SHANGHAI-LEKSIKON
Hundevæddeløb

Hundevæddeløb var en populær kilde til morskab og gambling i det gamle Shanghai. Hunde – typisk greyhounds – løb efter en figur formet som en kanin rundt på en bane.

Hundevæddeløbsbanen ”Canidromen” blev bygget i årene 1927-28 i den franske koncession. Foruden væddeløbsbane havde anlægget balsal og sportsfaciliteter. Udover Canidromen var der to andre hundevæddeløbsbaner i byen, begge lokaliseret i den internationale zone – Luna Park, opført af The Greyhound Association Ltd., og The Stadium, opført af The Shanghai Greyhound Racing Club. 

Væddeløbsbanerne var ejet af britiske og franske foreninger, og der blev afholdt løb flere gange om ugen. Tilskuere var der rigeligt af; banerne annoncerede i de kinesiske aviser og uddelte gratis billetter til kineserne, der derfor ofte blev de helt store ofre for gamblingen. Derfor forsøgte den kinesiske regering ad flere omgange at dæmme op for spillene, bl.a. ved at søge at lukke hundevæddeløbsbanerne.

I maj 1929 sendte regeringen en protest til den britiske ambassadør. Det førte i første omgang førte til, at der kun blev afholdt hundevæddeløb i den internationale koncession én gang om ugen. I juli 1930 tog regeringen endnu et skridt og proklamerede, at den ville arrestere alle banernes kinesiske medarbejdere og brugere. Det blev skæbnesvangert for hundevæddeløbet i den internationale koncession, og d. 31. marts 1931 lukkede hundevæddeløbet i Luna Park og The Stadium.

Stemningen mod hundevæddeløb, og gambling i det hele taget blev i de større aviser i Shanghai tiltagende, men væddeløbsbanen i den franske koncession nægtede at følge den kinesiske regerings krav. Canidromen forblev åben frem til 1932.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Adspredelse for børn og barnlige sjæle
Plager børnene om morskab og leg? Er Deres mand forlystelsessyg? Så tag en tur i Luna Park!

Luna Park er ikke kun hundevæddeløb og dansested, det byder på  munter adspredelse for hele familien. Her står gøglere, forlystelser og boder i kø for at more, forundre og underholde netop Dem.

Noget for enhver smag

I Luna Park beliggende nær Wayside Road Park i den franske koncession kan børn og voksne adsprede og fornøje sig med alverdens gøgl, forlystelser og opvisninger – og der er noget for enhver smag.

Man kan more sig med pariserhjul, radiobiler og karruseller af enhver slags. Sæt Dem blot til rette i vognene og lad Dem blive drejet, løftet og svinget rundt til stor morskab for både børn og voksne. Men hold fast på Deres hat!

Er De mere tilhænger af at holde fødderne solidt plantet på jorden, kan De lade dem underholde af de forskellige forestillinger, der også er at finde i Luna Park. Her kan især nævnes det Shanghai-kendte loppecirkus, hvor lopperne hopper, danser og trækker små rickshaws af messing. Vovehalsene derimod kan mærke gruen og rædslen, når den stærke mand lader sig ’køre over’ af et fuldt automobil uden at pådrage sig en skramme.

Deres udsendte fra Shanghai Modern havde en morsom dag i Luna Park, og kan på det varmeste anbefale en udflugt hertil.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right