SHANGHAI-LEKSIKON
Religion i Shanghai 1927

Shanghai var i 1927 en opsplittet by. Der var skarpe skel mellem rig og fattig, kinesere og vesterlændinge, og i Shanghais religiøse landskab i 1927 var der tilsvarende store forskelle.

Vestlig religion i Shanghai

Det Internationale Settlement i Shanghai havde i 1927 mange indbyggere fra næsten alle europæiske og nordamerikanske lande. De fleste af disse indbyggere var kristne. Dette betød dog ikke, at de alle kom til Shanghai med en fælles kristendom.

I Frankrig var størstedelen af befolkningen katolikker, i Tyskland var der en nogenlunde lige fordeling mellem katolicisme og protestantisme. I USA betegnede de fleste sig som protestanter, men der var også en del katolikker og andre kristne trosretninger. I England var det den angelsaksiske og presbyterianske kristendom, der dominerede.

Den religiøse del af den russiske befolkning i Shanghai var, på trods af en stærk statslig afstandtagen fra religion i Rusland i løbet af 1920’erne og 1930’erne, Russisk Ortodokse, som har været den primære kristne retning i Rusland i 1000 år. I de japanske områder af byen var det religiøse landskab præget af shinto religion, japansk buddhisme og kristendom.

Religion blandt den kinesiske befolkning

 Den kinesiske del af Shanghais befolkning var klart den største. Her var der tre hovedtraditioner, der særligt gjorde sig gældende; buddhisme, som kom fra Indien til Kina for mere end 2000 år siden, kongfuzianisme, som af flere anses som værende en lærertradition, dog med religiøse fænomener så som ritualer og forfædredyrkelse, og sidst daoismen, som var en mere organiseret religion af kinesisk oprindelse. Disse tre traditioner har i løbet af Kinas lange historie levet i sameksistens og nogenlunde harmoni med hinanden. Selvom nogle kejsere i historien har taget en bestemt tradition til sig og gjort den til statsreligion, blev de to andre stadig praktiseret i stor stil, blandt den kinesiske befolkning.

I 1920’ernes Kina var kongfuzianismen ikke længere statsideologi, og både det daoistiske og buddhistiske klostervæsen blev anset for at være umoderne. På trods af det var en buddhistisk lærd ved navn Taixu i færd med at forny buddhismen, så den passede til samtidens Kina. Han tog afstand fra den vestlige livsanskuelse, men han mente også, at nogle af de ældre buddhistiske traditioner, så som tilbedelse af Buddhaer, var overtro. Taixus slogan var ”Buddhismen for folket”. Det stemte fint overens med kinesisk religiøs tradition. Folkereligion har nemlig altid været en underlæggende strøm i den kinesiske religionshistorie. Den kinesiske del af befolkningen i Shanghai i 1927 dyrkede folkereligion, hvor husaltre, ofringer til forskellige guder og forfædre samt farverige festivaler prægede de kinesiske bydele. Der var forskellige buddhistiske og folkereligiøse templer i Shanghai, som var flittigt besøgt til bøn og ofringer til forskellige guder.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Keder De Dem om søndagen, så se de indfødtes kultur helt tæt på.
Lunghwa Templet er velbesøgt, det er gyldent og det er buddhistisk. Luften er tyk af røg fra de røgelsespinde, kineserne bruger i bøn til deres hedenske guder. Jeg står inde i midten af Lunghwa Templet, omkring mig vimser små kinesere rundt fra tempelbygning til tempelbygning, kun afbrudt af korte ophold, der bruges til bøn.

Tusinde Buddhaer, mangearmede kvinder og andre hedenske guder.

Fordi templet er kinesisk buddhistisk, er der mange forskellige buddhastatuer i templets bygninger. Allerede ved templets indgang møder man den første store statue. Det er en stor, forgyldt statue af en fed buddha, som i folkemunde kaldes en Grinende Buddha. Foran denne statue er der mulighed for at ofre fødevarer til buddhaen, hvilket gøres i stor stil. Inde i tempelgården er der flere forskellige bygninger, og i hver af disse bygninger finder man eksempler på kinesernes farverige og forgyldte religion. Jeg var især betaget af rummet med de tusinde buddhaer. Som navnet antyder, er dette rum fyldt med tusind små, forgyldte buddhafigurer, som står placeret rundt langs væggene. Yderligere fandt jeg en stor gylden statue med mange arme. Meget spændende.

Det er ikke kun Buddha der tilbedes i den kinesiske buddhisme, der er også andre forskellige hedenske guddomme repræsenteret i templet. Disse er sjældent lige så forgyldte, men de er yderst farverige og også meget vigtige for kinesernes hverdagsreligion.

Shanghais templer, offentlige henrettelser og de mange kinesere.

Lunghwa Templet er ikke det eneste tempel i Shanghai. Der er flere både buddhistiske, daoistiske og kongfuzianske templer i byen, men vælger De at besøge Lunghwa Templet, er der mulighed for at De og Deres familie tillige kan overvære en offentlig henrettelse af kinesiske kommunister, da templet i disse måneder også bruges til dette formål. Her skal De dog være opmærksomme på, at der er mange kinesere, som følger Deres mindste bevægelse. For at modvirke dette, kan det være en fordel at De medbringer Deres boy og børnenes Amah, da dette kan tænkes at lette Deres omgang med de mange kinesere.

Vi lever altså i det 20. århundrede

Skønt Lunghwa Templets mange buddhistiske figurer er farverige og interessante, kan Shanghai Moderns rapporter ikke lade være at undre sig over, hvordan størstedelen af kineserne i 1927 så stædigt kan fastholde en tro på de mange hedenske guder og dagligt tilbede en gylden statue med mange arme. Vi lever faktisk i det 20. århundrede. Dette til trods - eller måske netop derfor - vil denne rapporter mene, at Lunghwa Templet er et besøg værd, særligt hvis De er interesserede i den kinesiske kultur.

Selvom det er søndag, behøver De ikke at kede Dem. Tag på søndagsudflugt til Lunghwa Templet og oplev kinesernes religion i autentiske omgivelser.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right