SHANGHAI-LEKSIKON
Ernest Hauser om Rickshawløberen

I sin bog Shanghai: By til salg fra 1940 beskriver den amerikanske journalist Ernest O Hauser rickshawløberens liv:

De licenser, som byrådet uddelte hvert år, blev altid opkøbt af den samme lille fast sammentømrede flok rickshaw-ejere, som så overlod selve svindelen til en entreprenør. Selve svindelen bestod i at leje rickshawen ud til kulien. To tre kulier slog sig gerne sammen om et køretøj og arbejdede i skifter hele døgnet rundt. I leje måtte de betale en hel dollar pr. døgn, og den skulle præsteres før de selv kunne få noget at spise. Foruden dollaren måtte rickshawmændene også betale eventuelle trafikbøder og skadeserstatning. Ofte repræsenterede disse afgifter mere end kuliens samlede fortjeneste, men det bekymrede entreprenøren sig ikke om. Man kunne opleve hjerteskærende scener ved rickshaw-stationerne, hvor en særlig funktionær stod parat med en tyk stok for at tampe en ”tilståelse” ud af kulierne. De blev altid mistænkt for at have stukket noget af fortjenesten til side, og somme tiden gjorde de det vel også.

Med sit ubarmhjertige pryglesystem tvang rickshaw-ågeren ofte kulien til at låne penge. Det eneste krav han stillede til livet var en skålfuld af den andenrangs ris han kunne købe ved gadehjørnerne, men tit kunne han end ikke skaffe sig dette usle måltid uden at kome i bundløs gæld. Så blev han malet mellem to møllestene - rickshaw-ågeren og låne-ågeren - indtil han var kaput. Men hvad betød det? Politiet samlede hvert år tyve tusind menneskekadavere op fra Shanghais mørke gyder.

(Ernest O. Hauser: Shanghai: By til salg, Povl Branners Forlag 1941 (eng. udgave 1940), s. 119-120)


Danish language flag  English language flag

Shanghai Modern Left
Shanghai Modern Menu Left
 

Shanghai Modern Menu Right

Shanghai Modern Title
X


Rickshawløberen
Rickshawløberen. Vi kender ham alle. Hvor ville vi være uden ham? Sikkert kun en tredjedel af vejen til, hvor vi nu måtte være på vej hen.

Men det er nok de færreste, der egentlig tænker nærmere over ham. Og der er da heller ikke meget at sige. Han er som de fleste kulier, stærk og udholdende, skabt til at slæbe tunge byrder dag ud og dag ind. Han er dog mere opmærksom og adræt end kulierne, det er nødvendigt for at give passagererne så behagelig en tur som muligt og undgå ulykker i traffikken. Som andre kinesere besidder han en særlig orientalsk træghed, der gør, at han ikke mærker udmattelsen eller ensformigheden ved sit arbejde. Hans eneste tanke er på sin skål ris til aftensmad.

Rickshawløberens sunde fornuft

I den senere tid har der dog været en vis bekymring for om rickshawløberne måske ville slutte sig til arbejderne. På Shanghai Moderns redaktion kan vi roligt forsikre om, at der ikke er grund til bekymring. Ikke blot har rickshawløberne fast arbejde, som kun de dummeste ville være villige til at forkaste. De lever også sundt med rigelig motion og frisk luft. De går i modsætning til industriarbejderne heller ikke op og ned ad kolleger og får fikse ideer på grund af en mangel på ydre impulser. I stedet oplever de livet i Shanghai i alt dets mangfoldighed og kan derfor få en bedre forståelse for, hvordan verden virkelig hænger sammen. Så selv hvis det værste skulle ske og kommunisterne forsøger at angribe vores by, kan De, kære læser, trygt tage rickshawen mellem dagens forskellige gøremål. Rickshawløberen skal nok være der.





Søren Hein Rasmussen
Christina Maria Jessen

Ying Chen
Sissel Vennike Ditlevsen
Christina Maria Jessen
Carsten Lysbjerg Mogensen
Søren Hein Rasmussen
Rikke Holst Thomsen

Shanghai Modern Title
Shanghai Modern Left

Shanghai Modern Menu Right