolv timer eller mere alle ugens syv dage, ofte som natarbejde. Selve arbejdet bestod enten i at bære, sortere eller arbejde ved maskiner uden nogen former for afskærmning eller anden beskyttelse imod arbejdsskader, ligesom der generelt ingen udluftning var. Arbejdet forløb under overvågning af flere lag af formænd samt fabrikkens vagter fra The Green Gang eller andre forbryderorganisationer.

Udenfor arbejdstiden boede de fleste arbejdere enten på fabrikkens sovesale eller i slumkvarterer, der stort set kun bestod af stråhytter eller de både, som arbejderne var kommet til byen i. I den arbejdsfrie halvdel af døgnet skulle arbejderne sove, tage sig af deres familie og sikre mad til næste dag. Hvis man kunne finde arbejde nok, arbejdede alle, mænd, kvinder og børn.

På trods af de generelt hårde forhold var der stadig forskelle mellem arbejdere. Indfødte og tilflyttere fra områder syd for Yangtze varetog ofte de lettere og bedre lønnede funktioner, ligesom de oftere boede i mere permanente boliger i den kinesiske bydel Zhabei eller koncessionerne. Ligeledes kunne arbejdere sikre sig bedre stillinger som formænd, dørvagter og lignende, hvis de sluttede sig til gangsterorganisationen The Green Gang og blev fundet brugbare her. Mange migranter der forsøgte at bliver arbejdere i Shanghai, nåede dog aldrig så langt, men måtte forsøge at ernære sig ved tiggeri, salg af hvad de kunne få fat på, prostitution eller lignende.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Den urolige kinesiske arbejder
Shanghai Moderns politiske redaktion stiller skarpt på spørgsmålet om de kinesiske arbejderes flirt med kommunismen og på, hvorfor De ikke for alvor behøver at frygte dem trods al deres larmen og strejken.

Her under belejringen af koncessionerne og de voldsomme optøjer som kommunistiske agitatorer har skabt i de kinesiske bydele, trænger et par spørgsmål sig naturligt på hos den opmærksomme: Hvad er de kinesiske arbejdere for nogen, og hvorfor har kommunismen kunnet få sådan et tag i dem?

Indvandrende bønder

Ligesom vi så derhjemme i Europa og Nordamerika under forige århundredes hastige industrialisering, er Kinas arbejdere som regel bønder, der har forladt den fædrene jord for at søge et bedre liv i byen. De kommer i særlig grad fra de nærtliggende provinser og behøver derfor ikke at rejse så langt eller have problemer med at tale med deres overordnede i byen.

Når de ankommer til Shanghai, hyrer lokale kinesere dem til at arbejde på fabrikkerne ejet af forskellige hvide og japanske og, javist, af og til også kinesiske selskaber. Disse selskaber sørger ikke blot for at give dem en løn, så de kan få til livets opretholdelse men ofte også for et hjem til dem selv og deres familie.

 

Ueftertænksomhed og dovenskab

Desværre lider disse arbejdere både af den kinesiske bondes uvidenhed og orientalerens dovenskab og forstår hverken disciplin eller hvordan man naturligvis må yde før man kan nyde. I stedet kræver de konstant flere penge, kortere arbejdstid og ophævelse af den kontrol, der naturligt må til for at overvinde disse uheldige instinkter og sikre, at de udfører deres arbejde.

Men dette kan man reelt ikke lægge dem til last, da de ikke blot udlever deres årtusinder gamle natur og traditioner men også fuldstændigt mangler ansvarlige forbilleder i deres egne miljøer. Missionærerne gør naturligvis et godt arbejde med at nå kineserne både på landet og i byerne, men de er langtfra nok til at kunne nå alle. Blandt kineserne selv er det kun et fåtal, der har lært nok af den vestlige kultur til at kunne være et sådan forbillede. I stedet bliver de kinesiske arbejdere overladt til kommunistiske agitatorer, der opildner deres laveste instinkter og bakker op om deres simple slutninger, samt lover dem at løse alting, blot al orden på fabrikkerne bliver ophævet. Men dette er naturligvis blot forbipasserende, når det bliver klart, at kommunisterne intet gør for dem, vil arbejderne vende sig fra dem.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right