SHANGHAI-LEKSIKON
Kolonialisme

I mellemkrigstiden var store dele af kloden af under de forskellige stormagters herredømme. Der var yderligere udbredt enighed blandt europæere og amerikanere om, at resten af verden også burde bringes under hvidt herredømme. De forskellige oversøiske territorier var kendt som kolonier, og både ideen om deres udbredelse og selve systemet med at indlemme verden under de hvide magter var kendt som kolonialisme.

Kolonialismen tog sin begyndelse med opdagelsen af Amerika i slutningen af 1400-tallet og de spanske erobringer af kontinentet. Den spredte sig herfra først til Afrika og Indien, og derefter til Sydøstasien. Formålet med kolonier var dels at bringe resurser til den kontrollerende kolonimagt, dels at sikre områder af strategisk betydning i konkurrencen med andre magter. Resurserne kunne være værdifulde handelsvarer som te eller elfenben, men var typisk værdier, der kunne anvendes industrielt. Der blev også i stor stil rekrutteret soldater og arbejdere fra kolonierne, typisk til at være stationeret i andre kolonier og opretholde kolonimagternes dominans der. Dette afholdt dog ikke kolonimagterne fra at rekruttere flere millioner mænd fra kolonierne til at deltage i første verdenskrig, både som soldater og til forskellige former for industriarbejde.

I modsætning til eksempelvis Indien eller Vietnam blev Kina aldrig fuldt ud en koloni. Landet var for stort og for kaotisk, og der var for mange interesserede stormagter. I stedet tog stormagterne kontrollen over en række områder af særlig interesse som væsentlige havnebyer, miner, jernbaner og lignende. Disse områder blev kendt som koncessioner. Områder der var af mindre interesse, blev overladt til kinesisk kontrol.

Dette særlige koloniale system blev til dels opretholdt ved europæiske ideer om de stærkes ret og det naturlige i, at imperier erobrede svagere stater. Primært blev det dog forsvaret med teorier om medfødte forskelligheder mellem forskellige postulerede racer af mennesker. Teorierne havde deres rødder i 1700-tallet, men havde for alvor taget fart efter at evolutionsteorien blev alment accepteret i 1870'erne. En lang række "videnskaber", der skulle udrede disse forskelle, opstod i de følgende årtier og var alment anerkendte blandt hvide europæere og amerikanere, trods tvivlsomme metoder og manglende resultater.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 369 Keder De Dem om søndagen, så se de indfødtes kultur helt tæt på.
Lunghwa Templet er velbesøgt, det er gyldent og det er buddhistisk. Luften er tyk af røg fra de røgelsespinde, kineserne bruger i bøn til deres hedenske guder. Jeg står inde i midten af Lunghwa Templet, omkring mig vimser små kinesere rundt fra tempelbygning til tempelbygning, kun afbrudt af korte ophold, der bruges til bøn.
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/2/9/shanghai-modern.com/httpd.www/article.php on line 404

Tusinde Buddhaer, mangearmede kvinder og andre hedenske guder.

Fordi templet er kinesisk buddhistisk, er der mange forskellige buddhastatuer i templets bygninger. Allerede ved templets indgang møder man den første store statue. Det er en stor, forgyldt statue af en fed buddha, som i folkemunde kaldes en Grinende Buddha. Foran denne statue er der mulighed for at ofre fødevarer til buddhaen, hvilket gøres i stor stil. Inde i tempelgården er der flere forskellige bygninger, og i hver af disse bygninger finder man eksempler på kinesernes farverige og forgyldte religion. Jeg var især betaget af rummet med de tusinde buddhaer. Som navnet antyder, er dette rum fyldt med tusind små, forgyldte buddhafigurer, som står placeret rundt langs væggene. Yderligere fandt jeg en stor gylden statue med mange arme. Meget spændende.

Det er ikke kun Buddha der tilbedes i den kinesiske buddhisme, der er også andre forskellige hedenske guddomme repræsenteret i templet. Disse er sjældent lige så forgyldte, men de er yderst farverige og også meget vigtige for kinesernes hverdagsreligion.

Shanghais templer, offentlige henrettelser og de mange kinesere.

Lunghwa Templet er ikke det eneste tempel i Shanghai. Der er flere både buddhistiske, daoistiske og kongfuzianske templer i byen, men vælger De at besøge Lunghwa Templet, er der mulighed for at De og Deres familie tillige kan overvære en offentlig henrettelse af kinesiske kommunister, da templet i disse måneder også bruges til dette formål. Her skal De dog være opmærksomme på, at der er mange kinesere, som følger Deres mindste bevægelse. For at modvirke dette, kan det være en fordel at De medbringer Deres boy og børnenes Amah, da dette kan tænkes at lette Deres omgang med de mange kinesere.

Vi lever altså i det 20. århundrede

Skønt Lunghwa Templets mange buddhistiske figurer er farverige og interessante, kan Shanghai Moderns rapporter ikke lade være at undre sig over, hvordan størstedelen af kineserne i 1927 så stædigt kan fastholde en tro på de mange hedenske guder og dagligt tilbede en gylden statue med mange arme. Vi lever faktisk i det 20. århundrede. Dette til trods - eller måske netop derfor - vil denne rapporter mene, at Lunghwa Templet er et besøg værd, særligt hvis De er interesserede i den kinesiske kultur.

Selvom det er søndag, behøver De ikke at kede Dem. Tag på søndagsudflugt til Lunghwa Templet og oplev kinesernes religion i autentiske omgivelser.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right