SHANGHAI-LEKSIKON
Store Nordiske Telegraf-Selskab i Shanghai

Store Nordiske Telegraf-Selskab blev grundlagt af C. F. Tietgen i 1869, da han tog initiativ til at sammenlægge tre mindre telegrafselskaber. Tietgen havde indset, at telegraflinjerne over Atlanten allerede var etableret af andre selskaber, og han vendte derfor blikket mod øst, hvor han forhandlede en koncessionsaftale hjem med den russiske zar. Aftalen gav Store Nordiske eneret på at anlægge og drive telegraflinjer i Rusland. Det blev startskuddet til et større Asien-eventyr for selskabet, der efter etableringen i Rusland påbegyndte telegraflinjerne til Kina og Japan.

Selskabet fik hovedsæde i den internationale by Shanghai, hvor det fik til huse på den prominente adresse The Bund 7 - side om side med de store banker og handelshuse. Meget af anlæggelsen og driften gennem Kina og til Japan blev forestået til søs, og selskabet havde derfor flere skibe med tilhørende europæisk personale udstationeret i Shanghai.

Mellemkrigstiden blev en blomstrende tid for selskabet, men den trådløse telegrafs ankomstog de mange krige og politiske uroligheder i 1930’erne vanskeliggjorde selskabets interesser i Østen. Efter 1945, hvor Kina udkæmpede endnu en borgerkrig og den Kinesiske Republik blev proklameret, var det ikke længere muligt for udenlandske selskaber at blive i landet. Store Nordiske Telegraf-Selskab måtte pakke sammen, og tage tilbage til Danmark.


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Hvem er sikh-betjenten?
Den karakteriske mørklødede sikh-politibetjent med sin turban og sit store, sorte skæg står i disse dage som en beroligende påmindelse om det britiske imperies magt.

Vi kan alle føle os trygge, når vi ser, at selv i disse urolige tider er Storbritannien engageret i vores alles sikkerhed. Men det er nok de færreste, der egentligt har tænkt over, hvem denne stolte kriger egentlig er.

Kommer fra det nordlige Indien

Sikherne er et folk fra det nordlige Indien. Siden Indien kom under britisk besiddelse, har sikherne været imperiets loyale tjenere og kernen i de indiske styrker. Det skyldes, at de i modsætning til deres landsmænd ikke kunne acceptere den undertrykkelse af Indiens folk, som indfødte herskere havde påført dem og straks forstod at værdsætte den frihed, de hvide tilbød. Deres loyalitet har været så stor, at det altid har stået klart for det britiske imperie, at man har kunnet betro selv vanskelige civile opgaver såsom politiarbejde her i Shanghai til sikherne. Der er trods alt ikke nok englændere i verden til, at de kan gøre alt selv, så imperiet er afhængig af loyale tjenere som sikherne, der kender plads.

De eksotiske sikher

Sikhernes særlige skikke forbyder dem både at barbere deres hår, som vikles op og dækkes og fastholdes af turbanen. Deres skikke kræver, at de bærer andre besynderlige symboler såsom deres kniv, deres kam og deres primitive jernarmbånd. For trods deres loyalitet mod England er de trods alt stadig et tilbagestående folk fra et besynderligt og eksotisk land.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right