SHANGHAI-LEKSIKON
Folkereligion

Kinesiske folkereligion er ikke en separat religion eller en selvstændig lærertradition, men en uorganiseret bevægelse af reel religiøs praksis. Folkereligion er blevet praktiseret helt fra den kinesiske oldtid til og med i dag.

Guder og ånder i den kinesiske folkereligion

Det er svært at kortlægge hele gudebilledet i kinesisk folkereligion, da der bl.a. er egnsspecifikke guder. Jadekejseren, byguden, køkkenguden, gudinden for fødsler, guden for rigdom, barmhjertighedens gudinde og jordguden er nogle af de populære og mest udbredte guddomme.

I Kinas religiøse og kulturelle historie har forfædredyrkelse altid fyldt meget. Forfædredyrkelse praktiseres primært via ofringer til de afdøde. Forestillingen er, at livet i åndeverdenen ikke er meget anderledes end livet i denne verden. Derfor skal de døde have mad, penge og andre materielle fornødenheder, så man sikrer sig, at ens forfædre har det godt. Det er stadig ganske normalt, at man i kinesiske familier har et husalter, hvor der ofte står billeder af de afdøde, røde lys, røgelse og mad.

I Kina skelner man ikke altid mellem, om en gud er buddhistisk, daoistisk eller folkereligiøs. Det er normalt, at livsidealet for en kinesisk familie er et langt og rigt liv, og for at få det må man gå til alle de guder, der kan få dette til at ske. Relationen til de afdøde forfædre skal plejes, fordi man mener, at livets gode og dårlige hændelser skyldes åndernes velvilje eller forbandelse.

Til videre læsning

Klaus Bo Nielsen: Kinesisk religion og livsanskuelse - fra arkaisk til moderne tid, Aarhus Universitetsforlag 2012


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Keder De Dem om søndagen, så se de indfødtes kultur helt tæt på.
Lunghwa Templet er velbesøgt, det er gyldent og det er buddhistisk. Luften er tyk af røg fra de røgelsespinde, kineserne bruger i bøn til deres hedenske guder. Jeg står inde i midten af Lunghwa Templet, omkring mig vimser små kinesere rundt fra tempelbygning til tempelbygning, kun afbrudt af korte ophold, der bruges til bøn.

Tusinde Buddhaer, mangearmede kvinder og andre hedenske guder.

Fordi templet er kinesisk buddhistisk, er der mange forskellige buddhastatuer i templets bygninger. Allerede ved templets indgang møder man den første store statue. Det er en stor, forgyldt statue af en fed buddha, som i folkemunde kaldes en Grinende Buddha. Foran denne statue er der mulighed for at ofre fødevarer til buddhaen, hvilket gøres i stor stil. Inde i tempelgården er der flere forskellige bygninger, og i hver af disse bygninger finder man eksempler på kinesernes farverige og forgyldte religion. Jeg var især betaget af rummet med de tusinde buddhaer. Som navnet antyder, er dette rum fyldt med tusind små, forgyldte buddhafigurer, som står placeret rundt langs væggene. Yderligere fandt jeg en stor gylden statue med mange arme. Meget spændende.

Det er ikke kun Buddha der tilbedes i den kinesiske buddhisme, der er også andre forskellige hedenske guddomme repræsenteret i templet. Disse er sjældent lige så forgyldte, men de er yderst farverige og også meget vigtige for kinesernes hverdagsreligion.

Shanghais templer, offentlige henrettelser og de mange kinesere.

Lunghwa Templet er ikke det eneste tempel i Shanghai. Der er flere både buddhistiske, daoistiske og kongfuzianske templer i byen, men vælger De at besøge Lunghwa Templet, er der mulighed for at De og Deres familie tillige kan overvære en offentlig henrettelse af kinesiske kommunister, da templet i disse måneder også bruges til dette formål. Her skal De dog være opmærksomme på, at der er mange kinesere, som følger Deres mindste bevægelse. For at modvirke dette, kan det være en fordel at De medbringer Deres boy og børnenes Amah, da dette kan tænkes at lette Deres omgang med de mange kinesere.

Vi lever altså i det 20. århundrede

Skønt Lunghwa Templets mange buddhistiske figurer er farverige og interessante, kan Shanghai Moderns rapporter ikke lade være at undre sig over, hvordan størstedelen af kineserne i 1927 så stædigt kan fastholde en tro på de mange hedenske guder og dagligt tilbede en gylden statue med mange arme. Vi lever faktisk i det 20. århundrede. Dette til trods - eller måske netop derfor - vil denne rapporter mene, at Lunghwa Templet er et besøg værd, særligt hvis De er interesserede i den kinesiske kultur.

Selvom det er søndag, behøver De ikke at kede Dem. Tag på søndagsudflugt til Lunghwa Templet og oplev kinesernes religion i autentiske omgivelser.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right