SHANGHAI-LEKSIKON
Jazz i Shanghai

Jazzmusikken vandt indpas i Shanghai i 1919, da 1. verdenskrig var slut. Aviserne beskrev det som en ”dansesyge”, og de vidste ikke helt, om de skulle synes om den. I hvert fald var der enighed om, at der nok kun var tale om en kortvarig modedille. Men det var der ikke. Tværtimod blev Shanghai en stor jazzby 1920’erne igennem, og selvom Kinas diktator efter 1927 Chiang Kai-shek forsøgte at forbyde jazz (han brød sig ikke om noget der kom fra Vesten), fortsatte den i Shanghai helt til japanerne besatte byen i 1937. Chiangs nære allierede, gangsterkongen Du Yue Sheng, elskede nemlg jazz og finansierede selv en del af orkestrene i 1930’erne.

Jazzen var dansemusik og lød meget forskellig fra det, vi i dag kender som jazz. Den blev spillet i byens balsale, hvoraf nogle efterhånden blev så store, at de kunne rumme flere tusinde menneske på en gang. Både hvide og kinesere kastede sig med stor lyst ud i dansen, og jazzstederne blev et af de steder, hvor den ellers så stive raceadskillelse gik noget i opløsning.

Blandt strømmen af prominente amerikanske jazzmusikere, som gæstede den rige by Shanghai, var Paul Whiteman og hans orkster. Paul Whiteman var blandt 1920’ernes allerstørste jazznavne og bar med rette tilnavnet ”King of Jazz”. Både i foråret 1926 og foråret 1927 optrådte Paul Whiteman’s Orchestra på Astor House Hotel i Shanghai.

Nogle jazzmusikere kom til Shanghai og blev hængende. Det gælder for eksempel Whitey Smith. Hans fødenavn var Sven Eric Schmidt, han blev født i Vejle i 1897. I 1904 emigrerede han med sine forældre til USA og kom til San Francisco, hvor han blev jazzmusiker allerede som teenager. Ved et tilfælde fik han et engagement i Shanghai i 1922, og der gik det ham så godt, at han blev der indtil 1930. Højdepunktet var sikkert, at han spillede til diktatoren Chiang Kai-sheks bryllup med Soong Mei-ling den 1. december 1927.

 

Whitey Smiths orkester i 1924. Sådan så et hvidt jazzband ud. 


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Keder De Dem om søndagen, så se de indfødtes kultur helt tæt på.
Lunghwa Templet er velbesøgt, det er gyldent og det er buddhistisk. Luften er tyk af røg fra de røgelsespinde, kineserne bruger i bøn til deres hedenske guder. Jeg står inde i midten af Lunghwa Templet, omkring mig vimser små kinesere rundt fra tempelbygning til tempelbygning, kun afbrudt af korte ophold, der bruges til bøn.

Tusinde Buddhaer, mangearmede kvinder og andre hedenske guder.

Fordi templet er kinesisk buddhistisk, er der mange forskellige buddhastatuer i templets bygninger. Allerede ved templets indgang møder man den første store statue. Det er en stor, forgyldt statue af en fed buddha, som i folkemunde kaldes en Grinende Buddha. Foran denne statue er der mulighed for at ofre fødevarer til buddhaen, hvilket gøres i stor stil. Inde i tempelgården er der flere forskellige bygninger, og i hver af disse bygninger finder man eksempler på kinesernes farverige og forgyldte religion. Jeg var især betaget af rummet med de tusinde buddhaer. Som navnet antyder, er dette rum fyldt med tusind små, forgyldte buddhafigurer, som står placeret rundt langs væggene. Yderligere fandt jeg en stor gylden statue med mange arme. Meget spændende.

Det er ikke kun Buddha der tilbedes i den kinesiske buddhisme, der er også andre forskellige hedenske guddomme repræsenteret i templet. Disse er sjældent lige så forgyldte, men de er yderst farverige og også meget vigtige for kinesernes hverdagsreligion.

Shanghais templer, offentlige henrettelser og de mange kinesere.

Lunghwa Templet er ikke det eneste tempel i Shanghai. Der er flere både buddhistiske, daoistiske og kongfuzianske templer i byen, men vælger De at besøge Lunghwa Templet, er der mulighed for at De og Deres familie tillige kan overvære en offentlig henrettelse af kinesiske kommunister, da templet i disse måneder også bruges til dette formål. Her skal De dog være opmærksomme på, at der er mange kinesere, som følger Deres mindste bevægelse. For at modvirke dette, kan det være en fordel at De medbringer Deres boy og børnenes Amah, da dette kan tænkes at lette Deres omgang med de mange kinesere.

Vi lever altså i det 20. århundrede

Skønt Lunghwa Templets mange buddhistiske figurer er farverige og interessante, kan Shanghai Moderns rapporter ikke lade være at undre sig over, hvordan størstedelen af kineserne i 1927 så stædigt kan fastholde en tro på de mange hedenske guder og dagligt tilbede en gylden statue med mange arme. Vi lever faktisk i det 20. århundrede. Dette til trods - eller måske netop derfor - vil denne rapporter mene, at Lunghwa Templet er et besøg værd, særligt hvis De er interesserede i den kinesiske kultur.

Selvom det er søndag, behøver De ikke at kede Dem. Tag på søndagsudflugt til Lunghwa Templet og oplev kinesernes religion i autentiske omgivelser.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right